Moderne tagboliger i København må fremmes - Bygherreforeningen

Blog -

29/08/2016

Moderne tagboliger i København må fremmes

Blogindlæg skrevet af: Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri og Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd

 

Foto: Anders Bach

 

Mange fordele med flere moderne tagboliger
Med de meget store prisstigninger på lejligheder i København er der for alvor kommet fokus på at indrette flere nye moderne tagboliger i de gamle loftarealer.

Moderne tagboliger udnytter en helt unik placering i den tætte eksisterende by, da tagetagen både kan få masser af sol og frisk luft samtidig med, at forurening og støj er minimeret på øverste etage. Og nyindretning af tagetagen kan samtidig med de nye tagboliger også give mulighed for fælles altaner til gavn for ejendommens øvrige beboere.

 

En ny moderne tagbolig vil i sig selv forbedre energitilstanden i bygningen. Og anvendes det økonomiske overskud fra de nye tagboliger til en renovering af den underliggende ejendom med fokus på mindsket energiforbrug og forbedret kvalitet og indeklima, ja så er der opnået mange fordele også for resten af lejlighederne i ejendommen, som herved på sigt kan reducere huslejen.

Ydermere er nye tagboliger til gavn for kommunen og dermed os alle sammen, da der ikke er omkostninger til nye veje og kollektiv transport. Man udnytter den eksisterende infrastruktur. Danmarks Tekniske Universitet beregnede for et par år siden, at der kunne blive plads til 22.000 nye beboere i nye tagboliger i København. At indpasse disse nye beboere i de eksisterende bykvarterer bringer mere liv og nye muligheder til erhvervsliv, kultur og cafeer m.v.

 

Det går for langsomt
De 22.000 personer svarer til ca. 10.000 tagboliger. Alligevel godkender Københavns kommune kun omkring 100 nye tagboliger om året, hvilket er alt for lidt.

Det Økologiske Råd og Dansk Byggeri tog derfor for omkring tre år siden fat i Københavns kommunes administration for at skabe et samarbejde om udarbejdelse af inspirationsmateriale til bygningsejerne om fordelene ved og mulighederne for flere moderne tagboliger. Fordi der er så mange fordele ved flere tagboliger, samt naturligvis også lokale arbejdspladser, synes vi, at det haster med information og fokuseret sagsbehandling af nye tagboliger. 100 nye tagboliger om året er simpelthen for lidt.

På trods af opbakning fra Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell har det desværre ikke været muligt at komme rigtigt i gang med arbejdet. Vi håber dog, at en fornyet henvendelse kan få Københavns kommunes administration med på ideen og dermed engagere sig mere i udarbejdelsen af et fælles inspirationsmateriale, som for alvor kan sætte gang i tagboligerne.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
7
Strategi og ledelse

Bygherrernes Lederuddannelse

Bygherreforeningen udbyder en ny uddannelse målrettet ledere i bygherreorganisationer. Uddannelsen tager udgangspunkt i din særlige rolle som leder af en bygherreorganisation og klæder dig på til at blive en strategisk sparringspart, der kan rådgive din...

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev