”Biodiversitet er ikke et område, vi hidtil har beskæftiget os meget med i Bygherreforeningen, men vores engagement i dette nye initiativ ligger i naturlig forlængelse af Bygherremanifestet, hvor vi arbejder med at fremme FN’s verdensmål. Her er biodiversitet en af de problemstillinger, man som bygherre er nødt til at forholde sig til i fremtiden. Der er jo ingen tvivl om, at byggeri ofte griber voldsomt ind i naturen, og derfor har bygherrerne et ansvar for at modvirke skader og samtidigt styrke biodiversiteten; et ansvar som vi vel at mærke deler med planlæggerne og rådgiverne”, udtaler Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen.
Graves Simonsen slog derfor til, da lejligheden bød sig for at deltage i projektet Byudvikling og blå biodiversitet, som han er projektleder på.
Blå biodiversitet skal genskabes
I disse år sker der omfattende ændringer i, hvordan havnene ser ud og bruges. Det sker flere steder i Danmark, hvor f.eks. Nordhavnen i København, Aarhus Havn, Vejle, Kolding og lange stræk i Aalborg udvikles i rasende fart. Byggerierne i disse områder fører for sjældent til et sundere og forbedret havmiljø, eller til bedre samspil mellem områdernes beboere og brugere og livet i havet.
”Vi ser et behov for at udvikle en praktisk tilgang, hvor biodiversitet i havet tænkes ind i designet af byudvikling i havne- og kystområder. Det handler om at give biodiversiteten i havet bedre forhold, f.eks. indretning af rev og opbygning af bundvegetation, men også om samspillet med resten af samfundet ved at øge befolkningens kendskab til og forståelse for havet og livet der”, siger Rasmus Vincentz, direktør i Habitats, som er en anden af parterne bag projektet Byudvikling og blå biodiversitet.
Blå byudvikling kræver ny viden
En væsentlig udfordring i at gøre koblingen mellem byudviklingen og den blå biodiversitet til hverdagskost er, at biodiversitet er et relativt nyt fokus i havnære byområder. Kommuner og bygherrer skal derfor udvide deres opmærksomhed på de fysiske omgivelser til også at kunne rumme og favne både den synlige og skjulte natur som en integreret del af planlægningen.
”Der er behov for nye idéer til, hvordan samspillet mellem planlægningen og de konkrete byggerier og anlægsprojekter kan sikre synergien mellem land og vand. Og for at få det til at lykkes er der også behov for at kigge på rammebetingelserne. Mange bygherrer, der bygger i havneområder, har allerede i dag fokus på herlighedsværdierne i at bygge boliger og opholdsarealer tæt på vandet. Men hvis bygherrernes beslutningsgrænse går ved matrikelskel eller kajkant, hvordan opnår man så det her samspil, hvor bygherrerne også kan bidrage til det, der foregår i vandet?”, spørger Graves Simonsen.
Graves Simonsen fortæller videre, at der er mange ideer på området, men at de findes sporadisk og kan være svære at omsætte til konkrete tiltag. Bygherre eller beslutningstager på anlægsprocessen møder således en problemstilling, der sjældent er tid og ressourcer til at adressere i et specifikt projekt. Især når tiltagene, der giver økonomisk og praktisk mening, ikke ligger lige for.
”Derfor er vi gået med i dette projekt, der vil samle og kvalificere de idéer og erfaringer, der allerede er gjort på området, men skal også pege på potentialerne. I projektet vil vi derfor også samle og formidle viden om, hvor i byudviklingsprocessen biodiversitet bedst tænkes ind, og hvordan man håndterer de typiske barrierer.”
Støttet af VELUX FONDEN
Formidlingen af den viden, der bliver indsamlet og skabt gennem projektet, skal ske gennem et idékatalog og en række symposier og udstillinger rundt om i landet. Det er desuden parternes håb, at resultatet vil kunne inspirere andre lande, især de nordiske nabolande. Udover Bygherreforeningen og Habitats deltager også DTU Aqua og Marint Kunskapscenter i Malmø.
Projektet er finansieret af VELUX FONDEN, som støtter med 1,6 mio. kr. Mikkel Klougart, programchef i VELUX FONDEN begrunder støtten til projektet således: ”Vi har et ønske om at bidrage til et sundt havmiljø, der er mere robust over for klimaforandringer og som giver både rekreative glæder og et bedre fiskeri. Det danske havmiljø er presset fra flere kanter, og derfor støtter vi gerne initiativer, der kan tilvejebringe den nødvendige viden og bidrage til at vende udviklingen”.
Resultaterne forventes præsenteret i første halvdel af 2022.
