Kort om casen
Gladsaxe Kommune har vedtaget en strategi for læring, der skal udrulles på alle kommunens skoler. For at sikre, at strategien skaber den ønskede effekt på de enkelte skoler, har de valgt at teste, hvilke løsninger, der i tråd med strategien, passer bedst til den enkelte skoles behov. De forskellige tests kaldes praksisforsøg, og gennem dem samler Gladsaxe Kommune viden om, hvordan de bedst kan implementere deres strategi for skolebyggeri i renoverings-, ombygnings- og indretningsprojekter på de enkelte skoler.
Et praksisforsøg blev gennemført forud for ombygningen af Stengård Skole, som er det første hele projekt, der realiseres under kommunens strategi “Fremtidens skole”. Praksisforsøget blev gennemført på én årgang på skolen, og herefter startede ombygningen af hele indskolingen.
Casen er baseret på et interview med Charlotte Nordenhof Wernersen, programleder, Gladsaxe Kommune.
Praksisforsøg hjælper med at løfte strategien
Bag Gladsaxe Kommunens overordnede strategi for læring er en bred gruppe interessenter, som har udarbejdet otte pejlemærker om undervisning og hvad der driver læring. Ydermere har de udarbejdet fire pejlemærker for indretningen af fremtidens skole. Disse pejlemærker afprøves gennem forskellige praksisforsøg på kommunens enkelte skoler, hvor lærere og medarbejdere får mulighed for at give indspark til, hvordan det kommende byggeri kan se ud. På den måde får bygherre og programleder i Gladsaxe Kommune, Charlotte Nordenhof Wernersen, konkret viden om brugernes behov, hun kan bruge som afsæt for det videre arbejde.
“Som en start har vi fire-fem praksisforsøg, herunder et forsøg hvor to klasser spredes ud over tre klasselokaler. Det giver os erfaringer i at være flere voksne til flere børn. Lærerteamet bag dette praksisforsøg er blevet indstillet til Politikens Undervisningspris, og vandt en specialpris – som team vel at mærke, og ikke som enkeltstående lærere. Elevernes adgang til flere voksne på én gang gør, at lærerprofilerne spænder bredt, og børnene altid vil kunne finde en voksen at spejle sig i,” siger Charlotte Nordenhof Wernersen.
At afprøve praksisforsøgene har ikke været uden problemer, og særligt coronapandemien har skabt ibrugtagningsudfordringer, men alligevel står kommunen tilbage med gode erfaringer.
Praksisforsøgene viste lavpraktiske udfordringer med inventar
Praksisforsøgene er værdifulde for bygherren, fordi det giver en mulighed for at afprøve nye løsninger i en lille skala, inden den gennemføres på et stort projekt. Dermed får Gladsaxe Kommune en viden om, hvordan de kan lave eventuelle justeringer ved løsningerne, så de passer til brugernes behov. På Stengård Skole oplevede Gladsaxe Kommune bl.a. at inventardelen, som skal understøtte, at de forskellige zoner i læringsområdet kan forskellige ting, udgjorde en særlig udfordring. Og gennem praksisforsøget begyndte ganske lavpraktiske spørgsmål sig: “Hvor skal eleverne spise frokost hvis hele indretningen består af puffer og yogamåtter?“, siger programlederen og fortsætter: “Inventardelen var overraskende svær at løse, og vi endte med at gøre det anderledes end planlagt. Vi udbød opgaven til tre inventarfirmaer, som i deres tilbud bl.a. afleverede visualiseringer og plantegninger af deres bud på en fremtidig indretning. Det hjalp os til at se baseområderne i sammenhæng og løsrive os fra at indrette kun med stole og borde“.
Nye behov blev synliggjort
På Stengård Skole havde Gladsaxe Kommune også et ønske om at arbejde mere zoneinddelt og aktivitetsbaseret. Det stiller imidlertid krav til inventaret, som kan være svære at forudse. Og netop her gav praksisforsøgene værdifuld viden til det videre projekt, fortæller Charlotte Nordenhof Wernersen: ”Som bygherre kan det være svært at definere præcis, hvilke krav de forskellige undervisningsformer stiller til inventaret, som rækker ud over de sædvanlige borde og stole. Men med praksisforsøget fik vi god viden om, hvordan flere børn og flere voksne kan trives sammen, og det illustrerede et tydeligt behov for flere nicher og huler, som børnene kan trække sig tilbage i. Det havde vi ikke tænkt på før“.
“Erfaringen tager vi med videre, og vi har nu også ansat en indretningsdesigner, som har været vant til at lave praksisforsøg og som in-house kan tegne nogle af løsningerne og illustrere disse til rådgiverne fra kommunens side”.
Praksisforsøget kommer nedefra – skolerne skal selv beslutte hvordan de vil gennemføre forsøget på den pågældende skole. Det giver et stort ejerskab. Forsøgene laves derfor helt lokalt, og hver skole følger sine egne idéer inden for pejlemærkerne. Det er en gave til os, når vi arbejder videre med det på andre skoler og vi kan se hvad der fungerer godt og hvad vi kan tage med videre.
Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune
En kæmpe gave med praksisforsøget
I Gladsaxe Kommune fortsætter man med praksisforsøgene på kommende projekter. Særligt fordi, at de også medvirker til at skabe ambassadører blandt lærerne for de nye løsninger – og det skaber værdi:
“Praksisforsøget er en kæmpe gave. Det betyder konkret, at vi har nogen, som har prøvet at arbejde med de nye løsninger som fx åbne klasser før. De resterende lærere har hele tiden hørt kollegaerne fortælle om det, og de har delt ud af erfaringerne fra praksisforsøget. Dermed bliver de store kommende ændringer mindre ukendte og uoverskuelige for lærerne og pædagogerne“, fortæller kommunens programleder, der er glad for de særlige store, åbne rum med små rumligheder og mere end én plads pr. barn, som forsøget har medført. Nye elementer tages i brug som alternative siddepladser, og det tilgodeser hvert barns unikke behov og giver dem en valgfrihed i løbet af dagen, som en skoles fysiske rammer ikke altid kan tilbyde.
“At praksisforsøget er politisk besluttet fra kommunen betyder, at de enkelte skoler ikke kan komme uden om tilgangen. Men det har de heller ikke ønsket“, siger Charlotte Nordenhof Wernersen og slutter med et godt råd:
“Undgå one size fits all-tankegangen, når forsøg som disse afprøves. Ikke alle lærer på samme måde, og der skal tages hensyn til elevernes forskellige behov for både arbejderstillinger og arbejdsmetoder. Det forsøger vi at skabe rum til i praksisforsøget på Stengård Skole ved at samle de to klasser med flere voksne og over et areal, der kan indrettes til forskellige aktiviteter i forskellige områder“.
Praksisforsøg = troværdighed. Det er meget nemmere at en troværdig kollega er budbringer og italesætter de kommende ændringer. Denne person har gennem praksisforsøget afprøvet den nye hverdag, og ved at det fungerer. Lærerne bakker mere op omkring ændringerne, når de kommer fra en projektambassadør som de kender, frem for at det kommer fra en ekstern eller en her fra rådhuset. For når hverdagen går i gang er vi væk og kollegaerne er der stadig.
Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune
Kontakt
Charlotte Nordenhof Wernersen
programleder, Gladsaxe Kommune
Vil du vide mere om casen eller om Gladsaxe Kommunes arbejde med skolebyggeri, så kontakt Charlotte.
Fakta
- Projekt: Stengård Skole (som del af kommunens praksisforsøg)
Adresse: Triumfvej 1, 2800 Kongens Lyngby - Byggeform (nybyggeri/renovering, tilbygning etc.): Indvendig renovering af indskolingen.
- Byggeperiode: 2020-2021
- Byggesum: 15 mio.
- Areal: 1.425 m2
Involverede aktører
- Bygherre: Børne- & Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune
- Bygherrerådgiver: Ejendomscenteret, Center for Økonomi, Gladsaxe Kommune
- Ingeniør: Barion Rådgivende Ingeniører ApS, Rådgivende El-ingeniør Karsten Bach
- Hovedentreprenør: Ole Jepsen A/S og Højer Møbler A/S
- Arkitekt: Dall & Lindhardtsen A/S