Bloginflæg skrevet Af: Malene Krog Lundsby, formand for IDA’s Energiudvalg
I disse tider, hvor politikerne sidder ved forhandlingsbordet og beslutter Danmarks energifremtid, er bygningerne højt på dagsordenen. Diskussionen handler om, hvorvidt vi kan regne med, at bygningers ejere af sig selv vil levere de energibesparelser, der vil være samfundsøkonomisk fornuftige. Grunden til, at energibesparelser ikke kun handler om den enkelte bygningsejers økonomi, er fordi energiforsyning sker i vores fælles fysiske verden. Det vil sige, når energiforbruget stiger, så skal der produceres mere. Det betyder flere møller eller mere biomasse i anlægget. Det er derfor mere kompliceret end som så at beregne, hvornår energibesparelser kan betale sig.
..
Foto: Colourbox
Regeringen kom i april med et energiudspil, hvor de to overordnede målsætninger er, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov i 2030 skal dækkes af vedvarende energikilder, og at prisen på energien til den enkelte og til fællesskabet skal blive billigere. Det er meget fine målsætninger på vejen mod at gøre os fri af fossile brændsler i 2050, men energiudspillet har desværre flere essentielle mangler. Ud af Danmarks samlede energiforbrug fyldte husholdningernes energiforbrug 31 pct. i 2017. Derfor er det bekymrende, at regeringen i energiudspillet ikke prioriterer energieffektiviseringer husholdningerne.
Hverken pisk eller gulerod
Vi har set energieffektiviseringer hos forbrugerne de seneste 30 år, og den udvikling forventer regeringen vil fortsætte – men fra 2020 bliver det uden økonomiske incitamenter. Regeringen fjerner nemlig en væsentlig bid af energiafgifterne for at give forbrugerne billigere priser – i praksis er det jo en slags skattelettelse mere end det er prisen, der falder, men den lader vi lige ligge. Og når man så derudover fjerner alle de midler, som forbrugerne har kunnet få igennem energiselskaberne til målrettede energibesparelser, så siger man farvel til både pisk og gulerod.
Vi kan jo nok regne med, at bygningsreglementet tager sig af de nye huse – her er hverken piske eller gulerødder – bare klare regler. Men når det kommer til de huse, der allerede er bygget, er linjerne ikke helt så klare. Og de udgør jo nu engang langt den største del af bygningsmassen. Det er de færreste private renoveringer, der har fokus på bygningsreglementet – og man kan være ret sikker på, at der ikke kommer nogen og tjekker. Vi ved, at energirenovering skal ske samtidig med den almindelige renovering for bare give en lille smule privatøkonomisk mening. Men når de økonomiske incitamenter forsvinder, har jeg svært ved at se, hvorfor nogen bygningsejere af sig selv skulle prioritere energibesparelser over badeværelser og lækre detaljer på havedøren. Jeg tror ikke på, at husholdningernes energibesparelser vil ske af sig selv.
Vi skal derfor fastholde de økonomiske gulerødder til boligejerne. Et bud på, hvordan Danmark kan lave energieffektiviseringer i bygninger og husholdninger ville være at opstille differentierede kriterier for, hvem der får tilskud til at lave energi- og miljørigtige renoveringer. Eksempelvis kunne alt byggeri fra 1980’erne få tilskud til at blive renoveret på miljørigtig vis, da denne årgang af byggerier snart skal gennemgå renoveringsprojekter som følge af deres levetid og da denne årgang af bygninger samtidig har stort potentiale for energibesparelser og effektiviseringer.
Det vil være tosset og samfundsøkonomisk ufornuftigt at overlade husholdninger til sig selv i kampen for at imødekomme energirenoveringer og det langsigtede mål om, at Danmark bliver uafhængigt af fossile brændsler i 2050.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
