Nyhed -

25/02/2021

Evaluering af byggeri skal fokusere mere på brugerne

I Danmark er vi gode til at evaluere de tekniske aspekter af et byggeri, når det står færdigt og overgår til drift. Men vi kan blive bedre til at efterprøve, om intentionerne med byggeriet faktisk bliver indfriet. De kvantitative evalueringer skal suppleres af kvalitative, så vi kan forbedre brugen af eksisterende og fremtidige bygninger.

En af dem, der herhjemme har lang erfaring med kvalitative evalueringer, er Eva Bjerrum, som er Distinguished Organisation Analyst ved Alexandra Instituttet. Hun har i mange år arbejdet med og forsket i det moderne arbejdsliv og dets samspil med de rammer, det fungerer inden for. Eva Bjerrum har i den forbindelse været med til at evaluere effekten af byggerier – blandt andet kontorbygninger, skoler og museer.

”Mit primære redskab, når jeg laver evalueringer er, at jeg foretager observationer. Det gør jeg fordi, at der tit er noget interessant i, hvad det er for nogle intentioner, man har haft med et byggeri. Hvad er holdningerne, når man er ude og interviewe brugerne? Og hvad er praksis på stedet? Hvis man ikke får det med og ikke danner sig sit eget billede af, hvad der foregår, så har man ikke noget at holde de holdninger, der bliver udtrykt i interviews, op imod. Der er noget interessant i at prøve at forstå, hvorfor rum, bliver brugt, som de bliver brugt. For det er i det svar, at kimen ligger til at finde ud af, hvad de gode løsninger kunne være fremover”, fortæller Eva Bjerrum.

Arbejdsprocesserne var løbet fra arbejdsmiljøet

I 2020 lavede Eva Bjerrum – i samarbejde med Erik Arkitekter – en stor undersøgelse på Arlas hovedkontor i Aarhus. De havde 60 observationsdage i et stort byggeri med fire forskellige etager, hvor der var åbne kontormiljøer og nogle enkelte møde- og stillerum. Her lavede de observationer og efterfølgende interviews med en række ledere og medarbejdere.

”Vi kunne se i vores observationer, at arbejdsprocesserne var løbet fra de arbejdsmiljøer, som medarbejderne var i. Der var mange Skype-møder, så man så ofte medarbejdere rende forvirrede rundt for at finde et sted, de kunne holde deres Skype-møde. Og der var rigtig mange mødelokaler, hvor der var plads til ti personer, men der sad altid kun to eller tre derinde”.

Eva Bjerrum bemærkede også, at der var mange, der brugte hjemmearbejde som en flugt fra en arbejdsplads, hvor de ikke syntes, at de kunne finde rum til fordybelse. Ifølge Eva Bjerrum oplever rigtig mange ”det rigtige arbejde” som et arbejde, der kræver fred og ro og fordybelse.

Rum – ikke regler – skal understøtte arbejdsprocesserne

Løsningen, som Eva Bjerrum fandt frem til, var at indrette steder, hvor man kan arbejde koncentreret. ”I stedet for at lave en masse adfærdsregler, så er det rummene, der skal signalere, hvilken aktivitet, der skal foregå der. Der har vi efterfølgende – sammen med Erik Arkitekter – fået lavet det sådan, at der nu er Skype-møderum, og alle de store møderum er blevet delt op, så der nu er plads til fem personer i stedet for ti. Desuden er der kommet biblioteker eller læsesale på hver etage, hvor der er ro og plads til fordybelse.

”I det øjeblik du også har observeret, hvordan rummene faktisk bliver brugt, har du et modbillede, der bringer diskussionen et andet sted hen end der, hvor den ville have været, hvis man bare placerede folk i en workshop, og spurgte: Hvad er det, I har brug for?”

Evalueringer kan føre til bedre design og spare milliarder

Evalueringer af byggeri og vidensopsamling kan ikke bare føre til bedre brug af de fysiske rammer. Det kan også bruges som et aktiv i den fremtidige planlægning og design af kommende bygninger. Derfor er et af hovedformålene i Housing Learning and Improvement Network (LIN) at samle og dele viden, der kan bidrage til, at ældre i United Kingdom kan bo længere i deres egen bolig eller flytte i en plejebolig på det rette tidspunkt.

Som et eksempel på, hvor store besparelser, der kan ligge i at se på en plejeboligs design, nævner Jeremy Porteus, Chief Executive fra LIN, at The Building Research Establishment (et privatejet engelsk byggeforskningscenter) har regnet ud, at ved at forebygge fald i hjemmet gennem bedre design og tilpasninger i eksisterende boliger, kan det engelske sygehusvæsen (NHS) spare 1,4 mia. GBP om året. Her spiller LIN en vigtig rolle i at sørge for, at business casen, der viser, at det kan betale sig at investere mere i designet af ældre- og plejeboliger, og derved spare på sundhedsydelser, når frem til finansministeriet.

”Der kan dog være udfordringer med silotænkning på lokalt niveau, som skal bearbejdes, fordi midlerne kommer fra forskellige kasser. Her arbejder vi så med at skabe fælles forståelse for, at investeringen med tiden tjener sig selv hjem mange gange”, fortæller Jeremy Porteus.

Behov for systematisk dataindsamling og -formidling

Tilbage i Danmark ser seniorforsker Kim Haugbølle, fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, også fordele i at koble både de hårde og de bløde parametre, når man evaluerer byggeri. Han har i mange år udviklet forskningsbaseret viden for at forbedre det byggede miljø.

”Der er ikke nogen, der er tjent med, at for eksempel plejeboliger er teknisk dårligt fungerende. Vi skal holde fast i at sikre, at den byggetekniske kvalitet er på plads. Og så er det selvfølgelig et vigtigt parameter, at sikre, at beboerne eller brugerne er tilfredse. Og der er for eksempel Post Occupancy Evaluation (POE) en meget konkret metode at tage i anvendelse i forhold til at få et bedre billede af, hvad det er, der giver værdi og er positivt eller negativt for beboere eller brugere af en given bygning”, udtaler Kim Haugbølle.

For at blive endnu bedre til at arbejde med evalueringer herhjemme, mener Kim Haugbølle, at det er nødvendigt at skabe et opsamlingssystem, som rækker ud over den enkelte byggesag og rækker ud over den enkelte bygning og bygherreorganisation.

”Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen i byggeriet kan blive bedre til det, vi laver – i hele værdikæden – og det kan vi ved at få en mere systematiseret tilgang til, hvordan vi indsamler data og erfaringer med det, vi arbejder med – og bearbejde dem og formidle dem”, afslutter Kim Haugbølle.

Stort potentiale i brugercentreret evaluering

”I byggeriet har vi tradition for at evaluere de tekniske løsninger, og ofte er det evalueringer med kvantitative data. Men vi har gennem lang tid set behovet for flere kvalitative evalueringer, hvor brugernes oplevelse af byggeriet er i fokus. Det er vigtigt, at vi begynder at betragte byggerier i forhold til den effekt, de skaber – altså outcome frem for blot output. Og netop viden om brugernes behov, og hvor de bevæger sig hen, tror jeg vil have en stor betydning for bedre planlægning og langsigtet værdiskabelse i byggeriet fremover,” siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

 

Kom til seminar om evalueringer den 27. oktober
Den 27. oktober kan du høre mere fra Eva Bjerrum, Kim Haugbølle og andre, når Bygherreforeningen afholder  seminar om evaluering af byggeri. Læs mere her.

Nyheden er skrevet af Andreas Holst-Olesen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

  • 23
    august
    Byggeriets aftaler - København

    Konflikthåndtering, mediation og mægling

    Denne kursusdag sætter fokus på, hvordan du som bygherre kan arbejde aktivt med at håndtere konflikter i byggeprojekter. AB18-systemet byder på en række værktøjer til at forebygge og løse konflikter,…

  • 29
    august
    Proces og strategi - København

    Byggeriets Business Case

    Få værktøjer til at italesætte dit projekts værdiskabelse. På dette kursus lærer du, hvordan du etablerer et robust fundament for dit byggeri ved at italesætte det som del af en…

  • 6
    september
    Udbud og marked - København

    Få styr på ændringerne i udbudsloven

    Den 1. juli 2022 træder ændringerne af udbudsloven fra 2016 i kraft. Brug en formiddag i Bygherreforeningen og få overblik over ændringerne, hvad de har af konsekvenser for dig som…

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev