Persontypetests kan minimere konfliktniveauet på byggeprojekter - Bygherreforeningen

Nyhed -

17/03/2023

Persontypetests kan minimere konfliktniveauet på byggeprojekter

Nationalbanken har i deres længerevarende restaurerings- og renoveringsprojekt gjort brug af såkaldte persontypetests i deres udbud. Det har haft positiv indvirkning på samarbejdet med deres totalrådgivere og kan være til inspiration for andre bygherrer, der lægger vægt på samarbejdsmodeller i deres vision og strategi. Projektdirektør Ann-Pia Puggaard håber, at det vil blive mere normalt at have øje for personlige kompetencer i større byggeprojekter.

Store byggeprojekter kan have størrelse og omfang som en mellemstor virksomhed, hvor parterne skal arbejde sammen i en længere årrække. Samtidig bliver projekterne mere og mere komplekse.

Tal fra Mediationsinstituttet viser, at vi bruger omtrent 2,2 milliarder kr. om året på konflikter i byggeriet, og at en af de væsentligste årsager er dårlig kommunikation og manglende tillid. Og det er måske ikke så mærkeligt. For når bygherrer hyrer totalrådgivere- og entreprenører, er der ikke tradition for at kigge på matchet mellem samarbejdsparternes personlige kompetencer. Ofte er CV’er eneste kilde til viden om, hvad det er for nogle mennesker, der skal arbejde sammen på projektet.

For et par år tilbage gik Nationalbanken i gang med en længerevarende restaurering af deres hovedbygning på Havnegade. Her valgte man at gøre brug af såkaldte persontypetests i totalrådgiverudbuddet som en del af et større strategisk fokus på at gøre brug af nye samarbejdsmodeller. Og Ann-Pia oplever, at persontypetestene har været med til at skabe en god start på samarbejdet.

“Det svarer lidt til at, vi går ud og ansætter nye folk i vores organisation, og her synes vi, at det var relevant at gå et spadestik dybere i forhold til at matche vores kompetencer. Ikke kun på et fagligt plan, men også det personlige.”

Skaber rammerne for et godt samarbejde

På Nationalbankens byggeprojekt er der en stærk vision om det gode samarbejde. Her har man gjort brug af en ny samarbejdsmodel, der indbefatter dialog, åbenhed og tillid. Der bliver målt på samarbejdet, og parterne deler projektkontor sammen. Persontypepests er en del af denne model.

“Vi har forskellige præferencer, når vi samarbejder. På vores projekt havde vi brug for ledelseskompetencer hos vores rådgivere og ville gerne undersøge, hvordan deres profiler matcher i forhold til det ledelsesarbejde, de skal understøtte. Vi havde også mange refleksioner om sammensætninger af teams, da vi testede nøglepersonerne” fortæller Ann-Pia Puggaard og fortsætter.

“Vi tog også testen i vores egen organisation. For nogle kan det lyde overvældende, men for os er det en naturlig del af at skabe rammerne for et godt samarbejde. Det er også vigtigt at understrege, at det ikke handler om den enkelte person, men hvad det betyder for vores samarbejde og ledelse, når vi har de her profiler. Hvis der fx er mange, der er detaljeorienterede i teamet, hvordan passer det ind i processen, og hvordan vil teamet fungere?”

Håber at det bliver mere udbredt

I Nationalbanken er de også så småt begyndt at undersøge, hvordan de kan få indarbejdet persontypetests i deres entrepriseudbud. Ann-Pia Puggaard håber, at konceptet bliver mere udbredt, end det er nu:

“Jeg håber, at det bliver mere normalt at forholde sig til personlige kompetencer i byggeprojekter, og at metoden med persontypetests bliver mere udbredt. De virksomheder, vi samarbejder med, skal også understøtte det. Alle skal blive trænede i det her” siger hun.

Hendes opfordring til andre bygherrer går derfor på at man skal kigge på sine egne visioner omkring samarbejde i projektet. Har man en stærk vision om tillid, samarbejde og dialog, er persontypetests et rigtig godt værktøj, afslutter hun.

Få inspiration til samarbejde med rådgivere og entreprenører

I Bygherreforeningen er man opmærksom på vigtigheden af at skabe rammerne for et godt samarbejde for at minimere konfliktniveauet. Bl.a. derfor er der opstået et nyt netværk, der netop har fokus på nye samarbejdsmodeller og tidlig entreprenørinddragelse:

“Hvis vi skal bygge klogere, renovere mere og i det hele taget nytænke byggeriet, kræver det en ny tilgang til samarbejde og relationer hos aktørerne i byggeriets værdikæde” siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

“I dette netværk vil vi derfor se på mulighederne for at gå en anden vej end at tage den traditionelle rettighedsbaserede tilgang til kontrakterne. Vi vil i stedet se på, hvordan vi kan arbejde aktivt med relationer for at udvikle samarbejderne og dermed skabe mere tillid i byggeriet. Med afsæt i bygherreperspektivet, ser vi på cases og nye tendenser i udbuds- og samarbejdsmodeller”.

Bygherreforeningen har også et netværk, der fokuserer på samarbejde med rådgivere.

Værdibyg har også netop udgivet publikationen ”Kender du typen?”, der giver en introduktion til, hvordan man kan anvende persontypetests i sin organisation.

Hent den gratis publikationen her

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
7
Strategi og ledelse

Bygherrernes Lederuddannelse

Bygherreforeningen udbyder en ny uddannelse målrettet ledere i bygherreorganisationer. Uddannelsen tager udgangspunkt i din særlige rolle som leder af en bygherreorganisation og klæder dig på til at blive en strategisk sparringspart, der kan rådgive din...

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev