Blogindlæg skrevet af: Henrik N. Knudsen, Seniorforsker, PhD, Indeklima og Energi, BUILD ved Aalborg Universitet
I en renoveringsproces vil det være en god ide at inddrage beboerne i kortlægningen af indeklimaproblematikker. Find ud af hvor det er, skoen trykker, før du går i gang med en renovering.
Indeklimaet er en kompleks størrelse, der er et resultat af en lang række byggetekniske valg, drift og beboernes adfærd. Indeklimaet er også en subjektiv størrelse, hvilket vi bør forholde os til, når vi renoverer. Fordi én ting er en bygnings målte eller beregnede indeklima, noget andet er beboernes konkrete oplevelse af det.
Det er individuelt, hvordan mennesker oplever det samme indeklima, idet mennesker stiller forskellige kvalitetskrav til de forskellige dele af indeklimaet. Fx går en allergiker måske mere op i, om der er mug i boligen end en ikke-allergiker. Det betyder også, at det ikke er tilstrækkeligt at lytte til nogle få personer, der udtrykker utilfredshed omkring deres indeklima.
For at få et bedre overblik over, hvilke indeklimaproblemer beboerne i en bebyggelse oplever, kan det være en god ide at gennemføre en undersøgelse blandt alle beboerne. Det kan være med til at forebygge, at du som bygningsejer bruger mange ressourcer på at forbedre dine bygninger, uden at beboerne oplever de indeklimaforbedringer, som potentielt kunne have haft stor værdi for netop dem.
Spørgeskema som værktøj
Som en del af indeklimaaktiviteterne i samfundspartnerskabet REBUS har vi derfor udviklet en metodik til at inddrage beboerne i vurderingen af indeklimaet, som supplement til en ekspertvurdering af de bygningsfysiske rammer. Metoden er baseret på kvantitativ metode, nemlig et spørgeskema til evaluering af det oplevede indeklima blandt beboere i etageboligbyggerier. Spørgeskemaet afdækker, hvilke indeklimaproblemer beboerne oplever, og hvor tilfredse de er med indeklimaet.
Det har været ambitionen, at det skal være nemt at forstå og udfylde spørgeskemaet for lægfolk og det må maksimalt tage 10 minutter. Derfor blev tekniske termer som fx rumakustik og efterklangstid udeladt. I kommunikationen med beboerne beskrives indeklimaet med de let forståelige dagligdags termer: temperaturforhold i din bolig, luften i din bolig, støjforhold i din bolig og lysforhold i din bolig. Disse forhold er hver især igen opdelt i mere detaljerede beskrivelser af indeklimaforhold, som der erfaringsmæssigt kan være problemer med i boliger.
Figur 1. Spørgeskemaet tænkes anvendt alene eller sammen med det nye værktøj til indeklimavurdering, IK-Kompas, som viser potentialet for indeklimaet baseret på de fysiske rammer.
Spørgeskemaet indeholder desuden en række åbne spørgsmål, hvor beboerne har mulighed for med egne ord at beskrive de problemer, de måtte opleve.
Figur 2. Eksempel på spørgsmål i spørgeskema
Tanken er at bruge spørgeskemaet før en renovering for at identificere, hvor der er behov for forbedringer og dermed muligheder for at tilføre værdi for beboerne i forbindelse med en renovering. Efter renovering kan spørgeskemaet bruges til at dokumentere, om de opstillede mål for det oplevede indeklima er nået – set fra beboernes perspektiv.
Tør luft og støj fra decentral mekanisk ventilation
Når en renovering er overstået, er det desværre ikke unormalt, at der er en vis utilfredshed blandt beboere med dele af indeklimaet.
I forbindelse med REBUS projektet blev spørgeskemaet anvendt i 40 almene boligafdelinger fra de to boligforeninger Himmerland Boligforening og Frederikshavn Boligforening. Nogle af boligafdelingerne havde været igennem en (energi)renovering inden for de sidste år, og disse havde typisk fået installeret en form for mekanisk ventilationssystem.
Vi ser en tendens til, at beboere, der har mekanisk ventilation, uanset om der er tale om central eller decentral, oftere oplever problemer med følelsen af tør luft, se figur 3. Noget tilsvarende er ofte også tilfældet i nye enfamiliehuse med mekanisk ventilation, der ellers opfylder Bygningsreglementets krav til ventilation.
Figur 3. Beboernes svar på spørgsmålet ”Hvor ofte oplever du problemer med tør luft?”
Til gengæld oplever beboere med mekanisk ventilation i mindre grad synlig mug eller skimmel i deres bolig.
Figur 4. Beboernes svar på spørgsmålet ”Er der synlig mug eller skimmel i din bolig?”
Der er også en tendens til, at beboere i boliger med decentral mekanisk ventilation, specielt i Himmerland Boligforening oftere har problemer med støj fra de tekniske installationer end beboere med andre ventilationsprincipper.
Figur 5. Beboernes svar på spørgsmålet ”Hvor ofte oplever du problemer med at der er støj fra tekniske installationer?” Øverst Himmerland Boligforening og nederst Frederikshavn Boligforening.
Nogle beboere med mekanisk balanceret ventilation oplever problemer med ubehagelig lugt fra nabolejligheder. Af deres bemærkninger fremgår det, at det ofte drejer sig om lugt af tobaksrøg og lugt fra madlavning.
Figur 6. Beboernes svar på spørgsmålet ”hvor ofte oplever du problemer med at der er ubehagelig lugt fra andre lejligheder?”
Bedre renoveringer gennem inddragelse og dialog
Det er min overbevisning, at en inddragende renovering giver mere tilfredse beboere. Derudover er beboerne eksperter i deres egen hverdag, og afprøvningen af vores metode har demonstreret, at man som beboer kan bidrage med konkret viden, som forhåbentlig i stigende grad kan indarbejdes i de mange renoveringer, der skal foretages i den kommende tid.
Ovenstående er eksempler på, hvordan et boligselskab ved hjælp af en kortlægning kan blive klogere på beboernes oplevede indeklima. For eksempel kan Himmerland Boligforening måske blive klogere på, hvordan de kan reducere støjen fra deres fremtidige decentrale mekaniske ventilationsløsning ved at se på, hvad de har gjort i Frederikshavns Boligforening.
Boligselskabernes organisering er baseret på beboerinddragelse, som er en disciplin i sig selv, båret af udviklingsorienterede og kompetente projektledere. Derudover har vi mange eksperter i netop dialog og inddragelse, placeret i kommuner såvel som hos rådgivende virksomheder. Kunsten er blandt andet at sikre en smidig og givtig dialog med beboere, hvor resultaterne fra en beboerdialog ikke kun tilgodeser dem, der råber højest. Her mener vi i REBUS-partnerskabet, at et spørgeskema, som det, vi har udviklet kan hjælpe i dialogen fordi det netop giver alle mulighed for at byde ind.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
