Cirkulære produkter til bæredygtigt byggeri - Bygherreforeningen

Blog -

04/10/2021

Cirkulære produkter til bæredygtigt byggeri

Blogindlæg skrevet af: Henning Lien, Senior Project Manager, GROHE Northern Europe

 

Danmark skal ifølge de nationale planer knække affaldskurven og reducere sit CO2-udslip. Det kræver mindre affald, mindre spild og mere genanvendelse, og affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. Der er derfor et stort potentiale for bæredygtig innovation og cirkulært genbrug i byggebranchen, som er ansvarlig for mere end 50% af verdens materialeforbrug.

I Danmark og resten af EU øges fokus på bæredygtige produkter og cirkulær økonomi med stigende krav fra bygherrerne om, at materialeproducenterne vurderer sammensætningen og behandlingen af deres produkter ud fra en cirkulær tankegang. Samtidig lægger bygningscertificeringer som DGNB, LEED og BREEAM mere og mere vægt på cirkulære produkter.

Det forpligter materialeproducenter som GROHE til at yde et væsentligt bidrag i udviklingen mod en mere bæredygtig og cirkulær økonomi inden for både nybyggeri og renovering. I modsætning til den lineære “take-make-waste-model” kan vi som producenter med et cirkulært cradle-to-cradle koncept reducere brugen af nye ressourcer drastisk.

Cirkulært byggeri handler om at bygge og genbruge/genanvende, så der hverken tabes kostbare ressourcer undervejs, eller når en bygning eller en del af en bygning en gang i fremtiden har udtjent sit formål. Cirkulære produkter er derfor designet og fremstillet, således at alle komponenter i princippet kan benyttes til produktion af nye produkter.

 

Sikkerhed for bygherren
Bygherren har en afgørende rolle i den cirkulære proces, da bygherren via sine valg og ambitioner definerer retningen og målsætningen for cirkulær økonomi i et byggeprojekt. Og materiale-producenterne kan så hjælpe bygherrerne i dette arbejde særligt ved bl.a. at udvikle Cradle to Cradle Certified ®produkter. Certificerede produkter giver bygherren sikkerhed for, at materialer bliver genbrugt eller genanvendt, at produkterne er funktionsdygtige og uden uønskede stoffer, samt at der er sporbarhed og dokumentation igennem hele processen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fem kriterier for certificering
Cradle to Cradle produktstandarden er verdens førende videnskabsbaserede certificering, og den administreres af den uafhængige non-profit organisation, Cradle to Cradle Products Innovation Institute. Den omfatter strenge krav til sikker, ansvarlig og cirkulær tilgang til håndtering af materialer og produkter. For at opnå certificeringen evalueres et produkt ud fra fem kriterier; materialesundhed, genanvendelighed, vedvarende energi, vandeffektivitet samt social retfærdighed. Hvert produkt tilegnes derefter en certificering; enten basis, bronze, sølv, guld eller platin.

Bygherrerne kan i dag vælge ca. 200 produkter i byggebranchen, der er blevet Cradle to Cradle Certified®. I sanitetsbranchen, hvor jeg arbejder, drejer det sig om ca. 10 produkter, heraf tre af de mest sælgende armaturer til badeværelse og køkken samt en brusetermostat, der alle er guldcertificerede.

 

Systemer til logistik og returnering
En af de store udfordringer ved certificeringen er etablering og opbygning af den omfattende og nødvendige logistik, der er forbundet med at tage de udtjente produkter retur og opbygge procedurer for genbrug og genanvendelse. Samtidig er det afgørende, at der udvikles og etableres systemer, der sikrer sporbarhed og dokumentation af store mængder returprodukter gennem hele processen, herunder procedurer til håndtering af produkterne, når de kommer retur. Det drejer sig bl.a. om adskillelse af produkter og komponenter, kvalitetskontrol samt genbrug eller smeltning i producenternes fabrikker.

 

Samarbejde i branchen
I den forbindelse er det nødvendigt, at virksomheder, der følger cradle-to-cradle princippet, etablerer samarbejder vedr. fælles tilgange og stordriftsfordele til løsninger af returkoncepter for udtjente produkter. Det drejer sig bl.a. om restmaterialer og genanvendte materialer kan gøre gavn som alternativt råmateriale i andre virksomheders produktion af nye materialer. Med den nævnte produktmængde in mente er vi i gang og gennem samarbejde skal vi nok nå i mål. Og i takt med at bygherrerne efterspørger flere cirkulære produkter, vil markedet kunne udvikle sig i en mere bæredygtig retning.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
7
Strategi og ledelse

Bygherrernes Lederuddannelse

Bygherreforeningen udbyder en ny uddannelse målrettet ledere i bygherreorganisationer. Uddannelsen tager udgangspunkt i din særlige rolle som leder af en bygherreorganisation og klæder dig på til at blive en strategisk sparringspart, der kan rådgive din...

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev