Renovering går hånd i hånd med energieffektivisering - Bygherreforeningen

Blog -

06/02/2017

Renovering går hånd i hånd med energieffektivisering

Blogindlæg skrevet af: Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent Dansk Byggeri

 

Foto: Ricky John Molloy

 

Sagt på en anden måde, så er det sådan, at jo mindre energiforbrug, jo lettere og billigere bliver det at opfylde målet i 2050. Hertil kommer, at værdien af vores bygninger ikke blot fastholdes men øges, hvis vi sørger for, at renovering er iblandet en stor portion energieffektivisering. Det får vi nemlig ofte også sundere og bedre boliger og arbejdspladser ud af.

 

Dansk Byggeri har nu i en årrække talt for at få større fokus på energieffektivisering, som vi synes har været behandlet en smule stedmoderligt i forhold til den opmærksomhed, som energiforsyningssiden har fået. Jeg tror på, at det er ved at ændre sig, og at der er politiske vinde, der nu blæser i den retning, som Dansk Byggeri har plæderet for.

 

I den energianalyse, som er på trapperne – Dansk Byggeris Energianalyse 2017 – har vi derfor også en lang række forslag til, hvordan bygninger kan bidrage til den grønne omstilling. Dem glæder vi os til at præsentere ved en konference på Christiansborg den 28. februar 2017.

 

Vores tilgang er ganske købmandsagtig. I Danmark har vi nemlig bygninger til en samlet værdi af 3.950 milliarder kroner. Det svarer til, at 66 procent af nationalformuen er bundet i mursten. Det er jo snusfornuft at passe godt på så stor en formue. Men det kræver renoveringer, og vi skal i de næste 30 år investere i energieffektiv forbedring og vedligeholdelse, hvis vi skal undgå, at vores mange mursten taber værdi, og nationalformuen skrumper. Det er altså en bundet opgave at høste de mange energibesparelser, der så åbenlyst betaler sig selv og bidrager til at nå de grønne målsætninger.

 

Som det er i dag, er to ud af tre bygninger opført før 1980, og de er altså fra før, der for alvor blev indført energikrav i bygningsreglementet. Om 50-100 år står mange af disse bygninger endnu, men hvert 30-40 år skal taget, vinduerne mv. skiftes, og energirenoveres der ikke samtidig, så kan der gå 30-40 år før muligheden for at hente energibesparelserne kommer igen.

 

Der er allerede sat mål for udbygningen for vedvarende energi – og mål virker. De er nemlig med til at sætte langsigtede rammer op for investorer, og de medvirker til at få sat politisk fokus på området. I EU har de vedtaget, at vi skal have frivillige mål for energieffektivitet i 2020, og et forslag om mål for 2030 ligger på bordet. Lad os tage målene til os, gøre dem bindende og få dem konkretiseret i forhold til bygninger. Der er nemlig ingen grund til at investere i flere vedvarende energianlæg end nødvendigt og dermed gøre omstillingen til 100 procent vedvarende energi langt dyrere, end den behøver.

Dansk Byggeris Energikonference er gratis og tilmelding kan ske her

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev