Fællesarealerne er en væsentlig del af skolen, og der kan være fordele i at aktivere så mange arealer som muligt i skolen til forskellige former for anvendelse. Derfor får du i dette afsnit et indblik i, hvordan de arealer, som ikke har en særlig funktion eller indretning i traditionel forstand, kan sættes aktivt i spil i skolens hverdag, og hvordan de kan tænkes ind i organiseringen af skolen. Hvor de traditionelle klasselokaler har mere fagligt definerede funktioner, så har mellemrum, fælles- og gangarealer mere generelle funktioner. Alligevel skal arealerne i vid udstrækning tænkes ind, som en aktiv del af undervisningen til gruppe- og projektarbejde, til formidling til en hel årgang eller til bevægelse. Her får I inspiration til at overveje, hvordan I i forhold til organiseringen af skolen kan indtænke de forskellige gangarealer og fællesarealer, som aktive rum, så de ikke bliver passive arealer og derved spildte kvadratmeter.
Målgrupper og funktion
Selvom fællesarealer er fælles, er de aldrig bare til alle. Hvis de ikke er målrettet en bestemt brugergruppe og funktion, risikerer I, at de ikke bliver brugt. Derfor bør I overveje, hvilke funktioner fællesarealerne skal understøtte, og hvilke brugere de skal skabe værdi for. Herefter kan I begynde at drøfte deres indretning og placering.
Ejerskab
Det er vigtigt, at der er brugere, som føler ejerskab til fællesarealerne, hvis I vil sikre aktivitet, så der ikke står et fællesrum tomt det meste af dagen. I den sammenhæng kan I overveje at arbejde ud fra en naboskabstanke, hvor de klasser, der er nærmest det pågældende fællesareal, kan tage ejerskab til det. Her er det dog vigtigt, at de funktioner, som de pågældende fællesarealer tilbyder, passer til dets naboer. I kan derfor have fokus på funktion og placering, når I skal etablere ejerskab til et fællesareal.
Placering og organisering
Fællesarealerne skal placeres, så de indbyder til brug. Her kan I overveje, om de kan placeres i nærheden af den funktion, de skal understøtte, fx et centrum for en årgang eller et fagmiljø, så der er større chance for en kontinuerlig anvendelse af arealerne. Hvis I placerer fællesarealerne i skolens yderpunkter, kan I risikere, at det kræver stærkere incitamenter for lærerne at give adgang til arealerne. Derfor kan der være fordele i, at fællesarealerne placeres, så de er i nærhed til deres brugere og lette at tilgå.
Overskuelige fællesarealer
Fællesarealer er typisk større eller sværere at overskue end et traditionelt klasseværelse. Derfor kan I overveje, hvordan I hjælper lærerne med at overskue dem, uden at de skal bevæge sig for meget rundt. Her kan I have fokus på en form for perifer legitim tilstedeværelse på linje med, at man opholder sig på en bænk i et byrum eller på en plads – tilbagetrukket, men med frit udsyn.
Fællesarealer til de ældste
De mindste elever bevæger sig typisk mindre væk fra deres stamlokaler end de ældste elever. Samtidig er fællesarealerne i indskolingen oftere dekoreret og defineret fx med legetøj eller garderobe. Husk derfor at have fokus på gode brugbare fællesarealer også i mellemtrin og særligt udskoling.
Flow og ganglinjer
Skolens fællesarealer er ofte også transportområder. Derfor kan I overveje, om særligt skolens mellemrum kan aktiveres til noget positivt ved at være andet end blot en passage og garderobe. I stedet kan de invitere til fordybelse, leg, andre former for bevægelse eller visuel inspiration i form af kunst, opslag, nicher til fordybelse o.l. Samtidig kan I overveje, hvordan I placerer ganglinjerne i fællesarealerne, så de ikke bliver et forstyrrende element, når der foregår undervisning
i disse arealer. I stedet kan I drøfte, hvordan I balancerer de forskellige funktioner i fællesarealer, så I sikrer den mest hensigtsmæssige inddeling af arealerne.
Indeklima og brandforhold
Når fællesarealer og dermed de generelle funktioner anvendes til både aktivitet og forskellige former for gruppearbejde og undervisning, stiller det højere krav til indeklimaet. I kan derfor overveje, hvordan I kan imødekomme dette i forhold til god ventilation og akustik. Der skal kunne skærmes for den naturlige støj, der følger med aktive børn, og samtidig skabes plads til både fordybelse og mulighed for at trække sig tilbage og tale med hinanden i mindre grupper. Ligesom I også bør tænke i gode muligheder for dagslys og kunstig belysning. Koncentration og fokus kræver fx et andet lys, end hvis fællesarealer kun bruges som gang- og pauseområde. Samtidig skal I sikre gode brandforhold særligt i gangarealer. Det er væsentligt at tænke ind allerede helt tidligt i projektet, så I ikke til sidst bliver bremset i brugen og møbleringen af gangarealer af brandkrav og flugtvejsplaner.
Overvejelser til placering af fællesarealer
– Hvem skal bruge fællesarealerne?
– Hvem skal have ejerskab til fællesarealerne?
– Hvad er fællesarealernes funktion?
– Hvordan kan fællesarealerne understøtte undervisningen?
– Hvordan sikrer vi, at fællesarealerne bliver brugt?
– Hvordan gør vi fællesarealerne indbydende og overskuelige?
– Hvor placerer vi ganglinjerne?
– Hvordan sørger vi for et fornuftigt indeklima i fællesarealerne?
– Hvordan sikrer vi, at alle kvadratmeter er brugbare kvadratmeter?
– Hvordan skaber vi plads til garderober og skabe til eleverne?
