Dialogværktøj: Pædagogik, didaktik og organisering - pædagogik og didaktik

Pædagogik og didaktik

Den pædagogik og didaktik, I ønsker praktiseret, bliver afgørende for de fysiske rammer på den skole i bygger eller ombygger nu. Men historisk set overlever de fysiske rammer den udvikling, der sker inden for pædagogik og didaktik. Derfor kan det være en udfordring, hvis de fysiske rammer er for tydeligt designet i en særlig pædagogisk eller didaktisk retning, og dermed ikke kan rumme forandringerne.

I kan derfor overveje, hvordan I kan skabe nogle fysiske rammer, der både rummer den pædagogik og didaktik, I ønsker nu, men som også kan være aktuel for jer om ti år. Skolebygninger skal være solide og nemme at vedligeholde. Samtidig skal de tilgodese pædagogik, fleksibilitet, arbejds- og undervisningsmiljø i forhold til en både motiverende og varierende undervisning og et godt indeklima i forhold til støj, luftkvalitet, dagslys osv.

Ønsket om forandring i den pædagogiske og didaktiske praksis sker ofte, når der renoveres eller bygges en skole. Ønsket kan komme fra skolens ledelse og medarbejdere, kommunens fagforvaltning, eller som en beslutning fra politisk niveau. Derfor skal I forberede jer på, hvad disse ønsker kan betyde for skolens rammer og for hverdagen i skolen på både kort og langt sigte.

Tilbage til dialoghåndbogen

Tilbage til pædagogik, didaktik og organisering

Behov og funktioner frem for indretning

I de tidlige faser af byggeprojektet bør I drøfte, hvilke behov den pædagogiske og didaktiske praksis, der skal forgå i den nye skole, kræver af de fysiske rammer. I stedet for at begynde med at ”tegne” og indrette skolen, kan I overveje, om I kan opstille nogle principper i tråd med jeres pædagogiske vision. Fx hvilke læringsmål I ønsker? Hvad eleverne skal kunne, når de forlader skolen? Hvilke fællesskaber I vil understøtte? Og dernæst hvilken undervisning og organisering det kræver? Det er en fordel at definere funktionerne, før I taler om de konkrete løsninger. Fx kan I tage udgangspunkt i, hvilke elementer undervisningen skal indeholde i forhold til formidling, projekt- og praksisarbejde og fordybelse, og
hvad det kræver af skolens rum.

Dialog med elever, lærere og pædagoger

Når I arbejder med de fysiske rammer i forhold til pædagogik og didaktik, bør I gå i dialog med lærere, pædagoger og elever. Eleverne kan give jer et unikt indblik i, hvad der skaber en god og motiverende skoledag, mens lærere og pædagoger kan beskrive deres undervisningspraksis og den hverdag, de tager udgangspunkt i. De kan samtidig arbejde med at sætte ord på deres tanker om fremtidens skole, og den undervisning de skal praktisere i den nye skole. På den måde får I en viden om deres behov, og den hverdag der udspiller sig på skolen i forhold til læringsprincipper og didaktisk praksis. Det er i den sammenhæng vigtigt at besøge andre skoler og eventuelt andre skolesystemer for at blive udfordret på, hvordan man driver skole andre steder i andre fysiske rammer, end dem der findes på den eksisterende skole og drøfte, om det kan forenes med jeres behov.

Inddragelse af arkitekten

Når I har valgt en arkitekt til at tegne jeres skole, kan I med fordel facilitere en dialog mellem denne og det pædagogiske personale. Ofte vil arkitekten kunne udfordre det pædagogiske personale på en positiv måde, og omvendt kan lærere og pædagoger kvalificere arkitektens løsninger med deres erfaringer fra praksis. I den sammenhæng er det væsentligt, at I har jeres vision og behov i forhold til undervisning og læringsmål klart defineret som udgangspunkt for dialogen, så I kan tage pladsen for bordenden og styre retningen på projektet.

Fleksibilitet og forandring

Den skolebygning, I renoverer eller bygger, skal stå i mange år, og den skal kunne rumme fremtidens trends i undervisning, indretning og forskellige skolereformer. Derfor bør I drøfte, hvordan skolen skal kunne forandres over tid og dermed understøtte forskellige tiders undervisningspraksis. Her kan I særligt overveje, hvordan I skaber et godt ”skelet” i den forstand, at skolen får et godt indeklima i forhold til luft, lys og lyd, som kan opretholdes, selvom der måske i fremtiden bliver lavet forandringer i rumfordeling eller indretning.

Pædagogiske tendenser i skolebyggeri:

Igennem de seneste 100 år har der været forskellige skift i de fremherskende pædagogiske retninger, som har afspejlet sig i skolens fysiske rum:

1800-tallet:
Skoler med fokus på aldersopdelt undervisning.

1960’erne:
Skoler med fokus på klar struktur og funktioner (kamskoler).

1970’erne:
Skoler med fokus på fleksibilitet og fællesarealer (åben plan skoler).

1980’erne-2000’erne:
Skoler med fokus på bevægelse, leg og læring. Eksperimenter med forskellige typer skoler som fx åben plan, profilskoler mv.

2010’erne-2020’erne:
Skoler med fokus på projektbaseret undervisning, kreativ og kritisk tænkning, 21st century learning skills, moderne og mere åbne læringsmiljøer.

Læs mere om skolehistorie.

Når I tænker skolebygningens fremtidige liv, er det væsentligt at tænke på, at de fysiske rammer kommer til at stå længere end den nuværende pædagogiske retning og de tekniske installationer. Overvej derfor, hvordan I kan følge op på udviklingen i brugernes behov og sikre, at de fysiske rammer fortsat kan understøtte det.

Realistiske hjørneflag

Der skal være mulighed og økonomi til at sætte fokus på forandringsprocessen, hvis I vælger, at der skal udfolde sig en helt ny undervisningspraksis på skolen. Derfor kan I opsætte nogle realistiske hjørneflag i løbet af processen, hvor I kan stoppe op og sikre, at ambitioner og ressourcer stemmer overens, også efter byggeriet står færdigt.

Opgør med klasseværelset

Skolens traditionelle organisering med en lærer til en klasse med 28 elever i et, nogle gange for småt, klasselokale er ikke altid den løsning, man ønsker, når man skal bygge fremtidens skole. Derfor bør I overveje, hvordan I ønsker at organisere den nye skole. Bl.a. ved at se på, hvad man har gjort andre steder. Fungerer den traditionelle klasseinddeling godt for jer, og vil I vælge at bygge videre på den. Eller ønsker I, at der arbejdes mere på tværs af klasser og fx mere projektorienteret eller niveaudifferentieret? Hvis I ønsker forandring, ønsker I i så fald, at det skal ske på årgangen eller inden for fx hele indskolingen i differentierede niveauer? I bør således overveje, hvilke ressourcer I har til rådighed for at skabe forandring i organisering og pædagogisk praksis, og hvordan det hænger sammen med den hverdag, der skal foregår i den nye skole. Undervejs I disse overvejelser bør I samtidig spørge jer selv, hvorfor I vælger, som I gør, og hvordan skolens organisering og didaktiske praksis hænger sammen med jeres overordnede strategi for skolen.

Forandringsprocessen

For at skabe de bedste forudsætninger for udrulningen af en ny pædagogisk eller didaktisk praksis kan I overveje, hvordan I får skolens ledelse til at tage ejerskab hele vejen gennem projektet. Samtidig er det væsentligt, hvordan I får det ind under huden på skolens personale og elever – og gerne allerede inden byggeriet står færdigt, så I sikrer en god ibrugtagning og første tid i den nye bygning. I kan derfor tilskynde til, at skolens personale og elever begynder at arbejde i den nye organisering og undervisningspraksis,
længe inden projektet står klart. Det kan starte den mentale forandringsproces og bidrage til, at alle er mere trygge i samarbejdet, inden de skal rykke i nye rammer. Derudover kan I overveje, om der er behov og ressourcer til kompetenceløft og efteruddannelse af skolens medarbejdere. Ligesom I kan lægge en plan for, hvordan I løbende følger op og tilretter praksis efter ibrugtagning af skolen.

Læs mere om forandringsproces og ibrugtagning i Bygherreforeningens forandringsværktøj.

Projektbaseret undervisning og det 21. århundredes kompetencer

Med 21st century learning skills (det 21. århundredes kompetencer) er der kommet fokus på, at eleverne skal kunne begå sig i det samfund, der venter efter skolen. Eleverne skal være i stand til at tænke kritisk, kommunikere, samarbejde og tænke kreativt. Dette udmøntes på forskellige måder i læringssammenhæng bl.a. gennem projektbaseret undervisning på tværs af fag, fx med inddragelse af erhvervslivet, praktiske forsøg og kreative kompetencer. I kan i den forbindelse overveje om, det er en praksis, som skal have indflydelse på de fysiske rammer fx i form af flere værksteder, mulighed for fordybelse og formidling og forskellige typer af undervisningssituationer.

For at skabe rum til denne læringsform har flere kommuner valgt at indrette skolen i baseområder for en hel årgang, hvor lærerne kan arbejde sammen i teams. Det stiller krav til fleksibilitet i indretningen ved fx at have en læringstrappe og et rum med forskellige former for møbler, borde og stole samt et rum med plads til kreativ udfoldelse. Derudover har man nogle steder arbejdet på at indrette stærkt fagligt kodede rum og fx lave et matematiklokale, et sproglokale o.l. til årgangen bl.a. for at skabe variation og motivation for eleverne.

I har derfor mange muligheder, når det handler om organisering af undervisningsrummene. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at I spørger jer selv, hvilken pædagogisk og didaktisk praksis I ønsker, og hvad det kræver af de fysiske rammer. Det er samtidig væsentligt at overveje, hvilke ressourcer I har til rådighed i forhold til personale i hverdagen, både når byggeriet står færdigt og undervejs i forandringsprocessen, hvis projektet skal lykkedes. Og overvej også, hvorfor og hvordan, I ønsker at skabe forandring. Hvorfor vil vi fx ophæve det traditionelle klasselokale, og hvad giver det af fordele og ulemper fx i forhold til elevernes trivsel og sociale relationer.

Praksisforsøg og praktik

Gladsaxe Kommune har lavet praksisforsøg og omdannet læringsrum på udvalgte af kommunens skoler.
Med praksisforsøgene tester kommunen nogle fysiske løsninger, og det giver værdifulde erfaringer om, hvad der virker i forhold til en ny pædagogisk praksis, inden den udrulles på et helt byggeri. Som alternativ kan I også aktivere fællesrum på ældre skoler ved at indrette med prøver på det nye inventar, arbejde mere projektorienteret eller lave mock ups for, at skolens personale kan øve sig på den nye praksis. Det kan også være relevant, at lærerne kommer i praktik på andre skoler, der arbejder i en pædagogisk retning, som minder om den, I ønsker skal udfolde sig i den nye skole. Det centrale er, at I begynder at italesætte forandringsprocessen og får skabt et sprog omkring den nye praksis, så I kan lave eventuelle justeringer og rettelser i de fysiske løsninger på baggrund af de praktiske erfaringer inden indflytningen.

Læs mere om praksisforsøg i denne case om Gladsaxe Kommune.

Overvejelser til pædagogik og didaktik

– Hvad skal vores elever kunne, når de forlader os?
– Hvad skal vores elever kunne, når de går fra fx indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling?
– Hvad giver mening for eleverne, og hvordan giver vi dem de bedste rammer til at indfri det?
– Hvilken undervisningspraksis ønsker vi hos os, og hvilke behov giver det?
– Hvilke funktioner har vi brug for?
– Hvorfor/hvorfor ikke vil vi beholde/forandre klassestrukturen?
– Hvilke ressourcer har vi til rådighed, og hvad er realistisk at implementere?
– Hvordan håndterer vi forandringsprocessen og skaber ejerskab?
– Hvilke behov for kompetenceløft og efteruddannelse følger med projektet?
– Hvordan sikrer vi en god ibrugtagning af skolen?

Pædagogik og didaktik