Ny EU metode for bæredygtigt byggeri – kan den bruges til renovering? - Bygherreforeningen

Blog -

11/03/2019

Ny EU metode for bæredygtigt byggeri – kan den bruges til renovering?

Blogindlæg skrevet af: Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent, bæredygtighed, Danske Arkitektvirksomheder

 

Det kræver, at værktøjerne er både relevante og anvendelige, og derfor afprøves Level(s) nu på 130 projekter i hele EU, så det kan få det rigtige design i den endelige version. 17 af projekterne er danske, og den store interesse for at være med i testen herhjemme, betyder også, at der er gode chancer for at sætte et dansk aftryk på, hvordan man fremover definerer bæredygtigt byggeri i EU. Den danske indsats koordineres af Danske Arkitektvirksomheder i tæt samarbejde med FRI, Green Building Council Denmark, Bygherreforeningen og SBi, og støttes økonomisk af Realdania og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som navnet ’Level(s)’ antyder, arbejder man med forskellige trin af kompleksitet, så både begyndere og eksperter får noget de kan anvende, når de vil bygge bæredygtigt. Det er hensigten, at Level(s) kan anvendes både på nybyggeri, ved renovering, eller hvis man gerne vil have en analyse af et eksisterende byggeris bæredygtighedsperformance.

Det er ret afgørende, at få et billede af om Level(s) er velegnet til renoveringsopgaver og til at tage pulsen på et eksisterende byggeris bæredygtighedsperformance. EU kommissionen er bevidst om, at 40% af energiforbruget anvendes i bygninger, og energieffektivisering derfor er en ekstremt vigtig faktor i den grønne omstilling. Men med Level(s) er ambitionen at gå adskillige skridt ekstra, forberede byggeriet til ressorceeffektivitet og cirkulær økonomi, klimasikre det og fremtidssikre de værdier, det skaber.

 

Hvordan fungerer Level(s) så? Og kan det anvendes på renovering og eksisterende byggerier?
Testfasen er stadig i gang, så det er stadig for tidligt at konkludere særligt håndfast på det spørgsmål, inden evalueringen slutter til juli, og deltagernes erfaringer bliver analyseret af SBi.

Men meget tyder på, at Level(s) både indeholder nogle spændende og relevante ny bæredygtighedskriterier, som for eksempel fremtidssikring af indeklimaet i forhold til klimaforandringerne, men også har visse udfordringer. Flere af metoderne kræver en høj grad af ekspertise, også på det første trin i kompleksitet. Det er sværere at komme i gang med flere af metoderne end forventet. Og det bør selvfølgelig forbedres i den endelige version af Level(s). Derfor er det så vigtigt at spille de danske erfaringer ind til EU kommissionen. Der er også behov for at stille skarpt på de særlige forhold ved renovering og eksisterende byggeri, da det kun er et mindretal af projekterne, der ikke er nybyggeri.

Der er gode ideer og metoder i Level(s), som med fordel kan integreres i en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet og som kan bruges i den løbende udvikling af standarder som DGNB. Det vil være en fordel at have et fælles europæisk fodslag om kernedefinitionerne og metoder for bæredygtighed i byggeriet. Danske arkitektvirksomheder arbejder i høj grad på tværs af grænserne.

Men trafikken bør også gå den anden vej. Vi har herhjemme efterhånden en del erfaringer med DGNB for eksisterende byggeri, og Green Building Council har da også flere standarder på vej for renovering og bygningsdrift. De erfaringer, om hvad der rent faktisk virker i markedet, skal spilles ind, når vi har fået SBis analyse af Level(s) engang efter sommerferien.

I Danske Arkitektvirksomheder ser vi frem til at diskutere erfaringerne med virksomheder og organisationer i byggeriet. Vi har al mulig interesse i at bidrage til, at Level(s) kan blive en velfungerende, brugervenlig og markedsrettet metode, som kan bidrage til at accelerere udviklingen for byggeriet i den grønne omstilling. Det mener vi vil styrke danske kompetencer, være god erhvervspolitik og løfte en ekstremt vigtig samfundsudfordring.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev