Blog -

22/07/2021

Vi skal se på renovering som en kompetence i sig selv

Blogindlæg skrevet af: Annette Blegvad, vicedirektør, Arkitektforeningen

 

IMG_5196_Lang

Et vigtigt skridt på vejen mod større prioritering af renovering sker ved, at vi udvikler og bringer mere viden om emnet i spil. Dette gør vi blandt andet ved at bringe forskellige byggefolk sammen og have fokus på, hvad renovering som helst særlig disciplin er. Arbejdet med at istandsætte, forny eller transformere eksisterende bygninger adskiller sig nemlig fra nybyggeri ved at have flere bindinger og være mere kompleks på et tidligere tidspunkt i processen. Allerede fra projektstart er der en eksisterende bygning, det er vigtigt at kende og forstå. Der er brugerholdninger og driftserfaringer, der skal tages udgangspunkt i, og der er større økonomiske og tidsmæssige risici og større kompleksitet, når projektet skal gennemføres.

Vidensudvikling
For at styrke den tværgående kompetenceudvikling i renovering, skal vi også være med til at udvikle viden hos byggeriet aktører. For uanset om det er et stort eller småt renoveringsprojekt bliver man i byggebranchen nødt til at sikre, at de fagfolk, der til dagligt arbejder med renovering af vores eksisterende bygningsmasse, har de fornødne kompetencer til at udføre innovative renoveringsprojekter, der efterlader brugere eller beboere med en succesoplevelse.

Viden udvikler ikke sig selv, men kræver en aktiv indsats blandt byggeriets parter. På både erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er der en stigende opmærksomhed på emnet, bl.a. understøttet af dialogmøder og mentornetværk i regi af Renovering på Dagsorden. Men også hos bygherrerne og i byggeriets virksomheder vokser erkendelsen af, at renovering ikke bare er en anden form for nybyggeri, og at det kan være nødvendigt med større specialviden om renovering på flere niveauer.

I naturlig forlængelse af erkendelsen opstår behovet for efteruddannelse og overblik over, hvor den udviklede og opsamlede viden er tilgængelig. Her må den enkelte vurdere, hvilke tilbud der passer bedst til de opgaver, der skal løses – enten spidsfagligt eller tværfagligt. Renovering er kommet for at blive, og efteruddannelsen er derfor en uundværlig investering.

Udvalgte initiativer
Det kan være vanskeligt at få et klart overblik over, hvor den operationelle viden om renovering findes og aktiveres. I den sammenhæng er det naturligt at fremhæve Værdibygs ’praktiker-til-praktiker-vejledninger, ligesom Renover-prisprojekterne kan være til inspiration i forhold til konkrete cases.

Find Værdibygs vejledninger her

Et nyt mentornetværk for undervisere vil desuden være et godt tilbud om at overføre praksiserfaringer til praktisk undervisning, og dermed bidrage til at styrke fagligheden i byggefagene.

Arkitektforeningen og Bygherreforeningen har desuden besluttet at udvikle og udbyde et renoveringskursus, der appellerer til både arkitekter, bygherrer, ingeniører og andre byggende interessenter, med fokus på det gode renoveringsprojekt. Her vil systematiske redskaber blive gennemgået og praktikere vil videreformidle deres viden, kombineret med et sideløbende case‐arbejde i tværfaglige grupper, hvor kursusdeltagerne får hands‐on erfaringer og mulighed for direkte sparring med andre, der arbejder med renovering.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
22
Medlemsmøde

Bygherrefestival 2025

Bygherrefestivalen er dagen, hvor du får inspiration, bliver opdateret på de nyeste tendenser og netværker i en afslappet stemning. Du oplever skarpe debatter, spændende talks og kreative indslag. Når det faglige program slutter, fortsætter festen...

maj
26
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (YBB19) og hør, hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsens indhold og struktur og gode...

maj
27
Udbud og samarbejde

Kend din udbudsret i bygge- og anlægsprojekter

Dette kursus er tilrettelagt efter de udfordringer, du som byg- eller anlægsherre ofte møder i udbudsprocesser og giver dig godt indblik i de forskellige udbudsformer, regler og opmærksomhedspunkter i selve udbudsprocessen.

jun
3
Velfærdsbyggeri

Plejeboligdagen: Hvordan bygger vi verdens bedste plejebolig?

På denne konference ser vi nærmere på, hvordan vi kan løse opgaven med plejeboligbyggeri fremadrettet, og hvordan vi gennem plejeboligens fysiske rammer kan øge trivslen og livskvaliteten og dermed skabe optimale løsninger til gavn for...

jun
3
Medlemsmøde

Bygherre Briefing

Her får du indblik i de vigtigste emner blandt landets bygherrer netop nu. Kom med til vores online frokostbriefing, hvor du på kun 30 minutter får inspiration, ny viden og friske perspektiver på aktuelle temaer...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev