Byg med unge-alliancen har talt med én af de unge, som har valgt en anden vej. Martin Kaalund er i lære som tømrer hos NH Hansen A/S og er i øjeblikket med til at opføre Region Hovedstadens byggeri af Ny Retspsykiatri Skt. Hans i Roskilde. Regionen investerer massivt i at bygge fremtidens hospitalsvæsen frem mod 2025 og tager som bygherre socialt ansvar, så hovedstadsregionens unge får adgang til en praktikplads.
Skulle lave noget med hænderne
Martin Kaalund fortæller, at han siden 7. klasse har vidst, at han skulle lave noget med hænderne.
”Jeg har altid hjulpet til derhjemme. Min far byggede meget på det hus, vi boede i, og jeg var med til at lægge tag, lave indkørsel og fælde træer, og jeg syntes, at det var spændende at arbejde med”, fortæller Martin Kaalund. ”Og så har jeg en 6-7 år ældre fætter, som er uddannet tømrer. Det har også været med til at vække min interesse, at jeg har fulgt med i hans uddannelse og set ham tage sin svendeprøve”.
Det var dog først i 10. klasse, at Martin blev endeligt klar over, at han ville være tømrer. Martin havde – lidt mod sin vilje – taget 10. klasse med, da hans uddannelsesvejleder ikke mente, at han var uddannelsesparat.
”Det irriterede mig, for jeg var træt af skolen. Men min vejleder havde ret, jeg var ikke klar”, fortæller Martin. ”Heldigvis blev det et rigtig godt år i 10. klasse. Jeg gik på en eud-linje, hvor vi to gange om ugen var på teknisk skole i Ballerup. Og der fik vi prøvet en masse forskellige håndværk – vi fik blandt andet prøvet at svejse, lave tømrer- og snedkerarbejde og mekanikerarbejde. Og det var der, jeg besluttede mig for, at det var sjovere at arbejde med træ end at arbejde med biler – det håndværksmæssige tiltalte mig meget mere ved tømrerfaget”.
Droppede ud af grundforløbet
Martin Kaalund startede på erhvervsskolens grundforløb 1 efter 10. klasse, men droppede ud efter halvanden måned. ”Jeg kom lige fra et godt skoleår i 10. klasse, hvor alle tog det meget seriøst – mine klassekammerater ville gerne lære noget, og man kunne mærke, at lærerne gerne ville én. Men på grundforløbet var de andre elever for umodne og ikke klar til at tage skolen alvorligt, så efter halvanden måned stoppede jeg”.
Martin havde dog ikke mistet troen på, at en tømreruddannelse var det rigtige. Efter et halvt år startede Martin på grundforløb 2, og det gik meget bedre.
”Det er noget helt andet. Der er alle aldersgrupper, og så er der mere struktur og flere deadlines, og det trives jeg rigtig godt med”, fortæller Martin Kaalund.
Fandt selv praktikplads
En tømrer, som er god ven af Martins familie, havde foreslået nogle firmaer, som Martin kunne kontakte for at finde en praktikplads. Blandt dem var tømrer- og snedkervirksomheden NH Hansen A/S. Martin ringede til NH Hansen A/S og fik en samtale med deres lærlingeansvarlige og kom i en uges virksomhedsforlagt praktik som en del af grundforløbet.
”Jeg må have gjort et godt indtryk, for deres lærlingeansvarlige tog ud på skolen for at se, hvad jeg havde lavet og fik bekræftet, at jeg var en af dem, der kunne tage fat og tage initiativ. En uges tid efter – dagen før jeg skulle op til den afgørende eksamen – ringede de til mig og sagde, at hvis jeg havde lyst og tid, så havde de en kontrakt. Ugen efter startede jeg. Så det første sted jeg søgte, det fik jeg. Det var meget heldigt. Jeg har nogle kammerater, der har søgt længe, men stadig ikke fået noget”.
Martin har nu været i lære i knap halvandet år og er faldet godt til i virksomheden.
”Jeg synes, at det er fedt at være i lære. Jeg bliver vist stor tillid og bliver for det meste sat til at løse opgaver selvstændigt. Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Det er fedt at komme ud og lave noget og være produktiv. Når jeg kommer hjem, føler jeg, at jeg har udrettet noget – og det er rart, at jeg får brugt nogle kræfter, fortæller Martin.
Det er ikke kun selve tømrerarbejdet, Martin sætter pris på. Han er også glad for at være en del af et team. I øjeblikket er Martin med på et sjak, der er ved at opføre Ny Retspsykiatri Skt. Hans i Roskilde.
”Jeg kan godt lide fællesskabet på pladsen. I starten var det lidt svært at komme ind på det nye sjak, jeg skulle lige finde ind i deres jargon, men nu går det godt. Vi snakker sammen om tingene og finder ud af det med hinanden. Vi gør meget ud af det sociale. Vi sørger for at spise noget god frokost sammen, og der er altid morgenbrød om fredagen. Der er en god stemning, hvor man tager virkelig meget pis på hinanden. Det er en vigtig del af det sociale liv på pladsen, og det gør arbejdsdagen sjovere for alle”, siger Martin.
Martin Kaalund håber at kunne fortsætte som tømrer hos NH Hansen A/S, når han i marts 2023 har fået svendebrev fra Next Rødovre.
Faglært – et mål i sig selv eller et skridt på vejen
Mange har en forestilling om, at en erhvervsuddannelse ”ender blindt”, men der er faktisk gode muligheder for at gøre karriere eller videreuddanne sig.
Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er hver tiende faglærte enten blevet selvstændig erhvervsdrivende eller har fået sig et ledelsesjob i løbet af de første 20 år på arbejdsmarkedet. Der er også mange faglærte, der bruger deres erhvervsuddannelse til at videreuddanne sig. Som faglært kan man via et 1-årigt, målrettet kursus få adgang til at læse til ingeniør på lige fod med unge, der har taget en gymnasial uddannelse. Blandt faglærte uddannet i 1998 har omkring 15 procent fuldført en videregående uddannelse.
Faglærte klarer sig godt på de videregående uddannelser. For eksempel viser en opgørelse fra Aarhus Universitet, at de faglærte gennemfører ingeniøruddannelsen bemærkelsesværdigt hurtigt og klarer sig godt på studiet. Studerende, som bliver optaget via Ingeniørhøjskolens adgangskursus, har en gennemsnitlig gennemførelsestid, svarende til uddannelsens normering.
Så der er flere gode grunde til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er gode muligheder for at gøre karriere og videreuddanne sig, og så er udsigterne til at komme i beskæftigelse gode – efterspørgslen på faglært arbejdskraft er stor, og forventes kun at blive større de næste mange år.
Fakta
- NRSH vil fra 2021 huse Region Hovedstadens retspsykiatriske behandlingsfunktion og bliver Nordens største retspsykiatri.
- Krav til entreprenører om lærlinge på byggeriet: 15,2 årsværk, svarende til 9 praktikpladser
- Arkitekterne har tegnet et bygningsanlæg, der i sig selv bidrager til patienternes mentale heling. De lyse og rummelige patientstuer er alle orienterede ud mod de grønne omgivelser – flere med udsigt mod fjorden. Gode rammer for patienternes fysiske og kreative aktiviteter erstatter utidssvarende faciliteter i den eksisterende retspsykiatri. Nybyggeriet rummer 126 sengestuer med eget bad og toilet. Desuden ankomsthus, behandlings-, personale- og kontorfaciliteter, fritids- og motionsområder mv.
- I alt 20.700 etagemeter.
- Byggesum: 0,6 mia. kr. (2009)
- Byggeriet er påbegyndt forår 2018 med forventet aflevering 2021.