Ændrede momsregler kan få konsekvenser for bygherrer - Bygherreforeningen

Nyhed -

28/05/2021

Ændrede momsregler kan få konsekvenser for bygherrer

Hvis man ændrer strategi ved opførelse af en ejendom og udlejer frem for at sælge, kan det få negative økonomiske konsekvenser for bygherren, når nye ændringer i momsreglerne træder i kraft den 1. juli 2021. Loven påvirker nye ejendomsprojekter, hvor man ikke på forhånd ved, om det færdige byggeri skal sælges eller udlejes, og dette indskrænker bygherrens frihed til at ændre strategi undervejs.

I november 2019 blev en ændring af momsloven vedtaget, og Skatteministeriet har nu udsendt en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, der fastsætter at den nye lov træder i kraft den 1. juli i år.

Ændringen indebærer, at der nu skal afregnes moms af en ejendoms markedsværdi, hvis ejendommen skifter anvendelse fra momspligtig til momsfritaget anvendelse. Tidligere kunne den fratrukne moms på opførelsen tilbagebetales løbende som en reguleringsforpligtelse med 1/10 pr. år. Fremover skal der betales salgsmoms af hele ejendommens handelsværdi på det tidspunkt, hvor udlejningen påbegyndes, fordi ejendommen er udtaget til momsfri udlejningsaktivitet.

 

Vækker bekymring blandt private bygherrer

Hvis bygherren beslutter at strategien skal ændres, rammer de nye regler hårdt. I visse tilfælde kan bygherren trods salgsbestræbelser ende med at udleje i stedet, og i en sådan situation har bygherren ikke modtaget nogen købesum for ejendommen før momsen skal indfries. Det kan føre til en likviditetsbelastning særligt blandt små og mellemstore bygherrer, der ikke på forhånd ved, om et nyt ejendomsprojekt skal sælges eller udlejes når det står færdigt.

Michael Mansa, direktør i den private bygherrevirksomhed MS Development ApS, er bekymret over hvilke konsekvenser, de nye regler kan medføre, og han har savnet information og overblik over ændringerne: ”Det er jo en forringelse af bygherrens vilkår. De færreste har ubegrænset likviditet, og de nye regler kan få store økonomiske konsekvenser. Selvom der kan være en god grund til at ændringerne indføres, kan jeg være nervøs over, hvilke ”hovsa-effekter” de nye benspænd for bygherrerne medfører”.

 

Regelændringer giver bygherren nye udfordringer

Momsdirektør hos revisions- og rådgivningsvirksomheden, Baker Tilly, Søren Engers Pedersen, forventer at ændringerne kan ramme særligt de mindre bygherrer: ”Ændringen kan få store konsekvenser, hvis man starter et byggeri op, uden på forhånd at vide om det færdige byggeri skal sælges, udlejes eller en kombination. Derudover vil særligt små og mellemstore virksomheder kunne få vanskeligt ved at finansiere nybyggeri”.

Hvis det er uklart om et nybyggeri skal sælges eller udlejes, anbefaler Søren, at man fremover kigger mod udlejningsmulighederne ved opstart: ”Hvis de ikke på forhånd ved, om byggeriet er salg eller udlejning, vil anbefalingen fremover være, at de opfører til udlejning uden momsfradrag”.

De nye regler har to paradokser. Det første paradoks er, at der skal betales salgsmoms for ejendomme, som netop har ændret strategi, fordi de har vist sig ikke at kunne sælges på et givent tidspunkt. Det andet paradoks er, at momsen skal opgøres på baggrund af ejendommens markedsværdi, men da ejendommen ikke har kunnet sælges til den udbudte pris, kan det være vanskeligt at foretage en værdiansættelse af ejendommen. Dette kan i værste fald føre til tvister med skattemyndighederne.

 

Bygherreforeningen hører medlemmernes frustrationer

I Bygherreforeningen lyttes der til de bekymrede bygherrer, og foreningen ønsker at støtte medlemmerne i de udfordringer som regelændringerne potentielt kan føre med sig. Direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, siger: ”Det er et irriterende benspænd for private bygherrer, som naturligt vil forsøge at tilpasse deres projekter efter markedssituationen og det aktuelle behov i samfundet. Vi påpeger problemet for at rejse debat om hensigtsmæssigheden af lovændringen og opfordrer medlemmerne til at komme frem med eksempler på de uheldige konsekvenser.”

Det skal pointeres, at problemstillingen kun er relevant for nye bygninger og byggegrunde. Ændres anvendelsen af en eksisterende bygning, vil det ikke medføre betaling af udtagningsmoms, da overdragelsen af ældre bygninger i forvejen er fritaget for moms. Hvor mange der konkret rammes af lovændringen, må tiden vise, men Bygherreforeningen er klar til at tale bygherrernes sag og dele vejledning og erfaringer med medlemmerne.

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev