Dialogværktøj: Skolens rum og funktioner - fritidstilbud - Bygherreforeningen

Fritidstilbud består af både skolefritidsordningen for 0.-3. klasse, fritidsklub for 4.-7. klasse og ungdomsklub for de ældste elever. Et skolebyggeri omfatter typisk en øvelse i at lægge fritidsområdet med skolefritidsordning, klub og ungdomsklub ind i skolens lokaler. Det kan ofte svare sig i et totaløkonomisk- og bæredygtigt perspektiv at udnytte skolens lokaler i eftermiddagstimerne, frem for at skulle drifte
og vedligeholde fritidslokaler rundt omkring i lokalområdet. Men det kan give en række udfordringer at skulle igennem den øvelse i en tid, hvor klubberne i forvejen oplever faldende medlemstal, bl.a. fordi de digitale tilbud i hjemmet trækker i mange børn og unge frem for at gå i klubben om eftermiddagen.

Når klubben rykker ind på skolen, er udfordringen at skabe klubbens egen identitet, så fritiden adskiller sig fra skoletiden. Mange steder oplever kommunerne, at 0.-3. klasses fritidstilbud umiddelbart fungerer fint i skolens lokaler. Både fordi der er et aspekt af pasning af skolens yngre elever om eftermiddagen, og fordi indskolingen ofte indeholder kvaliteter, som går igen i fritidstilbuddet. Udfordringerne opstår derfor typisk, når der er tale om klub til 4.-6. klasse og ungdomsklub for de unge op til 18 år.

Derfor bør I overveje, hvordan I planlægger og placerer skolens tilbud.

Klubbens identitet og fysiske udtryk

Når klub og ungdomsklub skal ind i skolens lokaler er det væsentligt, at klubben får sin egen selvstændige identitet også i det fysiske udtryk. For at skabe denne identitet i de nye rammer, er det væsentligt, at I i processen omkring skolebyggeriet har fokus på fritidspædagogikken som fag og har respekt for, at det er to ligeværdige kulturer, som flytter sammen i den nye bygning. Der ligger en indbygget
kompleksitet i på en gang at skulle dele lokaler og samtidig fastholde en selvstændig identitet og særpræg. En åben og ligeværdig dialog om dette er derfor en vigtig del af processen.

Adskillelse af skole og fritidsliv

Eleverne skal kunne mærke overgangen fra skole til fritid, også selvom klubben holder til på skolen. Denne forandring kan ligge i de fysiske rum og indretningen eller i adgangsforholdet, og klubbens placering på skolen. Derfor er det væsentligt, at I overvejer, hvordan I kan skabe attraktive fysiske miljøer, som tiltaler de unge og giver dem lyst til at hænge ud også efter skoletid.

Fordele ved sammenlægning

Det kan være en svær proces at skulle sige farvel til de selvstændige klublokaler og lægge dem ind i skolens lokaler, da der er et potentielt kulturtab på spil. Derfor bør I overveje, hvordan I kan italesætte de fordele, der kan være forbundet med forandringen allerede fra begyndelsen. Kan det fx spille en rolle for fastholdelsen af eleverne, at de ikke skal bevæge sig fra skole til klub og dermed tager hjem til computeren i stedet for? Hvis der allerede er ved at blive gjort klar til rollespil eller band, når skolen slutter, kan det måske styrke lysten til at blive hængende.

Plads til aktiviteter i klubben

Her kan I overveje, hvordan der kan blive plads og adgang til de aktiviteter, som ligger i klubbens DNA både i de indendørs og de udendørs arealer og have fokus på den uformelle læring i fritidstilbuddet. I den forbindelse kan I tage aktiv stilling til, hvordan der kan være plads til den tidligere byggelegeplads eller ungdomsklubsfaciliteter med dyr, værksteder og bålpladser, og hvordan skole og klub kan få glæde af hinandens faciliteter.

Sambrug af lokaler

Når skole og klub lægges sammen, kan det give en høj grad af udnyttelse af lokaler og faciliteter. Fritidsklubberne kan dermed bruge skolens faciliteter i form af hal, køkken- og værkstedsfaciliteter mv. Mange steder har man dobbelt køkken og værkstedsfaciliteter til fritidsklub og skole. Hvis de i stedet kan benytte de samme lokaler, kan alle få bedre faciliteter, som også udnyttes bedre. Samtidig kan skolen få glæde af klubbens faciliteter i undervisningen. Her er det dog vigtigt, at der er plads til opbevaring af henholdsvis skolens og klubbens materialer.

Kulturcenter med lys i vinduerne

Klubbens aktiviteter kan medvirke positivt til at gøre skolen til et kulturcenter i eftermiddags- og aftentimerne, hvor der også kan foregå andre aktiviteter i sportsforeninger, musik- og aftenskole. Det kan derfor være en rigtig god ide at tænke skolen som et attraktivt sted at blive også ud på eftermiddagen, fordi det er her man mødes på kryds og tværs i lokalområdet. Samtidig bliver skolens rum udnyttet optimalt, og der er lys i vinduerne om aftenen, hvilket kan forhindre hærværk og utryghed i lokalområdet.

Overvejelser til fritidstilbud

– Hvordan kan skole og fritidsklubber bruge hinanden?
– Hvilke fordele er der ved at lave en sammenflytning?
– Hvordan inddrager vi klubbens pædagogiske personale bedst muligt?
– Hvilke udfordringer kan sammenflytning give, og hvad skal vi være opmærksomme på?
– Hvordan kan de fysiske rammer være med til at skabe en selvstændig identitet til fritidsklubben?
– Hvordan sikrer vi plads til opbevaring af klubbens ting?
– Hvilke af klubbens kvaliteter og faciliteter kan vi flytte med og hvorfor?
– Hvordan kan vi skabe attraktive ungemiljøer?
– Hvad kan vi gøre for at fastholde klubbens brugere i de nye omgivelser?

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev