Energimærkning version 2.0

Blogindlæg skreve af: Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

Vi befinder os i et vadested: Energimærkning af bygninger, som vi kender den, er under forandring. Det er på tide at tage den op til revision, for gør vi det godt nok? Nej, for vi kunne få flere energibesparelser ved at gribe det anderledes an. Derfor er vi glade for, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har taget mærkerne op til revision.

Energibesparelser er en helt nødvendig del af den grønne omstilling. Varmebesparelser i bygninger bidrager ikke bare til at reducere det samlede energiforbrug, men også til at holde peak-behov i energisystemet på et lavere niveau. Derfor betyder energibesparelser et lavere behov for udbygning og investeringer i energianlæg.

Vi har længe talt om, hvorvidt energimærket gav de oplysninger, som vi som boligejere – eller måske nærmere kommende boligejere – havde brug for. I 2016 undersøgte Epinion boligejernes tilfredshed med mærket. Her viste det sig, at 79 pct. af boligejerne var tilfredse eller delvist tilfredse med den rapport, de havde fået. De synes generelt, at rapporten var relevant, og at der var plads til forbedringer, når det handlede om længde og layout. Alt i alt gav undersøgelsen ikke grundlag for at gå i panik men helt klart plads til at arbejde mere med mærket. I de seneste år er mulighederne for bedre adgang til data og behandling af data også blevet væsentligt større. Med andre ord to gode udgangspunkter for at se nærmere på ordningen.

I løbet af 2018 har der været afholdt møder, hvor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har inviteret branchen til arbejdsmøder. Vi er kommet langt omkring, og jeg synes, der er kommet mange vigtige bidrag til forbedring af ordningen. Endnu svæver det i det uvisse, hvordan en ny ordning kommer til ud, men vi skal snart udover stepperne. Nu har vi fået vendt mange sten, og for mig står tre ting tilbage, som jeg håber bliver tydelige i det nye energimærke:

Bedre udnyttelse af data og digitalisering er helt oplagt. Sigtet skal være at optimere energikonsulentens arbejdsprocesser og brugernes muligheder for at udnytte energimærket gennem anvendelse af eksisterende kvalitetsdata. En automatisering af mærket uden besøg af konsulent giver ikke et reelt og brugbart billede af bygningen og fx vil utilsigtede kuldebroer aldrig blive fundet. Tiden er for mig at se ikke kommet til at afskaffe den fysiske bygningsgennemgang ved salg af en bygning.

Andet punkt er, at energimærket må gerne tage fat på, hvordan bygningen faktisk opleves, derfor vil det være brugbart for bygningsejerne, hvis vi kunne får en større inkludering af indeklima og komfortforbedringer i anbefalingerne. Det vil motivere forbrugerne til at gennemføre energirenovering. Det skal formidles intuitivt og faktuelt til de borgere, der står overfor at skulle flytte ind og dermed også starte investeringer i deres boliger.

Det tredje element er differentiering i forhold til bygningstype. Der er stor forskel på daglig adgang til data, behov for informationer og løsningsforslag afhængigt af hvilken størrelse bygning, du skal forvalte, og hvilken bygningstype her er tale om (fx enfamiliehuse, etagebyggeri, institutioner, industribygninger). Derfor bør man som udgangspunkt arbejde med forskellige ordninger for forskellige typer bygninger.