De stærkeste løsninger er ikke altid de mest synlige - Bygherreforeningen

Blog -

12/09/2016

De stærkeste løsninger er ikke altid de mest synlige

Blogindlæg skrevet af: Mads Christiansen, civilingeniør, byggeøkonom og teamleder i ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører

 

_f2a6564-som-smart-object-1

Renoveringen af Illum stiller store krav til ingeniørernes kreativitet, hvad materialer og løsninger angår.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forbindelse med renoveringsopgaver er der ofte behov for at forstærke betonkonstruktioner, så de får en større bæreevne. Det klares traditionelt med opsætning af stålbjælker, der er forholdsvis enkle at beregne og dimensionere.

Når prisen ikke er det eneste parameter
Desværre er stålbjælker også ret klodsede, og det er ikke alle arkitekter, bygherrer og brugere, der kan acceptere udseendet. Det oplevede ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører fornyligt i forbindelse med to ambitiøse renoveringsprojekter. Begge gange lykkedes det at finde et ‘næsten usynligt’ alternativ.

Den første sag drejede sig om indretningen af Illum Rooftop. Her ønskede Maio Restaurant at etablere en glasoverdækket tagterrasse, men de var ikke interesserede i de store stålbjælker, der var nødvendige for at optage den ekstra belastning. Efter lidt research foreslog vi at beklæde de eksisterende bjælker med kulfiberbånd. Det er en dyr men langt mere elegant løsning. Kulfiberbånd øger kun bjælkens tykkelse med få cm, og man skal se godt efter for at få øje på den sortmalede forstærkning på et mørkt loft.

Lys over von Spreckelsen
Noget tilsvarende gør sig gældende for om- og tilbygningen til Vangede Kirke. Vangede Kirke er et af få danske værker af arkitekten Johan Otto von Spreckelsen, der blev verdensberømt for byggeriet af den nye Triumfbue i Paris. Derfor er bygherren meget opmærksom på at gennemføre renoveringsprojektet uden at ødelægge helheden.

En del af projektet går ud på at skaffe mere dagslys ned til administrationslokalerne, men taget består af en stor betonskive, og der kan ikke skæres huller til ovenlys uden forstærkning. For at holde projektet inden for de fastlagte økonomiske rammer, projekterede vi i første omgang en stålforstærkning, men det kompromitterede designet for meget. Igen gav kulfiber løsningen. De lette kulfiberelementer kan nemt passes ind under nedhængte lofter, så man får en tagkonstruktion med ovenlysvinduer, uden at de ekstra bærende elementer kan ses.

Begge eksempler viser, at der findes materialer og løsninger med de efterspurgte æstetiske og byggetekniske egenskaber. Det kræver bare et opgør med vanetænkningen, og at ingeniører, arkitekter og bygherre samarbejder om at finde den optimale løsning til hvert enkelt projekt.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
7
Strategi og ledelse

Bygherrernes Lederuddannelse

Bygherreforeningen udbyder en ny uddannelse målrettet ledere i bygherreorganisationer. Uddannelsen tager udgangspunkt i din særlige rolle som leder af en bygherreorganisation og klæder dig på til at blive en strategisk sparringspart, der kan rådgive din...

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev