5 år med RENOVER prisen - Bygherreforeningen

Blog -

22/02/2017

5 år med RENOVER prisen

Blogindlæg skrevet af: Lars Axelsen, adm. direktør, Grundejernes Investeringsfond

 

I år fylder RENOVER prisen fem år. Det betyder, at vi for femte år i træk skal hylde et renoveringsprojekt i særklasse. Et projekt, der er er så godt og forbilledligt, at det fortjener at kunne pryde sig med titlen som Danmarks bedste renovering.

Da vi i samarbejde med Realdania stiftede RENOVER prisen for fem år siden, var det som et led i en større renoveringskampagne, hvor vi ønskede at få renovering mere frem i lyset. Med prisen var det vores ønske at skabe status og prestige omkring renovering. Og måden vi ville gøre det på, var ved at bringe de gode renoveringseksempler frem i lyset og bedømme dem.

 

Stolthed om renovering
En vigtig ambition med stiftelsen af prisen var, at vi ville skabe stolthed om renovering.

Renovering er nemlig en særlig disciplin. Det både svære og fantastiske ved renovering er nemlig, at du ikke kan planlægge en renovering på samme måde, som du kan planlægge et nybyggeri. I en renovering åbner du for noget gammelt og skal have det til at hænge sammen med noget nyt. Og der kan man møde mange overraskelser, som man ikke kan forudse.

Tidligere var der en tendens til at se renovering som noget støvet og kedeligt. Men efterhånden er der sket et skift, hvor renovering i højere grad bliver set som noget spændende og uforudsigeligt, som kræver noget særligt. Og netop det gør renovering særligt. Det er en vanskelig disciplin, som man kan være stolt af at mestre.

 

Fokus på uddannelserne
For fem år siden var der som nævnt ikke ret megen fokus på renovering. Stort set hele byggebranchen var tunet ind på nybyggeri, hvilket især kom til udtryk på de byggefaglige uddannelser, hvor teorien næsten kun handlede om nybyggeri.

I løbet af prisens femårige levetid er der i høj grad sket et skift på uddannelserne: Pensum på de byggefaglige uddannelser er blevet ændret, så det i højere grad afspejler virkeligheden – hvor renovering fylder meget, og hvor der er så mange arkitektoniske, samfundsmæssige og økonomiske gevinster ved renovering. Flere af de unge er begyndt at interessere sig for renoveringer, og flere uddannelser og efteruddannelser er begyndt at specialisere sig i netop renovering.

 

Endnu flere og bedre renoveringer
Vi er kommet langt i arbejdet med at få renovering på dagsordenen, og RENOVER prisen har en stor del af den fortjeneste. Prisen har nemlig formået at bringe mange af de gode renoveringseksempler frem i lyset til inspiration for endnu flere – og bedre – renoveringer. Og sådan skal det gerne fortsætte, og derfor uddeler vi endnu en gang prisen.

Om præcis en uge i dag er der sidste frist for at indstille renoveringsprojekter til RENOVER prisen 2017. Som noget nyt i år kan man også indstille projekter til Jubilæumsprisen, som skal hylde Danmarks bedste almene renoveringsprojekt.

Jeg glæder mig til endnu en gang at blive inspireret og imponeret over det fantastiske renoveringsarbejde, der foregår overalt i landet.

Indstil et projekt til RENOVER prisen eller Jubilæumsprisen

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
7
Strategi og ledelse

Bygherrernes Lederuddannelse

Bygherreforeningen udbyder en ny uddannelse målrettet ledere i bygherreorganisationer. Uddannelsen tager udgangspunkt i din særlige rolle som leder af en bygherreorganisation og klæder dig på til at blive en strategisk sparringspart, der kan rådgive din...

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev