Leder: Bygherrerne skal sætte retning for bæredygtighed - Bygherreforeningen

Nyhed -

03/03/2023

Leder: Bygherrerne skal sætte retning for bæredygtighed

Bygherreforeningen vil i foråret lancere en ny politik på den grønne bæredygtighed, som skaber større klarhed og mere substans i forhold til de professionelle bygherrers rolle i den grønne omstilling. Og deres forening vil lægge sig mere i selen for at sikre viden og uddannelse til medlemmerne, skriver formanden og næstformanden af Bygherreforeningen i denne leder.

Leder af Formand og næstformand i Bygherreforeningen, Peter Fangel Poulsen og Olli Fischer 

Byggeriet er storforbruger af naturens ressourcer, ligesom vi er en stor del af udfordringen i forhold til udledning af CO2. Derfor skal vi som professionelle bygherrer de kommende år tage meget store skridt imod at skabe en langt mere bæredygtig branche.

Heldigvis bekymrer mange af landets bygherrer sig om bæredygtighed. Vores to seneste medlemsundersøgelser viser, at bygherrerne som branche vægter bæredygtighed højt. Dog finder mange medlemmer området komplekst. De udfordres af en lang række af de aktuelle udviklinger i bygge- og anlægsbranchen. Men det skal naturligvis ikke være en undskyldning. Selvom udfordringen er stor, så må vi ikke gå på kompromis på ambitionerne. Det skylder vi kloden, klimaet og de kommende generationer.

Desuden oplever vi, at rådgivere, entreprenører samt resten af værdikæden i byggeriet opruster på bæredygtighed. Dette fokus, skal vi naturligvis kunne matche. Også fordi den bæredygtige omstilling skaber nye forretningsmæssige dynamikker, som kan være attraktive for mange af vores medlemmer. Men det kræver en proaktiv tilgang til udfordringerne.

Bekymrer sig om bæredygtighed

Derfor har vi besluttet, at vi skal udvikle en ny, grøn bæredygtighedspolitik, der skal række ud til både medlemmer og omverden. Vi ønsker, at der skabes større klarhed og mere substans i forhold til bygherrestandens rolle i den grønne omstilling, og vi ønsker at give vores medlemmer anbefalinger og retning på, hvordan de bedst fokuserer og kommer videre med at skabe bæredygtighed i deres bygge- og anlægsaktiviteter.

Desuden er det vigtigt at vise det omkringliggende samfund, at bygherrerne tager deres rolle alvorligt og ønsker at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, som på sigt kan rummes inden for de planetære grænser.

Ikke ressourcer nok

Anledningen er ikke til at komme uden om. Vi ved allerede nu, at det ville kræve fire planeter at fortsætte vores aktiviteter uforandret i fremtiden, og der viser sig tydelige tegn på, at ressourcerne, vi bruger i byggeriet, ikke er uudtømmelige. Vi skal derfor finde nye måder at bygge på med færre ressourcer og i endnu højere grad udnytte den bygningsmasse, som allerede er bygget.

Desuden kan de globale klimaforandringer ikke modvirkes uden markant CO2-reduktion knyttet til hele byggeriets værdikæde samt driften af bygninger og anlæg.

Sætte mål og retning

Vi har ingen intentioner om specifikt at bestemme, hvordan vores medlemmer arbejder med bæredygtighed eller hvilke egne mål de sætter. Men vi finder udviklingen både nødvendig og afgørende, og vi ønsker, at bygherrerne som samlet branche går i den rigtige retning. Og som forening skal vi naturligvis både tilskynde til den bæredygtige udvikling ved at hjælpe og støtte medlemmerne gennem værktøjer, inspiration og erfaringsudveksling. Og helt oplagt ved at tilbyde målrettede kurser og uddannelser via vores Bygherreakademi.

Vores nye bæredygtighedspolitik vil bl.a. omhandle emner som fx ressourceforbrug, CO2-udledning og klima, energi, kemi og biodiversitet. På den måde koncentrerer politikken sig i første omgang sig mest om miljø og klimamæssige problemområder.

Den nye politik er netop nu under udarbejdelse i tæt samarbejde med Bygherreforeningens bæredygtighedsudvalg og vil blive præsenteret i løbet af foråret.

Nyheden er skrevet af Af formand Peter Fangel Poulsen og næstformand Olli Fischer, Bygherreforeningen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

maj
30
Medlemsmøde

Bygherrefestival 2024

Tilmeld dig en dag, hvor du kan blive inspireret, netværke og få nye faglige perspektiver. Til Bygherreforeningens festival samler vi medlemmerne til en faglig festdag for professionelle bygherrer. Her kan du opleve tankevækkende oplæg og...

maj
30
Medlemsmøde

Bygherreforeningens 25-års jubilæum!

I år har Bygherreforeningen 25-års jubilæum. Vi afholder derfor en festlig fejring heraf i forlængelse af vores årlige medlemsfestival. Jubilæumsfejringen er åben for alle i branchen. Vi glæder os til at se dig!

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev