Som et sidste led i jeres arbejde med de strategiske overvejelser for projektet bør I afklare, hvordan I forholder jer til skolens fysiske rammer på et byggeteknisk niveau. De standarder og strategier I har for drift, vedligehold, inventar o.l. i kommunen, vil få indvirkning på den pædagogik og didaktik, der kan praktiseres i de nye rammer. Derfor bør I fra begyndelsen afklare, hvad jeres forudsætninger er. Ved at gøre jer disse overvejelser i de tidlige faser, kan I skabe en fælles forståelse for de fysiske rammer. De overvejelser kan I bruge som grundlag for jeres kommende drøftelser, så I sikrer, at rammerne kan understøtte den praksis, der skal foregå i bygningen, når den er færdig.
Klarhed om indkøbsaftaler
Inventar er afgørende for et godt skolebyggeri. Det er typisk inventaret, der skal skabe rummets funktion og identitet ved enten at være multifunktionelt eller specialdesignet. Alligevel ender det tit med at være på inventaret, man henter besparelserne i sidste ende, hvis økonomien er stram. Særligt fast inventar kan være en stor budgetpost, og selvom det kan hentes ind i billigere drift, kan det være svært at finde økonomi til. Derfor er det afgørende, at I fra starten får skabt klarhed om økonomien i forhold til inventar. Her er det særligt vigtigt at få styr på, om I har nogle specifikke indkøbsaftaler i kommunen. Hvis indkøbsaftalerne ikke kan understøtte den pædagogik, I ønsker, kan I afsætte midler i anlægsøkonomien til inventar, så det kan komme i udbud.
Gensidig forståelse af drift og pædagogik
For at sikre en god ibrugtagning af skolen, pædagogisk såvel som teknisk, er det vigtigt at tænke brugerne ind i driften. De tekniske installationer skal understøtte den pædagogiske praksis og trivslen i skolen. Det kan eksempelvis være ved at gentænke den automatiske styring, så vinduer eller solafskærmning ikke pludselig åbner, når eleverne har brug for ro til at koncentrere sig. Eller ved at sikre, at det faglige personale selv kan åbne et vindue eller tænde for udluftningen for at forbedre indeklimaet. På samme vis kan I skabe forståelse for driften blandt brugerne ved fx at opsætte målere på CO2, støj osv. og anspore lærere og elever til at tage et driftsansvar, fordi de bliver bevidste om forbruget. I kan derfor inddrage fagligt såvel som teknisk personale og elever fra start, så løsningerne bliver planlagt i fællesskab og kan være med til at højne både medbestemmelse og den generelle trivsel.
Skolens indeklima i fokus
Skolens indeklima både i forhold til luftkvalitet, lys og lyd er helt afgørende parametre for, hvordan jeres skolebyggeri vil blive oplevet af brugerne, og hvordan elever og skolens personale trives. Der er lavet meget forskning og mange projekter på området. Både omkring luftkvalitet, lys og akustik. I kan drage stor fordel af at dykke ned i emnet og bl.a. se på branchevejledninger og forskning fra fx DTU, Realdanias satsning på indeklima i skolen og Dansk Center for Undervisningsmiljøs arbejde med indeklima i skolen.
Kvadratmeter og kvalitet
Der er ofte et kraftigt fokus på kvadratmeter i skolerne, fordi det er forbundet med plads til eleverne. Hver kvadratmeter koster mange penge at bygge, og derfor er det i fokus i anlægsbudgettet. Mange kvadratmeter kan dog ende som spild, uden at komme elever og personale til gode og er dyre at vedligeholde. Derfor kan I vende blikket og se på kvalitet af kvadratmeter. Det gælder både i forhold til at afveje forskellige typer undervisnings- og pauserum, som kan udnyttes til mange formål uden at ligge ubrugte hen. Andre virkemidler kan være at vælge materialer, der er holdbare i mange år, og som kan holde til både skolens og fritidsbrugernes brug af skolens rum. Herudover kan I arbejde på at aktivere udearealer eller etablere en skofri skole, hvor I sparer rengøring og slid på overflader.
Adgang til skolens arealer
I forbindelse med inventar, drift og vedligehold er adgangsforhold og ejerskab for skolens personale og fritidsbrugerne et væsentligt aspekt at tænke på. Det er en god ide at få italesat og afstemt, hvordan man skal samarbejde. Fx i forhold til, hvornår fritidsbrugerne må komme ind, og hvem der har ansvar for vedligehold, når noget ikke virker. Men også hvordan I fordeler tider, hvem der har ansvar for skabe og inventar, og hvilke nøgler der bliver udleveret.
Skofri skole på godt og ondt
Mange steder vælger man en skofri skole, som både hjælper på rengøring og slidtage og giver nogle nye pædagogiske rammer. Når I vælger en skofri skole, skal I dog være særligt opmærksomme på, hvordan I håndterer det i forhold til skolens fritidsbrugere. Det kan hurtigt slide på skolens inventar, hvis det ikke håndhæves efter skoletid. Samtidig skal rengøring sikres efter dagens sidste brugere, så skolen er klar til en ny dag.
Totaløkonomi og drift
Samspillet mellem det faglige og tekniske personale på en skole er vigtigt, fordi der er forskellige brugergrupper. Som kommune kan det derfor være en fordel, hvis I anlægger et totaløkonomisk perspektiv på skolebyggerierne, så I ser på den størst mulige anvendelse af skolen i alle døgnets timer og dermed, hvordan de tidlige anlægsinvesteringer kan tjene sig ind på driftsmæssige besparelser på den lange bane. I den forbindelse kan I overveje at lave en beregning på belægningsprocenten i dagtimerne ud fra de vejledende timetal og antal klasser. Beregningen kan I bruge som udgangspunkt for, hvordan I kan arbejde med belægnings- og arealoptimering. På den måde får I et solidt grundlag, som I kan drøfte jeres optimeringer ud fra. På samme vis kan I lave prognoser fem til ti år frem for at undersøge om kapaciteten passer til behovet. I kan dermed drøfte, hvordan I skaber mest mulig brug af skolens kvadratmeter på både kort og langt sigt.
Læs mere om totaløkonomien bag et skoleprojekt i vidensbanken.
Se bl.a. Bygherreforeningens Hvidbog om bygningsdrift, Værdibygs vejledninger om totaløkonomi for
mere viden om totaløkonomi eller de totaløkonomiske værktøjer LCA og LCC.
Måling af lokalers anvendelse
Det kan være en fordel at måle, hvor stor anvendelsen af de enkelte lokaler er, inden der træffes beslutning
om den nye bygning. Det kan måles ved sensorer, eller blot ved, at en gruppe elever får til opgave at tælle op over en periode, hvor meget skolens lokaler udnyttes. I den forbindelse kan det overvejes at kigge på det
arbejde, der er lavet af Gitte Andersen og Christine Antorini om ”Kloge kvadratmeter” og KLs fælleskommunale nøgletalssamarbejde ”Kloge kommunale kvadratmeter”. Læs mere om udgivelserne.
Bæredygtighed og verdensmål
I bør også gøre jer overvejelser om, hvordan I bygger så bæredygtigt som muligt. Reducering af kvadratmeter, optimering af brug, samlokalisering o.l. er alle tiltag, der bidrager til de bæredygtige aspekter. Men I kan også overveje, om der er yderligere tiltag, som I kan gøre jer fx i form af bæredygtige materialer og klimavenlige tiltag ud over de krav, der ligger i Bygningsreglementet og kommunens strategi. Skolens primære brugere er unge mennesker, som kan have store forventninger til skolens klimavenlighed, ligesom de skal kunne tilegne sig viden om, hvordan de kan leve klimavenligt i fremtiden. Derfor kan I drøfte, om DGNB-certificeringer eller lignende tiltag kunne være relevante at arbejde efter i projektet. På samme vis kan I sætte skolens vision i relation til FN’s verdensmål og kommunens strategi på området og overveje, hvilken rolle verdensmålene kan spille i projektet.
Overvejelser til fysiske rammer
– Hvilken type inventar kan understøtte vores vision?
– Hvordan sikrer vi, at vi har råd til det rigtige inventar?
– Hvilke indkøbsaftaler har vi?
– Hvordan sikrer vi godt indeklima i forhold til aktiviteten i rummet?
– Hvordan kan indeklimaet understøtte trivsel hos elever og personale?
– Hvordan kan indeklima tænkes ind i læringen?
– Hvordan sikrer vi de bedste adgangsforhold for fritidsbrugere?
– Hvordan skal skole og fritidsbrugere samarbejde om faciliteterne?
– Hvordan kan vi tænke totaløkonomisk?
– Hvordan forholder vi os til bæredygtigt byggeri og byggematerialer?
– Hvordan relaterer vi projektet til FN’s verdensmål?
