Blogindlæg skrevet: Jørn Vibe Andreasen, adm. direktør i Molio – Byggeriets Videnscenter
:
Og i den forbindelse er det let at blive begejstret over, at facility management nu for alvor ser ud til at blive en del af byggeriets værdikæde. For mig at se passer denne branche som fod i hose til de forventninger, som bygherre, rådgivere og udførende er i gange med realisere.
Renovering og vedligehold
Lad os se på det: Det er som bekendt dyrt at udskyde det nødvendige. Det har mange fortalt de myndigheder – og i sidste ende de folkevalgte politikere – der undlader at vedligeholde den kapital, som de har investeret i bygninger og infrastruktur.
Bygninger, der ikke blive vedligeholdt, forfalder, og forfaldet er dyrt at genoprette. En tommelfingerregel siger, at det er cirka tre gange så dyrt at genoprette en forfalden bygningen i forhold til rettidig, løbende planlagt vedligehold. Og når vi taler om offentlige bygninger ender regningen jo altid hos skatteborgerne.
Det er svimlende tal, vi taler om. Vi har i Danmark bundet godt 5000 milliarder kroner i bygninger og infrastruktur, og kan vi vedligeholde disse for en tredjedel af prisen ved planlagt, rettidigt og systematisk vedligehold, så siger det sig selv, at der er rigtig mange penge at hente til at dække fx stigende velfærdsomkostninger.
Udfordringen, som er, at drift af bygninger og infrastruktur ofte ender med at blive dyrere end nødvendigt, er blevet erkendt, og der er nu politisk fremdrift på den agenda. Ansvarlig bygningsdrift indgår således i regeringens udspil ”Fælles løsninger frigør penge til velfærd”, som blev lanceret for mere end et år siden, hvor ambitiøse statslige udbud af facility management indgår som målsætning.
Udbud på to milliarder
I første omgang har staten udbudt facility management for næsten to milliarder kroner i løbet af de næste syv år, og det er ifølge Bygningsstyrelsen kun første bølge, og man er allerede i gang med at forberede bølge 2 og planlægge bølge 3.
Det betyder, at der på den anden side af bordet skal være kompetencer, der kan løfte opgaven med at frigøre offentlige midler til fx velfærdsområdet gennem mere effektiv og mere økonomisk drift af bygninger og infrastruktur. Vi skal med andre ord sætte vores lid til, at facility management som branche vil være i stand til at løfte dette politiske og strategiske indsatsområde, som politikerne har sat på agendaen.
I dag tænker de fleste på bygninger og infrastruktur i to faser, nemlig i projektering og i drift. Men for bygherren vil der være et perspektiv i at tænke det traditionelle bygherreansvar sammen med driftsherreansvaret. Det er der masser af rationale og økonomi i – ikke mindst i en tid, hvor vi også skal gå i takt med hele det cirkulære økonomiske tankesæt.
Ændre balancen
Der er allerede et stærkt og professionelt marked for facility management i Danmark, som vil være i stand til at tage sig af drifts- og serviceopgaver. Udover bygningsvedligehold omfatter facility management også rengøring, kantinedrift, affaldshåndtering, sikkerhed, kontakt til leverandører og almindelig intern service.
Det er altså meget andet end ejendomsinspektører, der kontakter de lokale håndværkere, når det er tid til at friske bygningen lidt op. Så med det fokus, der er kommet på facility management gennem offentlige udbud af driftsopgaver, vil hele byggeriets værdikæde komme til at forholde os professionelt til en aktør, som på en god måde vil komme til at ændre, udfordre og afveje balancen i byggeriets værdikæde.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
