Lovgivning spænder ben for genbrug af byggeaffald - Bygherreforeningen

Blog -

04/08/2016

Lovgivning spænder ben for genbrug af byggeaffald

Blogindlæg skrevet af: Vibeke Grupe Larsen, Områdechef Bæredygtighed, NCC Danmark

 

God sortering vil gøre det muligt at anvende ressourcerne i byggeaffaldet mere effektivt og målrettet. Men bestemmelserne om miljøfarlige stoffer i byggeaffald findes spredt i forskellige love, bekendtgørelser, vejledninger samt kommunale ordninger og praksis. Og i dag er reglerne uklare iflg. VHGB (Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald) for, hvornår bygge- og anlægsaffald kan anses for at være sorteret og ikke-forurenet. Det gør det vanskeligt for aktørerne at få et klart overblik over deres ansvar og roller i forbindelse med en konkret ombygning, renovering eller nedrivning. En anden udfordring er reglerne for klassificering af affald. Reglerne er ret komplekse, og da det er kommunerne, som har ansvar for klassificeringen af affald, kan de variere fra kommune til kommune. Derfor er det afgørende, at vi får en strømligning af lovgivning og regler på området, hvis vi som branche skal indstille os på at tænke i mere cirkulære økonomiske baner til gavn for miljøet og vores samfund.

 

I 2015 modtog vi på vores recycling plads i Odense mere end 45.000 ton bygge og anlægsaffald. 90% af det der modtages bliver solgt videre som fx beton der sælges som bundsikring, træ der kan laves til spånplader eller bruges til opvarmning og jern, der bliver solgt i forskellige fraktioner til stålværker og genopstår som armeringsjern til byggerier

I 2015 modtog vi på vores recycling plads i Odense mere end 45.000 ton bygge og anlægsaffald. 90% af det der modtages bliver solgt videre som fx beton der sælges som bundsikring, træ der kan laves til spånplader eller bruges til opvarmning og jern, der bliver solgt i forskellige fraktioner til stålværker og genopstår som armeringsjern til byggerier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En cirkulær tilgang til byggeaffald
Cirkulær økonomi tegner konturerne af en anden måde at anskue vækst, der samtidig kan få skovlen under rovdrift på naturen. Men det forudsætter et opgør med vanetænkning og et brud med et kortsigtet og ensidigt fokus på økonomisk bundlinje og dermed den lineære økonomiske tankegang. Konkret har vi brug for at tænke langsigtet i totaløkonomisk perspektiv og vende billedet om, så vi ser på affald som en ressource i stedet for et problem.

Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet for spild og negative påvirkninger. Det sker ved at designe og udføre vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det, vi smider væk, kan gå tilbage til producenten eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.

Tilgængelig miljølovgivning er vejen frem
Så samtidig med at vi revurderer gængse vækst- og værdibegreber, er der brug for, at der bliver gennemført en mere tilgængelig miljølovgivning. I Danmark har vi erfaring med, at når byggelovgivningen skærpes eller præciseres, følger byggebranchen lynhurtigt op, så det vil fremme cirkulær økonomi og bæredygtighed som sådan at integrere de to aspekter i Bygningsreglementet.

Innovative løsninger
Et klart juridisk regelsæt angående genanvendelse af byggeaffald kan altså være en katalysator for flere innovative løsninger i anlægs- og byggebranchen. Det anslås af Ellen MacArthur Foundation, at en industrialiseret produktion og 3D printning af byggemoduler kan reducere tids- og materialeforbrug – både ved nybygning og renovering. Der kan skabes nye forretningsmodeller ved at designe komponenter og materialer til at kunne skilles ad efter endt brug og ved at indgå i nye materialekredsløb. Endvidere peger rapporten på et kæmpe potentiale ved at udnytte ubrugte kvadratmeter og i højere grad skabe et fleksibelt og robust byggeri, der kan deles og omformes i hele byggeriets livscyklus. (MacArthur, 2015).

Potentialet er stort i Danmark
Ellen MacArthur Foundation konkluderer, at det cirkulære økonomiske potentiale for hele den danske byggesektor frem mod 2035 er på ca. 9 milliarder kr. Det betyder, at byggesektoren samlet set er det område, sammen med fødevareindustrien, som har de største cirkulære potentialer (MacArthur, 2015).

Potentialet er stort, så hvad venter vi på?

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
7
Strategi og ledelse

Bygherrernes Lederuddannelse

Bygherreforeningen udbyder en ny uddannelse målrettet ledere i bygherreorganisationer. Uddannelsen tager udgangspunkt i din særlige rolle som leder af en bygherreorganisation og klæder dig på til at blive en strategisk sparringspart, der kan rådgive din...

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev