Blogindlæg skrevet af: Peter Hinsby, Specialkonsulent, Smith Innovation
kræver det en anerkendelse af at innovation og produktivitet bygger på godt håndværk og en stærk faglighed. GI og Bygherreforeningen sætter i et nyt projekt et tiltrængt fokus på den gode og nytænkende renoveringspraksis.
I alverdens visionspapirer og udbud har der sneget sig en tendens ind til, at hver gang vi bygger noget, så skal vi lige huske at redde verden, samtidig med at det hele skal være billigere og bedre. Visionen, viljen, iderigdommen kommer derfor ofte til at skygge for praksis, kunnen og udførelse. Vi glemmer dermed, at visioner først opnår effekt, når praktikere omsætter og implementerer dem som nye arbejdsgange og løsninger i udførelsen. Konsekvensen er at formål og vision ikke stemmer overens med resultatet. Ekstra ærgerligt, eftersom man ikke kan bo i visioner.
Man skal vide, hvad der findes for at gøre det nye
Håndværksmæssighed kan måske lyde som lidt af en zombie i lyset af industri og vidensamfundets fremvækst – men det er vildledende. Henry Fords bekymring over, at han, hver gang han bad om et sæt hænder fik dem leveret sammen med et hoved var måske reel i en tid, hvor standardisering og mekanisering var en nødvendighed. Kransporsbyggerierne og 70`ernes glughulsarkitektur som konsekvens af energikrisen var visioner uden hænder og står i dag tilbage som de egentlige zombier i en tid hvor livskvalitet, fokus på gode materialer og en bredere definition af bæredygtighed er kommet i fokus. Det er her den håndværksmæssige forståelse for detaljer, materialers kompleksitet og konstruktioner bliver afgørende. Især nu, hvor renoveringsopgaver dominerer byggeriet og stiller krav om at kombinere håndværksmæssig tradition med viden om nye materialer og hensyn. Parolen kunne være: Man skal vide, hvad der allerede findes, for at kunne finde fornyelsen.
Vi bliver dummere og fattigere
GI og Realdanias Renoverprisen har skabt prestige omkring renoveringspraksissen i Danmark. Den har vist at Danmark er fyldt med kloge hænder og at gode renoveringsløsninger i høj grad kombinerer evnerne til at ville noget og kunne noget. Samspillet mellem visioner og praksis og mange aktører er helt afgørende. Men der mangler stadig en mere nuanceret forståelse og anerkendelse af praktikernes værdiskabelse i byggeriet. Som Mattias Tesfaye meget præcist har formuleret det, bliver Danmark både dummere og fattigere, hvis vi ikke formår at viderelevere håndværkernes tavse indsigter.
Fra erfaring til viden
Problemet kunne være at praktikerne bygger på erfaring fra sag til sag frem for at være defineret som et egentligt videns- eller praksisfelt med sin egen metode og tænkning. Fordelene ved en sådan definition vil være flere.
- Overgangen fra erfaring til viden vil gøre overleveringen af viden fra mester til lærling mindre personbåren og dermed implementeringen af nye metoder og udvikling i praksis lettere.
- Sårbarheden og risikoen associeret med den uerfarne praktiker vil mindskes, da kvalitet ikke handler om erfaring alene.
- Praksis vil få en stemme som et sammenhængende vidensfelt, der kan være med til at informere tidens store visioner.
Et bud på en definition fra en ikke praktiker kunne være, at vi frem for at beskrive praktikeren som ham eller hende der slår søm i eller murer mure kunne man sige at en praktiker benytter en logisk metode til at identificere en et problem, udvikler ideer der kan løse problematikken og efterstræber en optimal løsning.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
