Tidssvarende lejeboliger er efterspurgte - Bygherreforeningen

Blog -

29/07/2016

Tidssvarende lejeboliger er efterspurgte

Blogindlæg af John R. Frederiksen, Formand for Ejendomsforeningen Danmark

 

Etablering af nye lette badeværelser i en ejendom på Jagtvej. 

Ny ruminddeling og etablering af nye lette badeværelser i en ejendom på Jagtvej.

Vi opholder os rigtig mange timer i vores bolig, ligesom boligen er vores visitkort. Vi vil gerne bruge tid og penge på at indrette vores hjem. Mange er derfor i gang med at indrette og bygge om, og der hentes inspiration i tv-udsendelser og boligblade.

Der bliver slået mange vægge ned, og der bliver sat nye køkkener op i de ældre ejer- og andelsboliger, når de skifter ejer. I de ældre private lejeboliger sker moderniseringen i et langsommere tempo, men det er dog også muligt i nogle af de ledige private lejemål at renovere dem og dermed give dem nyt liv.

 

Forvandling af ældre lejeboliger
Mange af de private lejeboliger stammer fra før 1950’erne. De er fra en tid, hvor familierne ofte boede småt, og hvor kravene til boligen var små. Sådan vil familierne ikke bo i dag. Ruminddeling, indeklima og tekniske installationer er i fokus, og det udfordrer den gamle boligmasse. Der er derfor meget stor efterspørgsel efter lejeboliger, der er moderniserede og tidssvarende.

De private udlejere investerer i nye badeværelser, køkkener og elinstallationer, hvor det er muligt. Det er ofte et omfattende arbejde at forvandle en utidssvarende lejebolig til en moderne familiebolig. Der findes ejere som mener, at renoveringsarbejdet er besværet værd. Og de er med til at sikre, at vi som samfund ikke kommer til igen at skulle skyde milliarder af offentlige kroner i byfornyelse af nedslidte og utidssvarende lejeboliger.

 

Under svære vilkår
Men selvom det er private midler, der finansierer de gennemgribende renoveringer, så er det ikke så let, som det lyder. Boliglovgivningen bygger desværre på den opfattelse, at bare en bolig er billig, så er den også god. Men som bekendt følges pris og kvalitet oftest ad. Resultatet er, at ældre lejeboliger nok er velholdte, men mange af dem er ude af trit med de krav, den moderne familie stiller anno 2016.

Det skyldes, at der gennem årene er lagt mange – og desværre også flere og flere – hindringer og snubletråde i vejen for, at der kan foretages et nødvendigt kvalitativt løft i de ældre private lejeboliger. Vi har blandt andet set det med energisparepakken, som blev en realitet i 2014.

Den har desværre reduceret antallet af gennemgribende moderniseringer af ledige private lejeboliger betydeligt. Energisparepakken stiller nemlig krav om, at ejendommen har energimærke D eller derover, hvis udlejer skal renovere det ledige lejemål gennemgribende. Men i mange tilfælde vil det blive alt for dyrt at bringe de ældre udlejningsejendomme op på dette niveau, og udlejer kan derfor ikke modernisere det ledige lejemål, men kun vedligeholde det.

 

Regler skal ændres
Energisparepakken tager heller ikke fat på det væsentlige problem i lejeloven, nemlig paradoksproblemet. Det er et anerkendt problem, som den tidligere formand for CONCITO Martin Lidegaard påpegede, og som betyder, at udlejer ikke kan være sikker på at få dækket sine omkostninger til en investering i tiltag, der kan reducere energiforbruget, forbedre energimærkningen og give lejer en besparelse på varmeregningen sammen med en bedre komfort.

Det positive er, at energisparepakken skal evalueres i år, og vi håber på, at en lovændring efterfølgende kan sikre, at der fremadrettet gennemføres reelle energitiltag ved at fjerne paradoksproblemet. De private ejendomsejere vil gerne.

Reglerne for gennemgribende moderniseringer er meget tunge, og det er i alles interesse, at de bliver forenklet og forbedret, så lejeboligerne løbende får et helt nødvendigt og kvalitativt løft.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev