Fremtidens byggefolk tænker cirkulært - Bygherreforeningen

Blog -

14/12/2015

Fremtidens byggefolk tænker cirkulært

 Blogindlæg skrevet af: Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen

 

I den lineære proces taber byggeriets aktører fornemmelsen af at være en del af en kontinuitet. Den enkelte aktør slipper derved uundgåeligt noget af ansvaret for kvaliteten i resultaterne, og for at der ikke sker tab undervejs. Rådgiveren, entreprenøren eller håndværkeren mister fornemmelsen for den successive værdiskabelse, som et byggeri eller anlægsarbejde repræsenterer. Og der kommer den cirkulære procesforståelse ind i billedet.

Noget er heldigvis ved at ske. I takt med at bæredygtighed og cirkulær økonomi vinder indpas i byggeriets dagsorden, bliver det mere og mere udbredt blandt forskere, beslutningstagere og praktikere at opfatte byggeriet som en uafsluttet, cirkulær proces. Den cirkulære procesforståelse inddrager alle aspekter i de beslutninger, der er nødvendige for at skabe og drifte bæredygtige bygninger og anlæg. Brugere og driftsfolk er med fra starten, og alle involverede får som et selvstændigt mål at vælge materialer og løsninger, der er holdbare og kan recirkuleres efter endt brug eller funktion. Naturens ressourcer behandles med større respekt og der tænkes i, hvordan de i princippet kan indgå i en uendelig kæde af anvendelser.

 

Den cirkulære byggeproces sikrer bæredygtigheden

Den cirkulære byggeproces sikrer bæredygtigheden

 

Den cirkulære procesforståelse bygger grundlæggende på naturens egne mekanismer. Før det moderne forbrugssamfund for alvor tog over, arbejdede de fleste brancher i pagt og balance med naturens ressourcer. Respekten for, at der også skal være ressourcer til rådighed for kommende generationer, har således helt frem til moderne tid været menneskets naturlige udgangspunkt.

Cirkulariteten i forhold til anvendelse af materialeressource er velbeskrevet i forskellige konceptuelle sammenhænge som fx Cradle2Cradle. Metoden definerer et modsvar til den moderne tids opfattelse af byggeri som brug-og-smid-væk, og anviser veje til en ny designkultur, hvor ressourcer cirkulerer og regenererer. Med italesættelsen af den cirkulære økonomi kommer der nye vitaminer til den økonomiske dimension af bæredygtighed. Det vil på sigt afspejle sig som godt købmandskab i bygge- og ejendomsmarkedet, og samtidigt stille krav til nye finansielle værdiansættelser og produkter.

Tilbage står så at få gearet byggeriets sociale dimension, så den cirkulære proces kan fuldendes. Initiativer som Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, og en stadig stigende grad af CSR i virksomhederne, er skridt i retning heraf. Der ligger imidlertid fortsat en stor opgave hos de byggefaglige uddannelser og efteruddannelsestilbud i at ’opdrage’ fremtidens håndværkere, planlæggere, rådgivere og bygherrer i den cirkulære procesforståelse, og en forpligtelse hos byggesektorens virksomheder at efterspørge denne kompetence i rekrutteringen.

Arkitekten, designeren eller planlæggeren skal sammen med bygherren inddrage nuværende eller kommende brugere og driftsansvarlige i de allertidligste beslutninger, leverandøren skal sikre at markedet består af holdbare og re-cirkulærbare materialer og løsninger, rådgiveren og den udførende skal sikre at kvaliteten i byggeriet optimeres, at værdiskabelsen ikke tabes undervejs i bygeprocessen og at driftspersonalet har det bedst mulige grundlag for at ressourceoptimere den efterfølgende drift – i en i princippet uendelig cyklus.

Læs også om: Vinterakademiet, der er et af de kommende uddannelsesinitiativer om cirkulær økonomi i byggeriet.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev