Blogindlæg skrevet af: Michael Gale, Afdelingsdirektør, Renovering, MT Højgaard
Befolkninger flytter tættere og tættere på storbyerne, og det medfører et behov for, at boligmassen understøtter udviklingen. Det oplever vi selv i dag med de mange nye danske boligprojekter, der er under opførelse. For nylig kunne vi læse et politisk forslag om projektet Lynetteholmen, som efter planen skal være en helt ny københavnsk bydel med plads til, at 35.000 beboere kan bo ganske tæt på Københavns centrum.
Men det er ikke kun på boligområdet, at der sker en masse. Behovet for kontor- og erhvervsbygninger til alle virksomhedsstørrelser er også stigende og under forandring. Det betyder, at ejendomsejerne er nødt til at overveje, hvordan de kan ændre deres ejendomme til nye formål. Det ser vi blandt andet gennem den stigende efterspørgsel for flerbrugerkontorer med mange små og mellemstore kontorlejemål.
Manglende fokus på energioptimering skyldes manglede incitamenter
De danske kontorejendomme der bliver ombygget er ofte ældre, og i mange af bygningerne er der ikke løbende foretaget forbedringer i form af energioptimeringer, isolering, udskiftning af vinduer eller udskiftning af ventilationsanlæg igennem de seneste mange år. Ejendommene opfylder ganske enkelt ikke nutidens krav og behov til indeklima, tekniske installationer og energiforbrug.
Hvis en ældre erhvervs- eller kontorejendom i dag har et stort potentiale for energirenovering, så er der desværre oftest lang vej, før det sker. Det skyldes mangel på incitament både fra bygningernes ejere og lejere. En klima- og energioptimering af eksisterende lejemål foregår typisk ved dialog mellem udlejer og lejerne, i forbindelse med forhandling og genforhandlinger af lejekontrakter. Under disse forhandlinger er der nærmest intet incitament for udlejer til at foretage energioptimeringer af deres ejendomme, da det er udlejer som alene afholder udgifterne til forbedringen, og lejeren som opnår gevinsten ved lavere driftsomkostninger. Da mange lejere ofte har en kortsigtet tidshorisont for, hvor langt de planlægger at bruge kontoret, har de heller ikke nogen gevinst ved at optimere. Derfor ser vi kun få renoveringsprojekter blive igangsat, hvor der er fokus på energioptimering for eksisterende erhvervslejemål.
Oveni kunne vi for nylig læse regeringens klimaplan, hvor bygningsmassen slet ikke blev omtalt. Her kan jeg kun opfordre vores politikere til at begynde at se i den retning, da der virkelig er store gevinster at hente.
Lovgivning skal der til
Lovgivningen kræver i dag først en energiforbedring af bygningen, hvis der skal foretages ”væsentlige” bygningsændringer af den eksisterende bygning. Det stemmer slet ikke overens med vor tids fokus på at bruge klodens ressourcer klogere, end vi gør i dag.
Jeg mener, at vi som samfund bør overveje en stramning af lovgivningen omkring, hvornår udlejere skal energioptimere. Eller endnu bedre: Skabe nogle incitamentsordninger på erhvervsudlejningsområdet med henblik på at energioptimere ældre erhvervsejendomme, sådan at det kan betale sig for udlejerne at tænke i de baner.
Man skal ikke søge længe for at finde inspiration til at gå den vej. En sådan model kan sammenlignes med de politiske forslag vi netop nu oplever omkring transportsektoren. Her er der fokus på omstilling fra disel- og benzindrevne biler og til elektriske biler. En udvikling der både er logisk og fornuftig. Jeg er klar over, at der er forskel på bil- og ejendomssektoren, men hensigterne er de rigtige, og dem bør vi som samfund lade os inspirere af.
Hvis vores branche skal blive bedre til at energirenovere vores ejendomme, så er det vigtigt, at der er dialog og forhandles på tværs af værdikæden. Der kræves en fælles forståelse af, at effektiv energiudnyttelse via renovering kun sker i et samarbejde mellem myndigheder, udlejere og lejere.
Hvis vi vitterligt har ambitioner om at gøre vores bygninger mere energieffektive, så skal der regulering, incitamenter og dialog til. Ellers er vores gode hensigter lige så spildte, som den energi vi brænder af i vores bygninger helt unødvendigt.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
