Seks gode forslag til renovering - Bygherreforeningen

Blog -

10/02/2016

Seks gode forslag til renovering

Blogindlæg skrevet af: Gert Johansen, formand for Konstruktørforeningen

 

Foto: Nicolai Perjesi

Renovering af almen bebyggelse Foto: Nicolai Perjesi

 

Jeg vil gerne videregive seks forslag til, hvordan jeg synes, vi kan optimere renoveringen af vores bygningsmasse for således måske at kunne fremme renovering endnu mere.

1 – Katalog over tidstypisk byggestil/metode
Hvis vi fik lavet et katalog over tidstypisk byggestil/metoder, kunne vi få et godt og effektivt værktøj for alle, der beskæftiger sig med renovering.

Kataloget skulle være et slags ’atlas’, som beskriver konstruktioner og anvendte materialer i tidstypiske bygninger. Dette ville gøre det lettere at beskrive tiltag, man kan/skal gøre for at få et holdbart og sundt renoveringsprojekt.

For at mindske skadevirkninger, når der ændres på bygningens fysiske forhold, kunne man sammenholde kataloget med de erfaringer, Byg-Erfa og GI har med typiske skader/problematikker

Kataloget skal findes digitalt, have mange billeder og illustrationer, være tilgængeligt for alle og hele tiden være up to date.

Der ligger allerede en meget stor mængde materiale og viden på området. Det skal blot samles og ’boges’. Som eksempel kan jeg pege på vores finske søsterorganisation, Rakennusmestarit, der har oprettet en sådan database.

2 – Klassificerede, ældre bygninger skal kunne have egen energiproduktion
Ved renovering af klassificerede bygninger eller bygninger med en historisk betydning skal det være muligt for en bygherre at få løftet sit energimærke ved at levere egenproduceret energi – fx i form af vind eller sol, evt. fra fælles anlæg.

Som ekstra incitament skal bygherren for sin produktion af energi have refunderet midler, der svarer til den energi, bygherren ville have sparet, hvis energirenoveringen havde fundet sted –vurderet af en kompetent energikonsulent.

En passende afskrivningstid for udgiften til etablering af et energianlæg skal tinglyses på ejendommen, så tilbagebetalingen tilfalder den aktuelle ejer.

 

"En database over færdige renoveringsprojekter vil både kunne give et overblik over ’best practise’ og en ide om, hvor stor den samlede energibesparelse er på landsplan" Gert Johansen Konstruktørforeningen Foto: Nicolai Perjesi

“En database over færdige renoveringsprojekter vil både kunne give et overblik over ’best practise’ og en ide om, hvor stor den samlede energibesparelse er på landsplan” Gert Johansen Konstruktørforeningen Foto: Nicolai Perjesi

3 – Mere efteruddannelse for energikonsulenter
Der skal være mere og kvalitativ efteruddannelse for energikonsulenter, så de bliver endnu bedre til at vurdere bygningers behov og muligheder for energirenovering.

4 – Nye krav til salgsopstilling ved boligkøb
Det skal være et krav, at alle bygninger ved salg skal have en præcis vurdering af energiforbruget og deraf mulighederne for at forbedre energimærket.

Ejendomsmæglere skal i deres salgsopstilling anføre en prioriteret liste over tiltag for energirenoveringen, således at den kommende ejer kan se, hvad der giver bedst mening i forhold til energiforbruget ved de enkelte tiltag – altså en ’totaløkonomisk’ oversigt.

Det kunne med fordel kobles sammen med ordningen BedreBolig, således at registreringen, mulighederne og økonomien er fuldt oplyst for den kommende ejer.

5 – En database over renoveringsprojekter
Hvis vi opbygger en database over færdige renoveringsprojekter – som fx har involveret en BedreBolig-rådgiver, energikonsulenter, GI eller myndighedsgodkendte projekter – kan vi både samle en bedre viden om ’best practise’ og lave statistik over udført renovering og den opnåede energibesparelse.

En sådan database giver desuden bedre mulighed for at bedømme fremtidige tiltag og ikke mindst den aktuelle energitilstand i den danske bygningsmasse.

6 – En database over mulige løsninger
Jeg kunne også godt tænke mig, at parterne i fx Renovering på dagsordenen nedsatte en tværfaglig arbejdsgruppe, der kunne komme med kvalificerede bud på rationelle, realistiske og holistiske løsningsmuligheder inden for energirenovering, og som ikke kun fokuserer på at høste den sidste kilowatt-time.

Hvis denne arbejdsgruppe blev et permanent forum, skulle det også være muligt for en bygherre at få nye tiltag og muligheder vurderet, hvilket desuden skulle indgå i en offentlig database som ’teknisk fælleseje’. Det, tror jeg, vil øge interessen for energirenovering!

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev