Sådan får du uddannet flere lærlinge på dit byggeri – en systematisk tilgang

Som bygherre har du muligheden for at stille dig i spidsen for, at flere bliver fagudlært på dit byggeri. Bygherreforeningen præsenterer her en systematisk tilgang, der i forskellige faser understøtter dine samarbejdspartnere i at tiltrække og fastholde lærlinge. Tilgangen er udviklet på baggrund af erfaringer og praksis, og er kvalificeret af deltagerne på Bygherreforeningens ‘Netværk for flere faglærte’ og bliver løbende afprøvet iblandt bygherrer. Punkterne er i prioriteret rækkefølge.  

Systematikken kan kort beskrives sådan:  

1. Sæt krav i dit udbud om antal lærlinge med en klausul

2. Beregn dit måltal  

3. Udarbejd en lærlingeplan

4. Indkald dine entreprenører til et opstartsmøde om lærlinge på byggesagen

5. Hæng skilte op, der italesætter indsatsen på dit byggeri 

Derudover er der en række andre tiltag, du kan gøre, for at understøtte en lærlingeindsats:

6. Mobiliser unge i lokalområdet – skab arbejde og uddannelse med dit byggeprojekt 

7. Brug dit byggeri som omdrejningspunkt for rekruttering

8. Understøt dine underentreprenører med rekrutteringskampagner

9. Hjælp dine entreprenører med at fastholde lærlinge

10. Kommuniker om lærlingeindsatsen til omverdenen

Lærlingeklausuler – hvornår, hvordan og hvorfor? 

Med ændringerne i Udbudsloven er der fra 1. juli 2022 indført et såkaldt ’oplæringskrav’. Det betyder, at offentlige bygherrer på bygge- og anlægsprojekter over en vis størrelse samt af en vis periode har en pligt til at stille krav til oplæring i forbindelse med kontrakten. Som bygherre kan du i dit udbud sikre, at der uddannes lærlinge på dit byggeri. Gerne så mange som muligt samtidig med, at der sikres en god uddannelseskvalitet.

Hvad betyder oplæringskravet for bygherren?

I dette afsnit gives en kort gennemgang af principperne omkring oplæringskravet. Man kan læse mere på bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside

Hvilke projekter er omfattet?

Oplæringskravet gælder for bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Kontraktlængden skal være minimum 6 måneder, og det gælder for projekter over tærskeltærskelværdi i udbudsloven (pt. ca. 40 mio. kr. men 5 mio. kr. i tilbudsloven).

De tre krav til klausulen

Der er følgende overordnede betingelser til de krav, bygherren stiller i udbudsmaterialet

• Klausulen skal være knyttet til kontraktens genstand.
• Klausulen skal fremgå af udbudsmaterialet.
• Klausulen skal være i overensstemmelse med EU-retten.

Det betyder i praksis, at bygherren kun må stille krav om oplæring, som reelt kan gennemføres på byggepladsen. Og at det skal være en del af udbudsmaterialet, hvor tilbudsgivere får indsigt i kravene.

I forhold til EU-retten skal ordregiver i henhold til ligebehandlingsprincipper sikre, at eventuelle udenlandske aktører har en chance for at byde på lige vilkår med danske tilbudsgivere. Dette uddybes senere.

Er der tilfælde, hvor loven ikke gælder de omfattede projekter?

Tidligere har der været krav til offentlige udbydere om et ’følg-eller-forklar-princip’. Det er nu afløst af nogle enkelte undtagelsesbestemmelser. Det vil sige, at bygherren kun kan fravige kravet, hvis anvendelsen af personer under oplæring

1) medfører en sikkerhedsrisiko,

2) ikke egner sig til gennemførelse af kontrakten eller

3) strider mod anden lovgivning.

Det vil altså kun være i helt særlige tilfælde, at et bygge- og anlægsarbejde ikke egner sig til at have lærlinge eller en anden form for oplæring.

Hvilke typer af oplæring er der tale om?

Oplæringskravet er formuleret således i lovens forarbejder:

Med personer under oplæring menes personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen, eller personer under anden oplæring. Det er imidlertid ikke et krav, at personen færdiggør sin oplæring i løbet af den pågældende offentlige kontrakt.

Der angives 5 typer af uddannelse til opfyldelse af oplæringskravet i loven

Lov om erhvervsuddannelser.

Lov om forberedende grunduddannelse.

AMU-kontraktuddannelser.

Lov om integrationsgrunduddannelse.

Øvrige oplæringsordninger, hvor personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt.

De fire af kategorierne henviser til helt specifikke uddannelser, som det kan være relevant at gøre brug af. Den femte kategori er mere åben. Konkurrencestyrelsen uddyber den således:

Anden oplæring under punkt V kan eksempelvis være oplæring under kontraktpartens opsyn med henblik på, at personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt.

Bygherren kan vælge blandt de fem kategorier og sætte specifikke måltal op for de enkelte kategorier. Dette uddybes i det næste afsnit.

Dertil er det vigtigt, at bygherren – for at sikre EU-rettens ligebehandlingsprincipper – beskriver uddannelsesmodellerne, så udenlandske aktører kan udfylde kravet med lignende ordninger. Man skal altså beskrive den pågældende uddannelsesordning, og hermed den omfattede persongruppe, på en sådan måde at omfanget af uddannelsesordningen og de krav, der ligger heri, kan læses og forstås selvstændigt, uden at man har kendskab til den pågældende danske uddannelsesordning.

Bygherren kan stille krav om specifikke uddannelser

Bygherren kan som ordregiver beslutte, hvilke af ovenstående kategorier, der stilles krav om i det konkrete udbud. Det er en konkret vurdering på det konkrete projekt, hvilke hensyn der skal tages. Det er altså bygherren, der bestemmer, hvilke uddannelser, der efterspørges.

Det betyder også, at bygherren derfor kan vælge blandt de fem uddannelseskategorier. Bygherren kan altså godt vælge alene at efterspørge lærlinge til opfyldelse af oplæringskravet. Bygherren kan for så vidt også bede om lærlinge til specifikke håndværksfag.

Sådan kan man lave en uddannelsesklausul

Du kan skrue en uddannelsesklausul sammen på forskellige måder. I BO-VEST har man ladet sig inspirere af Københavns Kommunes klausul, og de anbefalinger, som Bygherreforeningen og Foreningen for Byggeriets Samfundsvar har udarbejdet, fortæller Claus Pedersen, der er chefjurist i BO-VEST.  

”Vores tanker bag det handler primært om, hvordan vi kommer i mål med de 14 pct. lærlinge. Vi har valgt at angive det som årsværk, fordi vi mener at det er det mest gennemsigtige og præcise for entreprenørerne. I forhold til opfølgning, har vi stillet krav om at entreprenørerne skal bruge en lærlingeplan til opfølgningen, og som en måde at skabe overblik og redegøre for, hvor de er i planen og hvad de vil gøre for at nå i mål. Derudover har vi stillet krav om, at opfølgningen skal ind som en del af byggemøderne, så det bliver en løbende dialog. Det er også brugbart i forhold til at kunne finde lokale lærlinge.” 

Om man vil have en bod i klausulen, er et individuelt valg. BO-VEST har valgt at have en bod i klausulen.   

“Vi har valgt at have en bod for at sikre, at man kommer i mål. Vi håber ikke at den bliver aktuel, men vi har den med fordi vores erfaring er, at hvis ikke der er sanktioner, bliver kravet ikke taget seriøst. Vi ønsker dog også at have afbalancerede aftaler med rimelige vilkår, der kan understøtte samarbejdet uden for mange konflikter. Derfor har vi indarbejdet en reguleringsmekanisme, der gør at kravet om 14. pct. lærlinge bortfalder, hvis det af særlige årsager ikke er muligt at leve op til kravet. Måske kan en bonus i stedet være vejen frem, hvis man kan finde midlerne til det,” siger Claus Pedersen, chefjurist i BO-VEST. 

Her er et par andre eksempler på lærlingeklausuler, som forskellige typer bygherrer har udformet. 

Italesæt dine forventninger til lærlingeindsatsen så tidligt som muligt

Alexander Røjkjær Davidsen er projektchef hos totalentreprenøren CASA A/S, og har på en byggesag med AAB i Bellahøj fået erfaringer med at samarbejde om bygherrens ønske til en systematisk lærlingeindsats. For ham som hovedentreprenør er det vigtigt, at bygherren italesætter indsatsen så tidligt som muligt i processen:  

“For os som totalentreprenør er det enormt vigtigt, at bygherren italesætter lærlingeindsatsen overfor os så tidligt som muligt i byggeprocessen – gerne så snart vinderen af udbuddet er blevet offentliggjort. Hvad er bygherrens forventninger, hvad er vores mål, og hvordan kommer vi derhen sammen? På den måde skaber vi en fælles forståelse, der gør at vi sænker skuldrene og kan gå videre til vores underentreprenører på en afslappet måde, der ikke handler om at true med bod og decimaler, men om logikken i sammen at løfte en dagsorden, som kommer os alle til gode i sidste ende.” 

Folketinget vedtog d. 9. juni 2022 en ny udbudslov, hvor der indførtes et såkaldt ”lærlingekrav”. Helt konkret forpligtes ordregivere til fremadrettet at indføre et krav i kontrakten om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal anvende personer under oplæring, når kontrakten skal gennemføres. Intentionen med lovændringen er, at der kommer flere lærlinge. Herunder brancheuddannelserne og integrationsgrunduddannelse. Af hensyn til grænseoverskridende interesse, kan kravet opfyldes af andre oplæringsformer. Bygherreforeningen vil fremkomme med anbefalinger, der bedst muligt sikrer oplæring af faglært arbejdskraft. 

Til toppen

Sådan finder du det rette måltal for lærlinge på din byggesag

Det er vigtigt, at du som bygherre har beregnet et måltal for antallet af lærlinge på den enkelte byggesag. Måltallet bliver en rettesnor, som hjælper dig med at sikre, at der rent faktisk kommer flere lærlinge ind i byggeprocessen. 

For at finde det rette måltal, kan du bruge følgende metode: 

For at nå omkring 14 % lærlingetimer på dit byggeri eller renovering skal man regne med 6,35 lærlingeårsværk (et lærlingeårsværk” er 1924 timer) per 100.000.000 kr. af den samlede byggesum inkl. moms. Landsbyggefonden anvender denne beregningsmodel. Denne beregningsmetode gælder for nybyggeri og renovering af bygninger. Beregningsmodellen skal downloades inden den kan bruges. Hent beregningsmodellen her.

Der findes også et dimensioneringsværktøj udarbejdet af Kuben management for Region Hovedstaden. Dette værktøj kan bruges som udgangspunkt for en dialog mellem bygherre og entreprenør om at kvalificerer hvor mange lærlinge der kan være i hvert fag. Hent dimensioneringsmodellen her.

Til toppen

Lærlingeplan skaber overblik, fokus og bedre samarbejde  

En lærlingeplan er et nødvendigt værktøj for at opnå det antal lærlinge, man som bygherre ønsker på sit byggeri. Værktøjet giver bygherren en plan for hvilke fag, der er behov for lærlinge fra, og hvornår lærlingene går på deres byggepladser. Det giver bygherren mulighed for at følge op løbende og bevare fokus på indsatsen. Kravet om lærlingeplanen er en del af udbuddet og i kontakten, hvor entreprenøren skriver under på at levere tal ind til lærlingeplanen løbende.  

En lærlingeplan består af to processer:  

1. Et udkast til lærlingeplan, som udarbejdes af total eller hovedentreprenør i opstartsfasen af byggeprocessen. Lærlingeplanen godkendes af bygherren, så det sikres at måltallet fra udbuddet og kontrakten opfyldes. 

2. En løbende opfølgning på måltal og tilretning af lærlingeplanen gennem hele byggeriet. 

På renoveringssagen af Ringparken, har Boligselskabet Sjælland brugt lærlingeplanen til at skabe et øget fokus på lærlingeindsatsen for alle parterne på byggeprojektet.  

“Før vi fik lærlingeplanen, var tallene meget ukonkrete og ikke særligt målbare. Lærlingeplanen giver os noget at hænge vores indsats op på, og noget som alle kan levere ind i. Det bliver et godt fokuspunkt, som skaber bevidsthed om lærlinge hos os og vores entreprenører,” fortæller Malene Madrid Poulsen, der er projektleder i Boligselskabet Sjælland og som har sin daglige gang på byggepladsen i Ringparken i Roskilde.  

“Alt begyndelse er svær, men jeg håber at lærlingeplanen kan blive en standard på alle vores byggerier. At udfylde lærlingeplanen kræver selvfølgelig lidt af entreprenørerne, men så snart at det bliver en rutine, er jeg sikker på at det bliver nemmere og noget man bare gør.” 

Og som en sidegevinst påpeger Malene, at lærlingeplanen faktisk har haft en positiv indflydelse på hele samarbejdet: 

Lærlingeplanen har påvirket samarbejdet på vores byggeplads i Ringparken rigtig positivt. Ikke kun i forhold til at få flere lærlinge, men over hele linjen, fordi vi har fået ansigt på hinanden på byggepladsen

“Normalt har vi som bygherre ikke særlig meget at gøre med vores underentreprenører, og der er en tendens til, at faggrupperne ofte går for sig selv på byggepladserne. Lærlingeplanen og indsatsen har skabt et fællesskab på tværs af faggrupper, lærlinge og svende, og vi er kommet tættere på vores samarbejdspartnere. Det har påvirket samarbejdet positivt på et overordnet plan.”

Til toppen

Indkald til et møde for entreprenører og underentreprenører om lærlinge

Et møde om lærlinge for alle de entreprenører og underentreprenører, der skal have lærlinge med i deres produktion på byggesagen, er et vigtigt element i et systematisk arbejde med lærlinge. Her kan du som bygherre skabe et fokus på indsatsen ved at give dine samarbejdspartnere viden om, hvorfor det er en vigtig indsats for jer, hvordan der vil blive fuldt op på måltallet m.m. På den måde kan du medvirke til at afmontere eventuel modstand, der ofte bunder i uvished. Total eller hovedentreprenør kan fremlægge lærlingeplanen, og der kan skabes en dialog med hver entreprenør og underentreprenør om hvor mange lærlinge de har og kan have med. Det er en god ide også at invitere den lokale erhvervsskole med samt eventuel boligsocial indsats, så der også kan etableres samarbejde om lokale lærlinge.   

Mødet skal afholdes i opstartsfasen af et byggeprojekt, og kan vare 1,5 time.  

Det gjorde de i BO-VEST, hvor Ingrid Branner sidder som boligsocial koordinator i ABC, der er en boligsocial enhed under BO-VEST. De arbejder både sammen med den byggetekniske afdeling og med den direkte kontakt til unge i lokalområdet.  

Lærlingeplanen er et meget vigtigt værktøj, der giver en mulighed for at holde fokus på lærlinge kontinuerligt og følge op i en hverdag med mange andre dagsordener

Ansigt på hinanden og ejerskab over indsatsen

“På mødet om lærlingeindsatsen fik vi skabt en kontakt til entreprenørerne på byggepladsen, og fik sat ansigt på hinanden. Det er med til at gøre, at alle tager ejerskab over indsatsen, så det ikke kun er en projektleder, der bliver flaskehals på det. På mødet kommer vi på banen som bygherre, og får fortalt entreprenørerne, hvad vi gerne vil have, og at de kan forvente at lærlingeklausulen kommer med i fremtidige udbud, hvis de som kommer i spil som udførende på et andet byggeri,” fortæller hun.  

“På mødet snakkede vi konkret om lærlingeplanen og de forventninger vi har i forhold til udfyldelse af den. Lærlingeplanen er et meget vigtigt værktøj, der giver en mulighed for at holde fokus på lærlinge kontinuerligt og følge op i en hverdag med mange andre dagsordener. På mødet kom vi som boligsocial indsats også på banen i forhold til at fortælle entreprenørerne om vores understøttende rolle, der bl.a. er den opsøgende kontakt til unge i lokalområdet, der har brug for en læreplads.”

Fjerner uvished og barrierer hos underentreprenørerne

Ingrid Branner fortæller, at der overordnet har været et stort fremmøde til lærlingemødet, og alle entreprenørerne har været positive.  

“Det fungerer godt at kunne kigge hinanden i øjnene, og efterfølgende kunne referere ind i en fælles forståelse omkring aftalerne. Jeg oplever, at entreprenørerne indser, at det er en fælles dagsorden, de også selv tumler med. Efter sådan et møde bliver det tydeligt for alle, at der er et behov for at gøre noget ekstraordinært på det her område, og at det vil have fælles gavn i sidste ende.” 

Alexander Davidsen, projektchef hos totalentreprenøren CASA A/S, har også været med til at afholde et lærlingeopstartsmøde sammen med AAB på en byggesag på Bellahøj. Han fortæller således om sine erfaringer med lærlingemødet som totalentreprenør:  

“Til at starte med blev uddannelsesklausulen mødt med modstand fra underentreprenørerne. Da vi fik oplægget til kontrakterne tilbage fra dem, havde alle tilføjet et ønske om at få lærlingeklausulen slettet. Ingen ville røre ved det, fordi det er anderledes end hvad de er vant til at forholde sig til af standardiserede kontrakter og aftaledokumenter. De var i tvivl om, hvad det præcist indebar, og hvilke fag, der talte med. De så det som et ekstra risikoelement, som de kunne blive slået i hovedet med på et senere tidspunkt. Mødet om lærlingeindsatsen har været med til at afmystificere kravet, og de forventninger, der var fra bygherre,” fortæller Alexander.  

Følg op på lærlingeindsatsen på byggemøder

Nogle steder er der gode erfaringer med, at opfølgningen på lærlingeplanen sker på hvert byggemøde som et fast punkt, samtidig med at der gennemgås bemanding på pladsen. Andre har også haft gode erfaringer med, at opfølgningen sker en gang hver mdr. på byggemøderne. Det er med til at fastholde fokus kontinuerligt, så indsatsen ikke falder til jorden i en hverdag med mange andre dagsordener.

Til toppen

Synliggør dit fokus på lærlinge med skilte på byggepladsen

Flere bygherrer har brugt skilte på byggeriets plankeværk eller ved byggepladsens indgang for at skabe fokus på deres lærlingeindsats. Deres erfaringer viser, at det er med til at skabe fokus på indsatsen indadtil ved at visualisere en fælles målsætning og fokus. 

Malene Madrid Poulsen, projektleder I Boligselskabet Sjælland, har haft gode erfaringer med at hænge skiltet op ved indgangen til en af deres helt centrale skurvogne, hvor alle på byggepladsen har deres daglige gang. Her har de lærlinge, der går på pladsen, underskrevet med deres navn:  

Vi har brugt skiltene til at skabe synlighed i byggeprojektet om, at vi som bygherre interesserer os for lærlinge. Først og fremmest overfor vores entreprenører og underentreprenører, men også til vores lærlinge ved at vise dem, at vi synes det er vigtigt, at de er her, og at vi finder det vigtigt at udlære dem

I den nære fremtid ønsker Malene også at bruge skiltet udad til offentligheden og fx fortælle deres beboere, at der i renoveringen af deres boliger også bliver taget hånd om at uddanne unge.  

Ideen til skiltene er hentet fra arbejdsmiljøområdet, hvor skilte med antal arbejdsdage uden ulykker og fejringer af fx 100 dage uden arbejdsulykker er blevet udbredt og har haft målbare positive effekter på antallet af arbejdsulykker. 

Det kan dog være vanskeligt at opgøre det eksakte antal lærlinge, der er på pladsen på dagen, og derfor kan antallet på skiltet hurtigt komme ud af trit med virkeligheden og miste troværdighed. Ved at skrive, hvor mange lærlinge der har været på byggeprojektet, vil tallet være mere i overensstemmelse med virkeligheden og fortælle den historie, man gerne vil have frem: Vi har uddannet X antal lærlinge på projektet til dags dato. 

Til toppen

Mobilisering af unge i lokalområdet – skab arbejde og uddannelse med dit byggeprojekt

Som bygherre kan du gøre mange ting for at sætte dit præg på dit byggeris lokalområde, og det kan du også gøre, når du understøtter dine underentreprenører i at finde lærlinge. Fx kan du opfordre din entreprenør til at tage kontakt til den boligsociale indsats eller lokale frivillige, for at forhøre dig om der er unge i lokalområdet, der kunne være et godt match til en læreplads.  

Det har man gjort i BO-VEST, hvor den boligsociale koordinator Lam Cai Truong sidder. Han arbejder til dagligt med at agere bindeled mellem lokale unge og bl.a. uddannelsesinstitutioner og virksomheder. En dag om ugen sidder han sammen med en studievejleder på en folkeskole i lokalområdet, hvor unge omkring 8.- 9. klassetrin kan komme og snakke om løst og fast. Den anledning bruger Lam til at tale med dem om uddannelse og fritidsjob, der ofte er en god løsning på de udfordringer, de har i hverdagen.  

Vi ser på de unges forudsætninger og drømme, og så hjælper vi dem bl.a. med at få kontakt til lokale virksomheder, der mangler medarbejdere, hvor de ville passe ind

“Vi ser på de unges forudsætninger og drømme, og så hjælper vi dem bl.a. med at få kontakt til lokale virksomheder, der mangler medarbejdere, hvor de ville passe ind. Det kan være fritidsjobs, skolepraktik eller lærepladser. Vi hjælper dem med at finpudse deres ansøgninger, og med at skabe kontakt til mestre og projektledere,” fortæller han.  

På BO-VESTs mange renoveringssager arbejder Lam aktivt med at matche de unge han møder med de entreprenørvirksomheder, der arbejder på byggeriet. På den måde skaber renoveringssagerne beskæftigelse, og de er med til at give udsatte boligområder et løft.  

Spørger man Lam, er der forskellige andre måder at gribe opgave an på, hvis man ikke har en boligsocial enhed tilknyttet.  

“Hvis man er en almen eller anden type bygherre, der ikke har en boligsocial enhed tilknyttet, kan man også bruge lokale frivillige eller andre, der på den ene eller anden måde har kontakt til de unge. Det handler om at lære de lokale unge at kende og se på deres ressourcer, hvad der driver dem og hvor de ville kunne passe ind. Man kan også reklamere for lærepladser i beboerbladet eller i den lokale avis,” afslutter Lam.  

På boligselskabet DABs store renoveringssag i Islevvænge, har man også samarbejdet med hovedentreprenøren Ole Jepsen A/S og Albertslund Boligsociale Center (ABC) om at mobilisere unge folkeskoleelever i alderen 14-16 fra lokalområdet, der var ved at færdiggøre 9. klasse. Læs mere om denne case her. 

Til toppen

Brug dit byggeri som omdrejningspunkt for rekruttering

Som bygherre kan du gøre forskellige ting for at hjælpe dine entreprenører med at få flere kandidater til deres lærepladser. Som en sidegevinst, får du samtidig mulighed for at gøre dit byggeri og din organisation synlig for omverdenen og få lokal goodwill. Bygeherreforeningens erfaringer har nemlig vist, at det har god effekt at bruge byggeriet som omdrejningspunkt for et jobopslag med en læreplads. Det er interessant for de unge at vide, hvad de skal være med til at bygge, og hvem de skal bygge for – de bliver motiverede, og det kan på den måde gøre de byggefaglige erhvervsuddannelser mere interessante. 

Til toppen

Slå lærepladser op på forskellige portaler og sociale medier

Du kan hjælpe dine underentreprenører med at få flere lærlingekandidater ved at opfordre dem til at slå lærepladser op på forskellige portaler og platforme, ligesom man gør i andre brancher. De unge, der er udenfor uddannelsessystemet og er i tvivl om hvad de skal, kan starte i lærlingeforløbet og derefter gå videre til grundforløbet på erhvervsskolerne. De behøver altså ikke at have været på skolebænken inden de kan blive lærlinge. Ved at slå stillinger op på portaler og platforme, der er tilgængelige for alle, får man fat på en bredere målgruppe og dermed flere ansøgere at vælge i mellem.

Til toppen

Åben rekrutteringskampagne på Facebook gav mange gode kandidater

Et vellykket eksempel på en rekrutteringskampagne var da Nyt hospital Nordsjælland skulle hjælpe deres underentreprenør GAP med at skaffe fire struktørlærlinge til opførelsen af deres nye hospitalsbygning. Der findes ganske få struktørlærlinge i Danmark, men med denne brede og åbne kampagne, fik GAP over 45 henvendelser fra unge udefra og fik gode kandidater til deres lærepladser, som de kunne vælge i mellem eller tage videre med til andre byggeprojekter.  

Med byggeriet som omdrejningspunkt i både film og billeder samt et ansigt på den bygherre og byggeleder, der står bag byggeriet, fik de unge indsigt i, hvad de egentlig kunne være med til at bygge og med hvem. De fandt det meningsfyldt at være med til at bygge et nyt hospital til samfundet

Rekrutteringskampagnen blev udført og designet af en kommunikationskonsulent fra Bygherreforeningen, og udført på Bygherreforeningens Byg med Unge-alliances Facebookside (LINK) og distribueret via lokale grupper og netværk på Facebook. Indholdet bestod af video, tekstopslag, infografikker, billeder og en presseindsats. Målgruppen for kampagnen var de unge i lokalområdet, men mest af alt deres forældre, der primært er dem man rammer på Facebook, fortæller Freya Ghadban Andersen, kommunikationskonsulent i Bygherreforeningen:  

“Kampagnen var en stor succes, fordi den ramte de lokale unge, gennem deres forældre, via grupper som “alle os fra Hillerød” og “jobs og lærepladser på Nordsjælland”, mm. Og med byggeriet som omdrejningspunkt i både film og billeder samt et ansigt på den bygherre og byggeleder, der står bag byggeriet, fik de unge indsigt i, hvad de egentlig kunne være med til at bygge og med hvem. De fandt det meningsfyldt at være med til at bygge et nyt hospital til samfundet,” fortæller hun.  

En rekrutteringskampagne kan skaleres op og ned, og behøver ikke at indeholde professionelt produceret video, en involvering af pressen eller grafisk arbejde. Det kan blot være en projekttegning af byggeriet og en fængende tekst til jobopslag på de rette platforme, eller et billede af byggelederen, der fortæller hvad der skal bygges og at der mangler lærlinge, som skal være med til at bygge det.

Til toppen

Gode råd til at understøtte dine underentreprenører med rekrutteringskampagner:

• Ønsker du som bygherre, at dine entreprenører skal lave en bredere rekrutteringskampagne, kan du italesætte det på lærlingeopstartsmødet. Her kan man lade entreprenørerne vide, at man ønsker, at de skal vægte mangfoldighed i deres rekruttering af lærlinge og komme med forslag til, hvordan du kan understøtte dem i det.  
• Kontakt til den lokale erhvervsskole kan være vigtig. De kan følge med i, om entreprenørernes ledige praktikpladser er opslået på praktikpladsen.dk, og skolen kan høre, om der skulle være elever, der er klar til at skifte fag, hvis de får lovning på en læreplads. 
• Lad entreprenørerne vide, at hvis de har udfordringer med at rekruttere lærlinge, kan byggeriet som blikfang for en bredere rekruttering og at man eventuelt vil stå til rådighed med egne platforme som hjemmeside, LinkedIn, Facebookprofil eller lignende.
• Undersøg, hvilke eventuelle andre entreprenører, der ønsker flere ansøgere til deres ledige lærepladser, og lav eventuelt en fælles rekruttering med dem. Det kan også aftales på mødet om lærlinge.
• Opslå ledige lærepladser på plankeværket til byggeriet sammen med et navn og telefonnr. på den/dem, der kan kontaktes.
• Det kan være en værdifuld branding af din bygherreorganisation og byggeri at producere en video om, hvordan du ønsker at uddanne unge på dit byggeri, evt. i samarbejde med dine underentreprenører. Det er særligt virkningsfuldt at lade ledelsens ansigter træde frem for at vise, hvem de skal arbejde for. Videoer på hjemmesider og Facebook har desuden god rækkevidde og når bredt ud da både Google, brugere og sociale medieplatforme favoriserer video.
• Kombiner rekrutteringen med en Åbent Hus-dag i samarbejde med entreprenører og erhvervsskolen. Lad unge og forældre se, hvad jeres byggeplads indeholder af spændende jobs. Lad også gerne byggeledere med en håndværkerbaggrund fortælle om vejen fra håndværker til videregående uddannelse. Det fungerer godt, hvis der er mulighed for at prøve noget praktisk – f.eks. at bukke jern, eller prøve en entreprenørmaskine.  
• En rekrutteringskampagne kan også kombineres med en historie til de lokale medier i området, en nyhed i et beboerblad, mm. På den måde kan du synliggøre dit byggeri, samtidig med at vise omverdenen, at man som bygherre eller entreprenør tager socialt ansvar.

Til toppen

Hjælp dine entreprenører med at fastholde lærlinge

Der er et stort frafald blandt lærlinge, også under deres oplæringsperioder. Som bygherre er du arbejdsgiver, og har dermed et medansvar for, hvordan dine medarbejderes psykiske arbejdsmiljø og trivsel er. Vi har samlet op på, hvad man som bygherre kan gøre for at hjælpe sine entreprenører med at skabe bedre rammer for trivsel og motivation hos deres lærlinge og dermed bedre mulighed for at fastholde dem: 

1. Man kan afholde et møde med de byggeledere, svende, mestre og lærlinge, der går på pladsen, hvor man italesætter det psykiske arbejdsmiljø. Det er særligt lærlinge, som er nederst i hierarkiet, der er udsatte, hvis der er en hård tone på pladsen.  

2. Man kan foreslå, at alle virksomheder på pladsen, der har læresvende, får et AMU-kursus EUD-Praktikvejledning – for den daglige oplærer  (49234) Varighed: 1 dag. Det er gratis og varer en dag. 

3. Bygherren kan igangsætte initiativer, hvor alle lærlinge på byggepladsen bliver involverede og får mulighed for at indgå i en form for fællesskab. Undersøgelser peger i retningen af, at fællesskab skaber trivsel, motivation og dermed bedre fastholdelse.  Flere bygherrer i Netværket har forsøgt sig med en såkaldt “Lærlinge Cafe”, hvor lærlinge på tværs af virksomheder bliver samlede en gang om måneden til en times møde, hvor de møder hinanden og får oplæg om fx byggeriets fremdrift, hvad det er for en type renovering, byggematerialer, den grønne dagsorden, digitalisering, og meget mere. Der kan også arrangeres samtalerunder, hvor lærlingene fortæller om deres egne opgaver. Bygherreforeningen arbejder løbende på at indsamle cases og gode eksempler på sådanne initiativer. Læs her om Life Fondens arbejde med Life campus byggeriet i Lyngby, hvor en cafe for lærlinge blev skrevet ind i udbuddet.

Til toppen

Kommuniker om lærlingeindsatsen

Bygherreforeningens erfaringer har vist, at der er mange fordele for bygherrer i at bruge muligheden for at kommunikere, at de løfter indsatsen omkring lærlinge til omverdenen, og hvorfor. Det viser, at organisationens topledelse har truffet en strategisk beslutning om at prioritere området højt, og det er en måde at vise, at man tager socialt ansvar med sit byggeprojekt. Et godt image kan skabe goodwill fra lokalområdet og politikere, og kan sågar være med til at afmontere kriser i højere eller mindre grad.  

Kommunikationen kan fx foregå via pressen, beboerbladet, igennem tekst og billeder på sociale medier, gennem skilte eller bannere på byggepladsens hegn, og meget mere. Her er et par eksempler på konkrete kommunikationsindsatser, og hvordan man kan gribe det an:  

Skab lokal opbakning via pressen

Erfaringer viser, at det er relativt nemt at få en pressemeddelelse i den lokale avis, hvis den har en historie med en lokal vinkel på, at der nu skal bygges og der er behov for lærlinge, eller hvis man kan kigge tilbage på, at man har gjort en ekstraordinær indsats for at uddanne unge. Man kan altså både skrive en pressemeddelelse i opstartsfasen, hvor man beskriver at man søger lærlinge og hvad der skal bygges, og i slutfasen, når byggearbejdet er ved at ende og man kan se tilbage på et konkret antal lærlinge, der har været på byggeriet.  

Et eksempel er her Boligforeningen AAB, der er ude med budskabet om, at de vil sikre lærepladser på renoveringen af Bellahøj. Her får den administrerende direktør Christian Høgsbro mulighed for at fortælle omverdenen om deres strategiske fokus på at skabe lærepladser og samtidig række ud til lokalmiljøet nyhedsmediet Sjællandske mediers sn.dk:  

Det er en høj prioritet for os at skabe lærepladser på de mange renoveringssager vi skal i gang med. Vi ønsker at være med til at uddanne fremtidig arbejdskraft, og derfor må vi som bygherre sammen med vores udførende entreprenørvirksomheder tage ansvaret for at uddanne dem vi kan

“Det er en høj prioritet for os at skabe lærepladser på de mange renoveringssager vi skal i gang med. Vi ønsker at være med til at uddanne fremtidig arbejdskraft, og derfor må vi som bygherre sammen med vores udførende entreprenørvirksomheder tage ansvaret for at uddanne dem vi kan. De enkelte entreprenører uddanner allerede lærlinge i mere eller mindre grad, men der er brug for flere lærepladser og uddannelse af flere faglærte,” siger han. 

“Vi går i gang med et historisk stort renoveringsprojekt på Bellahøj til sommer, og i den forbindelse synes vi, at det er vigtigt at række ud til de unge i området, der enten står uden arbejde eller som er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal tage. Der er nemlig masser af godt arbejde at få inden for byggeriet, og vi har brug for de unge. F.eks. kan man her i Bellahøj være med til at renovere et af Danmarks første højhuse,” siger Christian Høgsbro.

Fortæl om indsatsen i et beboerblad 

Hvis du sidder i en almen boligorganisation, kan du gøre som Fællesbo og mange andre, og kommunikere direkte til dine beboere om lærlingeindsatsen i et beboerblad eller nyhedsbrev. (brug udklip i mappe). At der bliver taget hånd om at uddanne unge på renoveringen af deres bolig, vil med garanti skabe goodwill hos beboerne og dermed give din organisation et bedre ståsted, hvis der skulle opstå uforudsete hændelser som er til gene på den ene eller anden måde. 

Vis indsatsen gennem video og billeder på sociale medier

Det kan også være virkningsfuldt at give indblik i lærlingeindsatsen på sociale medier. Det kan man gøres igennem video, billeder og tekst, der evt. giver indblik i arbejdet, den enkelte lærlings historie, eller andet omkring byggeriet. På Facebook er der mulighed for at poste opslag direkte i lokale grupper, som man ved på den ene eller anden måde er berørte af ens byggeri geografisk. Det kan fx være “Alle os på Amager” eller “Det sker i Hillerød og omegn” eller lignende.  

Skilt eller banner på byggepladsens hegn

Et skilt eller banner på byggepladsens hegn er en effektiv måde at kommunikere til forbipasserende, at der på det her byggeri bliver taget særligt hånd om at uddanne unge. Det kan både være med til at motivere medarbejdere på byggepladsen internt, på linje med konceptet om at visualisere antal dage uden arbejdsulykker. Men det kan også bruges til at fortælle en historie til omverdenen om, at man her på byggepladsen tager hånd om den sociale bæredygtighed.  

Bygherreforeningens erfaringer viser også, at hvis man reklamerer for lærepladser på den måde, kan det kan være en effektiv måde at tiltrække unge på. Læs mere om det her. 

Til toppen