Vi bliver flere og flere ældre i Danmark, og i mange kommuner vil der mangle botilbud til denne gruppe. Men I takt med at gruppen af ældre stiger, bliver skellet mellem de ældres behov også større.
“Gruppen af ældre er ikke homogen. Nogle har et stort plejebehov, mens andre mere søger tryghed og fællesskab grundet ensomhed. I mange år har vi som samfund kunne imødekomme begge behov med de klassiske plejeboliger, men grundet det stigende antal ældre, er det ikke længere muligt. Derfor ser vi nu kommuner, almene boligselskaber og private ejendomsudviklere forsøge sig med nye strategier for pleje og alternative boligformer, så dem med det største plejebehov kan imødekommes i plejeboligerne, mens de ellers fysisk velfungerende ældre kan få opfyldt deres behov med nye boligformer”, siger Lars Bertelsen, områdechef i Bygherreforeningen og ansvarlig for Bygherreforeningens plejebolignetværk.
Københavns Kommune er et godt eksempel på en af de kommuner, der i de seneste år har forsøgt sig med en ny boligtype til ældre. En analyse viste, at mange af de kommunens ansøgere til en plejehjemsplads ikke var fysisk plejekrævende. Derfor udviklede kommunen en ny type ældrebolig, der skal fungere som alternativ til det klassiske plejehjem for denne gruppe af ældre.
”Vi analyserede beboerne på vores plejehjem, og det viste sig, at 2 pct. af brugerne er fysisk velfungerende, men havde brug for at flytte på plejehjem fordi de følte sig ensomme og utrygge i en grad, der svarer til en funktionsnedsættelse. Vi overvejede derfor, om der i virkeligheden var andre typer boligformer, der passede bedre til dem” fortæller Julia Willer Dallerup, specialkonsulent i Københavns Kommune, som har siddet med i udviklingen af tryghedsboligerne.
Inspiration fra seniorbofællesskaber
Det nye ældreboligkoncept går under navnet tryghedsboliger. Om det fortæller specialkonsulent Julia Willer Dallerup:
”Vi hentede inspiration i tankegangen omkring de private seniorbofællesskaber, hvor flere ældre i alderen + 65 deler fællesarealer og laver fælles aktiviteter, og som er blevet populære i den seneste tid. Men bofællesskaber kræver, at man er ressourcestærk, og det er ikke alle, der er det. Derfor udviklede vi et koncept, hvor personale med socialpædagogiske kompetencer hjælper beboerne med at skabe og understøtte fællesskab. Beboerne får tryghed af at have kompetente medarbejdere tæt på, samtidig med at fællesskabet med de andre beboere kan være med til at bryde med ensomheden,” forklarer hun.
De første tryghedsboliger i kommunen er Guldbergs Have på Nørrebro, hvor de første borgere flyttede ind i 2020. Bygningerne er ældreboliger, hvoraf nogle er blevet bygget om til også at rumme fællesarealer. I bygningen er der også en sygeplejerklinik, der kan skabe yderligere tryghed. I 2023 åbnede man også Sundparken på Amager, der også ligger i et ældreboligområde, og der skal også bygges tryghedsboliger i plejehjemmet Sølund ved søerne.
Mennesker blomstrer op
Julia Willer Dallerup fortæller, at tryghedsboligerne er meget efterspurgte, og at hun overordnet oplever at det er en succes.
”Boligerne er fyldt, og folk står på venteliste. Vi oplever, at fællesskabet er givtigt, og at vores borgere er glade for at bo der. Vi ser, hvordan mange blomstrer op. Det giver mulighed for at fastholde selvstændighed, og det er positivt, for flere ønsker at være i eget hjem, men vil gerne have noget fællesskab. Her er fællesskabet uden for døren, og man kan vælge det fra og til, som det passer”.
Visitationsprocessen foregår ligesom traditionelle plejeboliger, men for at sikre, at fællesskabstanken bliver understøttet, tager man en samtale ekstra i forhold til at forventningsafstemme omkring det fællesskab, som borgeren træder ind i.
I Københavns Kommune ønsker man derfor at bruge de gode erfaringer med tryghedsboligerne I det videre arbejde med at udvikle boliger til ældre i København.
”Nu er det jo stadig et relativt nyt tilbud, som vi stadig følger tæt. Men hvis de også på den længere bane viser sig at være en succes, kan det godt være, at vi kommer til at bygge flere af sådan nogle slags boliger til ældre – eller en variant. Måske med mere vægt på fordelene ved, at fx træning og fysioterapi og sygeplejerske er tilgængeligt tæt på borgernes hjem. Vi skal bruge de gode erfaringer og se på, hvad borgernes behov er” fortæller Julia Willer Dallerup og peger på, at de i kommunens centraladministration ønsker at skubbe til boliglovgivningen, så der bliver mere rum til at tænke ældreboliger på nye måde.
Regeringens ældreudspil under lup
Bygherreforeningen har generelt fokus på fremtidens boliger til ældre. Bl.a. i et plejebolignetværk, der samler ca. 40 bygherrer og rådgivere, ligesom der årligt afholdes en plejeboligkonference. Årets konference finder sted i starten af juni , hvor nye boligtyper og betydningen af regeringens ældreudspil kommer under lup:
“Vi ser frem til at sætte fokus på regeringens ældreudspil og dykke ned i forskellige perspektiver på, hvordan man kan skabe gode og trygge rammer for samfundets ældre borgere. På konferencen har vi inviteret Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Kommunernes Landsforening til at præsentere deres tanker om boliger til ældre på både nationalt og kommunalt plan. Derudover vil vi få præsenteret en række konkrete cases, som kan give inspiration til, hvordan vi skaber boliger til personer med demens, fællesbyggerier mellem plejeboliger og daginstitution, brug af velfærdsteknologi og samarbejde med den private sektor. Så vi ser frem til en spændende dag, hvor vi kan blive klogere på fremtidens plejeboliger”, siger Lars Bertelsen.
Se program og tilmeld dig konferencen
Tilmeld dig netværket
