Genbrug af betonkonstruktioner bidrager til cirkulær økonomi - Bygherreforeningen

Blog -

04/01/2017

Genbrug af betonkonstruktioner bidrager til cirkulær økonomi

Blogindlæg skrevet af: Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton under Dansk Byggeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er især en stor mængde kontorbygninger og almene boliger, hvor betonkonstruktionen ikke fejler noget, men hvor der er kraftig brug for energirenovering og måske opdatering af bad, køkken og indretning.

I den forbindelse er det indlysende spørgsmål, om konstruktionen kan leve op til nutidige krav. Eller om det simpelthen bliver for dyrt at renovere. Det kan handle om loftshøjde eller mulighed for at leve op til energikravene. I de tilfælde kan nedrivning være den bedste løsning. Er man i tvivl om man skal renovere eller starte forfra, findes der værktøjer til at vurdere dette.

En anden vej at gå end traditionel renovering er afspejlet hos forrige års vinder af RENOVER prisen. Herning Bibliotek er nemlig et godt eksempel på, hvordan en eksisterende betonkonstruktion kan genbruges til helt nye formål. Netop brugen af eksisterende betonkonstruktioner ses mere og mere. I Aalborg er man i gang med at strippe 176 almene boliger for alt indmad og bygge op omkring den gamle betonkonstruktion.  Den tilgang blev også brugt til DI-domicilet på Rådhuspladsen i København. Det bliver ikke sidste gang det ses, for der er ingen grund til at rive gode konstruktioner ned, hvis de kan genbruges.

Og ser man på transformation – i udkanten af renoveringsområdet – så er udtjente siloer bl.a. i Nordhaven og Aalborg, på Islands Brygge og i Carlsberg Byen oplagte eksempler på, hvordan man kan genbruge en betonkonstruktion til nye formål. Et andet spændende eksempel ligger i Roskilde, hvor man er ved at omdanne en hel betonfabrik til musikområde. Rockmuseet Ragnarock er allerede bygget og de kommende år bliver den gamle betonfabrik til en ny kreativ bydel.

Det er dog ikke alle betonkonstruktioner, som egner sig til nye formål. Det kræver en solid og stærk betonkonstruktion. De er langt de fleste, men der er eksempler, hvor betonen ikke har den fornødne kvalitet. I de tilfælde er det tvivlsomt om renovering eller transformation kan betale sig.

Genbrug af betonkonstruktioner er oplagt, men kræver en solid konstruktion, som egner sig til at blive brugt til nye formål. Er det tilfældet, er genbrug af betonkonstruktioner et bidrag til den cirkulære økonomi.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev