Renovering er fremtidens arkitekturværker - Bygherreforeningen

Blog -

29/08/2017

Renovering er fremtidens arkitekturværker

Blogindlæg skrevet af: Søren Nielsen, Partner, Vandkunsten

 

I år gik en af verdens mest prestigefyldte arkitekturpriser, Mies van der Rohe-prisen, til et hollandsk renoveringsprojekt udført af tegnestuen XVW. Projektet var en diskret, poetisk og pragmatisk transformation af en barsk boligblok i en typisk forstadsbebyggelse fra efterkrigstiden.

At en vigtig arkitekturpris bliver givet til den type projekt er et brud på traditionen om at hylde markante nybyggerier med høj værkprofil, men det er en fuldstændig logisk udvikling: Der bliver stadigt større bygningsareal pr. indbygger, og da der bliver bygget mere end der bliver revet ned, kommer renovering og transformation til at udgøre en stigende andel af arkitektfagets aktivitet.

Når renoveringsopgaverne konkurrenceudsættes på kvalitetsparametre sker der en evolution inden for feltet. Fra at have været en bread-and-butter opgavetype, som kunne håndteres af tegnestuernes konstruktører, står renoveringsopgaverne overfor at blive genstand for fine arts værkstrategier.

Fremtidens renoveringsopgaver står overfor at blive genstand for ”fine arts” værkstrategier. En milepæl i denne udvikling var den åbne konkurrence i Nordic Built-regi om renoveringen af den almene boligbebyggelse Ellebo i Ballerup. Foto: Søren Nielsen

Fra tarvelig 80’er renovering til fornem og værdi bebyggelse
En milepæl i denne udvikling var den åbne konkurrence i Nordic Built-regi om renoveringen af den almene boligbebyggelse Ellebo i Ballerup, som var nedslidt og skamferet af en tarvelig renovering fra 80’erne.

Her vandt et team med den britiske arkitekt Adam Khan i spidsen opgaven i et nervepirrende opløb mod AI-gruppen. Sidstnævnte anvendte talentfuldt en åbent værk strategi, hvor beboernes individuelle tilvalg skabte variation i bebyggelsen efter et tilfældighedsprincip. Dette kunne resultere i et livlig og charmerende anarkistisk udtryk, og et billede på det stolte danske beboerdemokrati. Denne strategi har med succes været anvendt i flere store renoveringssager i det sidste årti.

Når Khans team i sidste ende kunne besejre dette robuste og veloplagte forslag, lod det sig kun gøre, fordi de med overlegen dygtighed anvendte en klassisk værkstrategi. Usædvanligt velproportionerede nye altaner og tagboliger bar stærke arkitektoniske motiver, som fuldstændigt ændrede bebyggelsens identitet samtidig med, at programmet blev løst optimalt. Sammen med Kristine Jensens nyromantiske landskabsprojekt forvandlede de Ellebo til en fornem og værdig bebyggelse, med associationer til både ærkebritisk Regency style og dansk nyklassicisme.

Adam Khans vinderforslag i den åbne Nordic-Built konkurrence, hvor usædvanligt velproportionerede nye altaner og tagboliger fuldstændigt ændrer bebyggelsens identitet – og som sammen med Kristine Jensens nyromantiske landskabsprojekt forvandler Ellebo til en fornem bebyggelse med associationer til både ærkebritisk Regency style og dansk nyklassicisme. Illustration: Adam Knan Architects

Omgivet af skønhed døgnet rundt
Opgøret viste, at det autoritative designgreb vinder over et mere universelt, hvis det er tilstrækkelig talentfuldt udført. Ellebo er et klassisk arkitekturværk, blot med udgangspunkt i en eksisterende bygnings råhus og adgangssystem. Bebyggelsens beboere får mindre individuel indflydelse end i AI’s projekt, men til gengæld kommer de til at være omgivet af skønhed døgnet rundt.

I de smukkeste bygninger etableres beboernes medejerskab i kraft af stolthed over at bo et attraktivt sted. Individuel indflydelse på boligens udformning har imidlertid kun den første generation af beboere. Demokratiet i det åbne værk har således en udløbsdato.

Skønheden i et klassisk arkitekturværk varer derimod ved, så længe bygningen består.

AI-gruppens forslag til Ellebo i Nordic-Built-regi, hvor beboernes individuelle tilvalg skaber variation i bebyggelsen. Et forslag der kunne resultere i et livlig og charmerende anarkistisk udtryk, og et billede på det stolte danske beboerdemokrati. Illustration: AI

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
7
Strategi og ledelse

Bygherrernes Lederuddannelse

Bygherreforeningen udbyder en ny uddannelse målrettet ledere i bygherreorganisationer. Uddannelsen tager udgangspunkt i din særlige rolle som leder af en bygherreorganisation og klæder dig på til at blive en strategisk sparringspart, der kan rådgive din...

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev