Byggeri har altid været i skudlinjen for offentlighedens kritik. Og kritikken kan have mange nuancer, afsendere og konsekvenser. Byggeri kritiseres for at larme, svine og besværliggøre hverdagen. Det overtager grønne arealer og udrydder truede dyrearter. Særpræget ny arkitektur ødelægger bybilledet, og de storstilede velfærdsbyggerier, der er blevet investeret millioner i, fungerer ikke som de skal. Samtidig har sociale medier gjort det lettere end nogensinde at mobilisere protest, der i sidste ende kan kulegrave et byggeprojekt eller svække et omdømme i så høj grad, at det vil tage år at rette op på igen.
Med andre ord er det svært for en bygherre at undgå kritik af sit byggeri, men spørgsmålet er så, hvordan man håndterer det proaktivt.
Ikke kun når uheldet er ude
Spørger man kommunikationsrådgiver Heidi Meier Bach, der bl.a. har været med kommunikationen af Realdanias BLOX-byggeri fra 2008 til ibrugtagningen i 2018 og en række andre store byggeprojekter, er investeringen i kommunikation alfa og omega for en bygherre:
“Kommunikation for en bygherre er sindssygt vigtigt. Og ikke bare i krisetid, men kontinuerligt. Mange kriser kan afmonteres, før de for alvor bliver til virkelighed. Det handler om i starten at prøve at forudse, hvad der sker, når man går ud i verden med sit projekt. Man skal kortlægge udfordringerne: hvad sker der med naboerne, organisationerne, myndighederne, hvad skal vi forberede os på? Desværre er der ikke stor tradition for, at man prioriterer kommunikationsressourcer i budgetterne”, siger hun og fortsætter:
“Det er vigtigt, at kommunikationspersonen er helt nede i byggeprocessen og har øje for projektets fremdrift. På den måde kan man agere proaktivt og på et oplyst grundlag, og gøre processer, der ellers kunne gå i hårdknude, smidige og mere rolige for alle. Hvis du hele tiden forklarer hvad du laver, afmonterer du den frygt der kan opstå, som kan skabe aggression hos fx naboer. Formår man ikke det, kan der opstå kriser og det kan trække byggerier i dyre langdrag”.
Ingen er glade for forandringer
Spørger man Jesper Malm, der er områdechef for kommunikation og indflydelse i Bygherreforeningen, skal man se på byggeriet som store forandringsprojekter, der har direkte indvirkning på en masse forskellige menneskers liv:
“Tænk på de mange velfærdsbyggerier, der bliver bygget rundt om i landet. Her skabes nye arbejdsgange og rutiner for personale og brugere, der påvirker deres dagligdag og arbejdsliv. Som udgangspunkt er der ingen mennesker, der er glade for forandringer, og særligt ikke når de bliver trukket ned over hovedet på dem en af en bygherre, der ofte ikke har et ansigt udadtil. Brugerne skal tages i hånden af bygherren, og de skal forstå, hvad der sker.”
Legitimiteten skal opbygges
Og kommunikation handler ikke kun om kortsigtet brandværdi og likes på sociale medier, siger Jesper Malm:
“For bygherren handler det om at tage kontrol over sit projekt ved at kommunikere og forventningsafstemme med sin omverden. Bygherrer bør i langt højere grad forstå og arbejde med deres legitimitet til at agere. For den er der som udgangspunkt ikke. Den skal skabes, og det sker med kommunikation”.
Og det perspektiv er kommunikationsrådgiver Heidi Meier Bach helt enig i.
“Jeg oplever, at bygherrer ofte er meget opsatte og fokuserede på opførelsen og fremdriften af selve byggeriet, og på at få deres ide ud at leve. Ofte har de ikke øje for, at der kan være mindre begejstring udenfor deres organisation. Jeg har været vidne til bygherreorganisationer, der har en enorm portefølje af byggeprojekter og byggerier, men ingen mennesker til at løfte den strategiske del af kommunikationen, der handler om inddragelse og håndtering af interessenter. Sådanne bygherrer ville opleve langt mere smidige processer og mindre modstand, hvis de oprustede på kommunikationen”, afslutter Heidi Meier Bach.
