Region H vil ikke lave udbud, som ikke bliver til noget - Bygherreforeningen

Case -

01/01/2017

Region H vil ikke lave udbud, som ikke bliver til noget

Et nyt orienteringsmøde skal tiltrække leverandører til regionens mange opgaver i et presset marked. God ide lyder det fra Bygherreforeningen, der opfordre flere til at arbejde med tidlig markedsdialog.

Byggeriet kører i højeste gear. Flere bygherrer tager nu deres forholdsregler og forsøger at sikre sig mod kapacitetsudfordringer i markedet. Region Hovedstaden afholder i efteråret ligesom bl.a. Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet orienteringsmøder for at tiltrække relevante leverandører til netop deres byggerier. Og tidlig markedsdialog er en god ide i et presset marked, lyder det bl.a. fra Bygherreforeningens markedsudvalg.

Region Hovedstaden er en af de bygherrer, som har taget bestik af et travlt marked. Derfor afholdt regionens nye Center for Ejendomme sidste fredag et orienteringsmøde for 70-80 interesserede entreprenører og rådgivere. Formålet var både at informere om, hvad markedet kan forvente fra regionen. Men arrangementet gav også god feedback, fortæller Mette Odgaard Mylin, enhedschef for Plan og Byg hos Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.

Introduktion til bygherrefilosofi
”Vi har et presset marked og vi er ikke interesseret i at spilde hverken vores egen eller andres tid på at udbyde noget, som ikke er det rigtige. Derfor gav vi vores potentielle leverandører introduktion til, hvad de kan forvente af udbud fra os det kommende år af store anlægsbyggerier og mindre renoveringsprojekter. Men derudover var der også lejlighed til at præsentere vores nye organisation og vores bygherrefilosofi, så de bydende nemmere kan tale ind i det, vi ønsker med vores byggeri.”

Enhedschefen var dog overrasket over en række sidegevinster fra mødet: ”Vi lagde mange kræfter i at få de små leverandører til at dukke op. Bl.a. fik vi Dansk Byggeri til at annoncere arrangementet i deres nyhedsbrev. Men vi var faktisk overraskede over, at deltagerne også brugte lejligheden til at tale med hinanden og tage skridt til nye samarbejder og konstellationer til gavn for vores projekter. Det var et vigtigt element, som vi helt klart skal give mere tid næste år.”

Mette Odgaard Mylin er ikke i tvivl om, at Region Hovedstaden igen afholder orienteringsmøde om et år. Nu skal initiativet lige evalueres ved bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt gæsterne. Men dømt alene på det gode fremmøde og stemningen på dagen, er hun dog ikke i tvivl om, at det skal gentages.

Mere tidlig dialog med markedet

Fra Bygherreforeningen nikkes der anerkendende til Region Hovedstadens orienteringsmøde. Det er netop sådanne initiativer, som foreningens markedsudvalg vil råde alle medlemmer til at overveje i forhold til at skabe en optimal udbudssituation for sig selv og de bydende.
Bygherreforeningens direktør, Henrik Bang fortæller, at markedsudvalget netop arbejder på en række gode råd til, hvordan den tidlige dialog inden udbudsprocessen kan gribes an. ”Der findes en række områder, som bygherrerne med fordel kan arbejde med for at skabe en optimal udbudssituation for sig selv og for at tiltrække de rigtige bydende. Det handler både om at sikre, at de relevante leverandører har tid og mulighed for at byde på opgaven, at stille krav, som kan honoreres i markedet, men også i forhold til at vælge den rigtige entreprise- og udbudsform,” fortæller direktøren og fortsætter: ”Det handler om bl.a. at arbejde professionelt med markedsanalyse og -undersøgelser, have overblik over det konkrete aktivitetsniveau og spotte nye muligheder inden for den enkelte bygherres område samt meget tidligt at informere potentielle bydende om kommende projekter og forventninger til dem.”

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
7
Strategi og ledelse

Bygherrernes Lederuddannelse

Bygherreforeningen udbyder en ny uddannelse målrettet ledere i bygherreorganisationer. Uddannelsen tager udgangspunkt i din særlige rolle som leder af en bygherreorganisation og klæder dig på til at blive en strategisk sparringspart, der kan rådgive din...

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev