Velfærdssamfundets grundarkitektur skal sikres - Bygherreforeningen

Blog -

01/06/2015

Velfærdssamfundets grundarkitektur skal sikres

Blogindlæg skrevet Af: Lars Autrup, projektchef i Realdania

 

Du kender dem sikkert godt: 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser. De ligger i de fleste større forstæder og udgør knap syv procent af den samlede boligmasse. Ved første øjekast forekommer de måske anonyme og lidt hverdagsagtige, men ved nærmere øjesyn dukker kvaliteterne op.

Bebyggelserne repræsenterer en unik epoke i Danmarks arkitektur- og velfærdshistorie: Her blev Danmark internationalt foregangsland for socialt bevidst hverdagsarkitektur. Med godt håndværk, gedigne materialer og stærk vision om fællesskab trådte landets bedste arkitekter ind på scenen. Sammen med staten byggede de gode boliger i grønne omgivelser til den almindelige familie, og her blev byggestenene til det danske velfærdsamfund og den moderne danske arkitekturtradition lagt.

 

Renovering til milliarder
I dag har bebyggelserne brug for modernisering, så de i højere grad lever op til nutidens boligbehov og krav om bæredygtighed. Der er problemer med indeklimaet, og boligerne er utidssvarende indrettede.

Måske er bebyggelserne også gledet lidt i baggrunden i vores samfundsbevidsthed, og vi har glemt, hvor vigtigt det er, at alle mennesker skal have mulighed for at bo godt.

Vi skal renovere disse bebyggelser med bevidsthed om deres helt særlige kvaliteter, og vi kan gennem de bærende bevaringsværdier sikre denne bygningsarv: En bygningsarv, som den dag i dag tiltrækker besøgende, der gerne vil se, hvordan god arkitektur kan forenes med en stærk social bevidsthed.

 

Fogedgården

Fogedgården

 

Velfærdssamfundets vidnesbyrd
Det er baggrunden for, at Realdania tilbage i 2013 satte gang i en kampagne, der sammen med Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og Kulturstyrelsen skulle sætte fokus på, hvordan kvaliteterne i 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser kan videreføres i fremtiden. For nuværende og kommende generationer.

Nu udgiver kampagnen to publikationer: En renoveringsguide med viden, gode eksempler og strategier for, hvordan bygningerne kan opdateres og energirenoveres uden at udviske de kvaliteter, som gør dem til noget særligt. En kortlægningspublikation, som introducerer periodens bygningskultur med udgangspunkt i en række toneangivende bebyggelser og haveanlæg, er også netop blevet lanceret.

At vi skal værne om bebyggelsernes særlige arkitektoniske, landskabelige og sociale kvaliteter, er nemlig ikke ensbetydende med, at de ikke må forandre sig. 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser er grundlæggende vidnesbyrd fra velfærdssamfundets opbygning. Og tænker vi os om, kan værdierne fra dengang leve videre. Men på en ny måde.

Indlægget er bragt første gang på: Altinget.dk

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

 

 

 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev