Dialogværktøj: Skolens rum og funktioner - udearealer - Bygherreforeningen

Skolens udearealer er en vigtig del af skolebyggeriet. Udearealerne kan støtte op om undervisningen med udendørs læringsrum og nem adgang til det fri. Udearealerne danner samtidig rammen om idræt, leg og bevægelse både i undervisningen og frikvartererne, og kan spille en vigtig rolle for at opfylde krav om bevægelse i undervisningen. Derudover er skolens udearealer en væsentlig faktor i forhold til lokalsamfundet, da de ofte benyttes af lokalområdets beboere uden for skoletid og af sportsklubber i området.

Skolens udearealer har derfor en central rolle i processen, og når I drøfter skolens udearealer, kan samtidig I overveje, hvordan I kan skabe udearealer, som også tiltaler forskellige elevtyper.

Leg, bevægelse og natur til alle

Skolens udearealer skal opfordre til leg og bevægelse og tilbyde forskellige bevægelsesmuligheder og attraktive tilbud til både yngre og ældre elever. Både de sportsglade og knap så sportsglade elever. Der er lavet flere projekter med at skabe liv og bevægelse i skolegården til forskellige alderstrin og elevgrupper. Derudover kan I overveje, hvordan I skaber nem adgang til uderum, tydelige mødesteder og plads til natur og krat, som kan give sanseoplevelser og jord under neglene. Læs mere om leg, bevægelse og natur i Byg til velfærds vidensbank.

Udeskole og åben skole i praksis

Inddragelse af ikke alene skolens udearealer, men også lokalområdets funktioner, kan understøtte tanken om at bringe børnene ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Fx kan byen bruges til at undervise i samfundsfag, ligesom havet, skoven mv. kan bruges til at sætte fokus på relevante temaer i naturfag eller emner som bæredygtighed og biodiversitet. Lokalområdet kan på den måde bidrage til, at elevernes udvikling og læring kobles til praksis og virkeligheden uden for skolens matrikel. Se Byg til velfærds vidensbank for gode ideer til udeundervisning.

Udnyttelse af udearealer i undervisningen

Udearealer kan være et stort aktiv for undervisningen. Men for at sikre, at de bliver brugt i praksis, kan I overveje om der er behov for en strategi, der er forankret hos skolens ledelse, og som viser retningen for, hvordan man på skolen kan inddrage udearealerne i undervisningen. Det afgørende her er, at I overvejer, hvordan udearealerne kan medvirke til at koble læring til praksis. Og at I danner jer et overblik over, hvilken type udendørs læringsrum, der er behov for, og hvor de kan placeres bedst muligt i forhold til fx faglokaler.

Drøn på skolegården

Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse står bag kampagnen Drøn på skolegården, som indeholder eksempler på nytænkende udefaciliteter på skoler. Derudover står Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforening bag initiativet Skole +, mens Realdania også har støttet projektet Skolen 24/7, som sætter fokus på bevægelse i skolen. Se Byg til velfærds vidensbank  for relevante henvisninger.

Udearealerne understøtter skolens profil

Udearealer kan tilbyde en række koblinger, som kan være gavnlig for den profil, I ønsker for jeres skole. Fx kan udearealer bidrage til at koble leg og læring gennem naturlige aktiviteter og bevægelse. På samme måde tilbyder omgivelserne og naturens elementer en form for fordybelse og ro, der kan gavne forskellige undervisningsformer. Endelig kan en tur udendørs også bidrage til at få aktiveret de ældste elever, som typisk vil være de mest inaktive. Der er således en række fordele ved at gøre udearealer som et aktiv i undervisningen, men det kræver, at I på forhånd overvejer, hvordan de kan forankres som en integreret del af skolens profil.

Overvejelser til udearealer

– Hvordan kan udearealer inspirere til leg og læring i og uden for skoletid?
– Hvordan kan udearealer gavne læringen i de forskellige fag
– Hvordan kan udearealerne forankres i skolens profil?
– Hvilken strategi har skolen for anvendelse af udearealer?
– Hvor skal udearealerne placeres for at sikre størst mulig anvendelse?
– Hvordan kan udearealerne gavne lokalområdet?

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev