Kort om casen
Udbygningen af Katrinedals Skole har haft fokus på at sikre, at fællesarealerne blev et aktiv i hverdagens trivsel og læring. Projektbaseret læring er en stor del af folkeskolens metode, og derfor var det på Katrinedals Skole afgørende, at eleverne hurtigt kunne komme ud i grupper og have hands-on oplevelser – fx i form af afprøvninger og værkstedsarbejde.
I forbindelse med en renovering af skolen blev der også opført en ny udskolingsafdeling, Universet. I Universet er der ikke gruppegrum, men nicher og små gruppeområder som defineres af inventaret. Det er en af de første skoler i Københavns Kommune som har et skofrit afsnit. Dette gælder for udskolingens basislokaler på første sal, mens faglokalerne på stueplan er åbne for hele skolen og ikke en del af den skofri zone. Erfaringen med den skofri zone har vist at der opstår en roligere atmosfære.
Casen er baseret på et interview med Mette Rose Eriksen, chefkonsulent, Københavns Kommune & Bjarne Silberbauer, projektleder, Københavns Kommune.
Spiseområde blev adskilt fra køkkenfunktionerne for at øge udnyttelsen af kvadratmeter
For at øge kvadratmeterne i fællesområderne – og udnyttelsen af disse – har man bl.a. gentænkt madkundskabslokalet. Det har medført, at spise- og teoriområdet er blevet adskilt fra selve køkkenfunktionerne. På den måde bruges der kun et lokale til de specifikke madkunstskabsfunktioner, som er svære at anvende til andre formål. Ved at rykke spise- og teoriområdet ud i de tilstødende fælleslokaler kan området også anvendes til fx gruppearbejde så de ikke optager unødige kvadratmeter, når der ikke er undervisning i faget.
”At tænke i dobbeltudnyttelse af fx spiseområder så disse også anvendes til gruppearbejde og som samlingssted er et af de områder, hvor vi i kommunen forsøger at få flere veludnyttede kvadratmeter til fællesområderne” fortæller Mette Rose Eriksen, chefkonsulent, Københavns Kommune.
Stærk faglig kodning
I udskolingen har Københavns Kommune besluttet at der ikke længere tildeles stamlokaler til de enkelte klasser. I stedet arbejdes med at lokalerne kan kodes til specifikke faglige områder. Lokaler kodes fx til sprog- og kulturfag eller matematik. Dermed er der mulighed for at inspirere og stimulere eleverne, når de træder ind i lokalet, så de med det samme bliver sporet ind på, hvad der skal foregå. Desuden er der på Katrinedals Skole i de fagligt kodede lokaler arbejdet med forskellige typer af indretning og inventar, som kan understøtte de forskellige undervisningsformer og -metoder.
Fællesarealer skal sættes i spil
Et andet led i arbejdet med at optimere udnyttelsen af kvadratmeter på Katrinedals Skole er brugen af gangarealer og fællesområder. “Der er stort fokus på sundhed og på at skabe rum til bevægelse – og det kræver gulvplads. Gennem arbejdet for en bedre udnyttelse af gangarealer og fællesområderne arbejder vi i kommunen på en ændring, så lærerne i højere grad inddrager fællesområderne og de muligheder, der findes her,” forklarer Mette Rose Eriksen.
“På skolen kan vi se at overgangen fra stamlokaler til fagligt kodede, særligt indrettede lokaler og en større inddragelse af fællesarealerne stiller krav til forandringsledelse og understøttelse af lærerne i deres planlægning af undervisningen”
Mette Rose Eriksen, Københavns Kommune
Kontakt
Mette Rose Eriksen
Chefkonsulent, Københavns Kommune
Bjarne Silberbauer
Projektleder, Københavns Kommune
Vil du vide mere om casen eller om København Kommunes arbejde med skolebyggeri, så kontakt Mette eller Bjarne.
Fakta
- Projekt: Katrinedals Skole
Adresse: Vanløse Allé 44, 2720 København NV - Byggeform (nybyggeri/renovering, tilbygning etc.): Udvidelse af skolen fra tre til fire spor med tilhørende 120 fritidshjemspladser. Herefter blev en helhedsrenovering gennemført.
- Byggeperiode: 2014-2017
- Byggesum: –
- Areal: Udvidelsen består af 3.000 m2
Involverede aktører
- Bygherre: Københavns Kommune
- Ingeniør: Rambøll
- Hovedentreprenør: Kornerup
- Arkitekt: JJW
- Landskabsarkitekt: BOGL