Blogindlæg skrevet af: Maria Rønbøg Westergaard, Arkitekt maa, Rønnow Arkitekter A/S
Københavns Domhus, foto Rønnow Arkitekter
For godt 100 år siden opstod Bedre Byggeskik-bevægelsen. Det bemærkelsesværdige er, at det daværende budskab på mange måder kan sammenlignes med den kritik, der i dag ofte ytres overfor nutidens byggeri, som ligeledes beskyldes for mangel på arkitektonisk kvalitet og holdbarhed. Det interessante er, at husene opført under indflydelse af Bedre Byggeskik, fortsat i dag er meget populære. De er så at sige langtidsholdbare ikke bare byggeteknisk, men også æstetisk og funktionelt.
Bedre Byggeskik-bevægelsens huse er på dén måde et tydeligt bevis på, at vores historiske bygningsmasse og byggeskik rummer nogle traditioner, der bør udgøre vigtige byggesten i arbejdet med at skabe bæredygtig arkitektur.
Levetid
Restaurering er ikke et ord, der per automatik klinger af bæredygtighed, i den forstand som begrebet anvendes i debatten i dag. Men det rummer ikke desto mindre bæredygtige aspekter. Hvad end opgaven handler om reetablering, en fuld transformation, istandsættelse eller helt almindeligt vedligehold, så handler det i virkeligheden om levetidsforlængende indsatser.
Levetid – dét klinger af noget, der har med bæredygtig arkitektur at gøre. Det er i hvert fald et ord, der spiller en rigtig stor rolle i den aktuelle debat lige i øjeblikket.
Bygningens levetid, ill. Rønnow Arkitekter (insp. BYGST)
Mange kender efterhånden ovenstående gengivelse af bygningers levetid; fra udvinding af materialer, over opførelse og drift til nedrivning. I øjeblikket kan man opleve en særlig fokus på, hvordan man kan føre produkter og materialer videre i næste produktsystem, i stedet for at deponere dem. Cirkulær økonomi er i virkeligheden ikke et nyt fænomen. Hvis vi ser tilbage på vores traditionelle byggeskik fra før 1950’erne, har byggematerialer været kostbare, og man ser derfor mange eksempler på at vinduer, tømmer, tegl, granitsokler, søjler og meget mere er flyttet fra ét sted og genanvendt et andet. Cirkulær økonomi er på alle måder rigtig fornuftigt.
MEN hvad sker der med vores kulturarv, hvis vi begynder at designe vores bygninger til at skulle skilles ad efter 50 år?
Hvad bliver så fremtidens kulturarv?
Langtidsholdbar arkitektur
Hvis vi tager udgangspunkt i vores historiske bygningsmasse, er bygningerne designet til at kunne skilles ad, så hovedparten af materialerne kunne genbruges, men de er først og fremmest også designet til at kunne holde i rigtig lang tid. Gode materialer og gode detaljer er essentielt.
Set gennem vores restaureringsfaglige briller er der en vigtig forbindelse mellem bæredygtig arkitektur og langtidsholdbar arkitektur. Ikke kun fordi det så at sige ”slider” mindre på miljøet, men også fordi vi mener, at fremtidige generationer fortsat skal have en kulturarv, de kan være stolte af.
5 VIGTIGE BEGREBER
Vi vil gerne pege på 5 vigtige begreber, som vi kan lære meget om gennem tidligere tiders byggeskik, og som vi mener er helt afgørende, hvis man vil skabe langtidsholdbar arkitektur.
Kulturel værdi
Det er den kulturelle værdi, der får os til at bevare og passe på arkitekturen langt ud i fremtiden. Dermed forstærker den kulturelle værdi det langtidsholdbare aspekt i arkitekturen.
Materialekundskab
Viden om materialernes byggetekniske og æstetiske egenskaber.
Med den rette viden kan man arbejde aktivt med bygningens aldringsproces, så den uundgåelige patinering og påvirkning over tid omvendes til en kvalitet.
Konstruktiv beskyttelse
En bygning er i sin helhed kun så holdbar som den enkelte bygningsdel, samling og detalje.
Reparerbare løsninger
Byggematerialerne repræsenterer energi på samme måde som vores forbrug af energi i bygningen under drift. Det giver derfor mening at muliggøre minimal udskiftning – fremfor total udskiftning.
Vedligehold
Det er levetidsforlængende at vedligeholde en bygning.
Vedligehold er en del af løsningen – ikke en del af problemet!
De 5 begreber er et vigtigt supplement til de begreber og indsatser, der i dag indgår i debatten om bæredygtig arkitektur. De er vigtige både i forhold til arbejderne med eksisterende byggerier, men de er mindst lige så vigtige i arbejderne med nybyggeri.
Vores historiske bygningsmasse og byggeskik rummer et uudnyttet potentiale som en fuldt tilgængelig erfaringsbank. Lad os bruge den!
Hos Rønnow Arkitekter har vi med støtte fra Statens Kunstfond gennem de seneste to år arbejdet på projektet Bæredygtig Byggeskik. Med baggrund i mange års erfaring i arbejdet med vores fælles kulturarv, er projektet et indspark til debatten om bæredygtig arkitektur, set med udgangspunkt i vores specialiserede faglighed og tilgang til faget.
En publikation af projektet, i hvilken vi undersøger de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, er på trapperne. Men hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os eller følge med under tegnestuens nyheder.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
