Dialogværktøj: Skolens rum og funktioner - stamlokaler - Bygherreforeningen

  • Stamlokaler

Stamlokaler skal forstås som de almindelige undervisningslokaler på skolen. Det er her eleverne undervises i sprog-, kultur- og dele af naturfagene. Et stamlokale kan være helt traditionelt indrettet med borde og stole på rækker, eller det kan udgøres af åbne fagmiljøer med læringstrapper, nicher mv.

I forhold til skolens stamlokaler er det derfor en god ide at overveje, hvad der passer bedst til jeres behov og den vision, som I har opstillet for skolen. I bør her overveje, om I ønsker traditionelle stamlokaler eller en anden form for undervisningsrum i sammenhæng med den pædagogiske vision, I har besluttet jer for på skolen (læs mere under Pædagogik, didaktik og organisering). Derudover er det en god ide at se på, hvilken opdeling af rummet, der er behov for, og hvilke elementer der er væsentlige, og hvorfor. Her er det også vigtigt at overveje i hvor høj grad klasserne skal have et tilhørsforhold til stamlokalet, og om der er forskellige behov på skolens forskellige årgange.

Tilbage til dialoghåndbogen
Tilbage til skolens rum og funktioner

Elementer i stamlokalet

Når I skal diskutere indretningen af stamlokaler, er det vigtigt, at I har overblik over, hvilke funktioner undervisningen kræver i praksis. Ud over at have fokus på indeklimaparametre i stamlokalet som luft, lys og lyd, kan I afdække behovet for en række andre væsentlige elementer. Det gælder fx opbevaring af materialer og garderobe, traditionelle møbler, kroge, nicher, læringstrapper mv. og for digitale skærme og formidlingsstationer. Alle elementer i stamlokalet spiller en rolle for at få skabt den ønskede atmosfære og understøtte undervisningen bedst muligt. Elementerne skal være tilgængelige og tænkes ind i indretningen. I bør derfor gøre jer disse overvejelser i dialog med lærere og skolens ledelse for at få et klart billede af, hvordan undervisningen skal udspille sig i praksis i den nye skole. Og hvilke behov det stiller til elementer i stamlokalet.

Klassens kultur og tilhørsforhold

Det er værd at overveje, hvordan klassens kultur kan understøttes i stamlokalet. Eksempelvis kan en udstillingsvæg med mulighed for at udstille produktioner fra håndværk og design bidrage til kulturen. På samme måde kan postkort fra ferier eller andre personlige fortællinger bidrage til, at eleverne får et særligt tilhørsforhold til lokalet. Der skal med andre ord være plads til, at klassen og klasselæreren kan
indtage lokalet. Tilhørsforhold er væsentligt for eleverne, men det behøver ikke nødvendigvis at være bundet til et fast lokale. I kan overveje, om det også kan være forbundet til et område, som det i højere grad ses fx hos efterskolerne. Her har man ikke har stamlokaler, men alligevel formår man at skabe stærke identitetsmarkører for de enkelte klasser.

Lys, luft og lyd i stamlokalet

Indeklimaet er helt afgørende for elevernes trivsel i stamlokalet. CO2-niveauet i klassen har vist sig at have direkte indvirkning på elevernes læring. Derudover kan belysningen have stor effekt på elevernes koncentrationsevne. Støjniveau og efterklangstid har også vist sig at have stor betydning for elevernes trivsel og for inklusion af elever med særlige udfordringer. Se Byg til velfærds vidensbank for mere viden om skolens indeklima.

Klasselokaler eller faglokaler til alle fag?

Der kan være fordele i at ophæve ejerskabet til klasselokalet både i forhold til udnyttelsen af kvadratmeter og muligheden for at skabe motiverende læringsrum,
der afspejler de forskellige fag. Men det kan give udfordringer i forhold til elevernes trivsel at ophæve klassefællesskabet og dermed elevernes faste base både fysisk og socialt – også i de større klasser. Klassefællesskabet og klasselokalet spiller traditionelt en central rolle i at understøtte de elever, der ikke er stærke socialt, eller har brug for faste rammer og strukturer i deres skoledag for at kunne lære og trives bedst muligt. Hav derfor fokus på trivsel og fællesskaber, hvis I vælger at ophæve det traditionelle klasselokale.

Lokaler med faglig kodning

En mulighed er også at indrette lokaler med faglig kodning og have fx matematiklokaler, sproglokaler osv. frem for lokaler som tilhører en enkelt klasse. For at forme og indrette lokalerne mest hensigtsmæssigt kan det være en fordel at gå i dialog med faglærerne i de enkelte fag for at få overblik over, hvilke tanker de gør sig om undervisningen. Det er særligt vigtigt at få indblik i, hvilke aktiviteter der
foregår i de forskellige fag. Især hvis der fra politisk side i kommunen lægges op til en ny didaktisk praksis fx projektorienteret undervisning. Med udgangspunkt i dialogen med lærerne og de aktiviteter, de forestiller sig at gøre brug af i undervisningen, kan I begynde at visualisere lokalerne og deres indretning. På den måde kan I skabe et lokale, hvis indretning understøtter læringen i det enkelte fag.

Behov på de enkelte klassetrin

Der kan være forskellige målsætninger og behov på skolens forskellige klassetrin. Derfor bør stamlokalerne også være så fleksible, at de kan ændre udseende og indretning i takt med elevernes alder og forandringer i pædagogisk praksis over tid. I kan også overveje, om I bør lave en hybridindretning af skolen, hvor der for nogle årgange er stamlokaler, mens der for andre er årgangsmiljøer. Elevernes behov vil
typisk ændre sig i løbet af deres skolegang. Derfor kan I overveje fx at lave stamlokaler i de yngste klassetrin og gradvist åbne lokalerne mod områder og årgangsmiljøer i takt med eleverne bliver ældre.

Forandringsproces i centrum

Hvis I vælger en flydende organisering og en organisering, som fx gør op med den traditionelle klasseinddeling, skal I være opmærksomme på, at det kan være en omvæltning for lærere og elever. Derfor bør I overveje, hvordan I kan engagere ledelse og personale i den forandringsproces, der kræves, så de kan bidrage til at motivere til forandring. Det er afgørende for elevernes tilhørsforhold – uanset om det er et lokale eller et område – at lærerne kan bidrage til at udvikle det og gøre det til et trygt ”sted” (læs mere om Pædagogik, didaktik og organisering).

Overvejelser til stamlokaler

– Hvilke aktiviteter skal foregå i stamlokalet?
– Hvordan lever lokalet op til indeklimaparametre omkring lys, lyd og luft?
– Hvilke funktioner kræver den undervisning, der skal foregå i lokalet?
– Hvordan skal lokalerne indrettes, så de kan imødekomme de forskellige klassetrins behov?
– Hvordan kan vi skabe rum for udvikling af klassens kultur?
– Hvordan skaber vi plads til opbevaring?
– Hvordan kan lærerne kode lokalet til forskellige
fag og undervisningsformer?
– Hvordan kan vi skabe tilhørsforhold for eleverne i
lokaler eller områder?
– Hvordan kan skoleledelsen drive forandringsprocessen?

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev