Blogindlæg skrevet af: Søren Bøgh, murer, bygningskonstruktør og arkitekt MAA
Den danske velfærdsmodel, som visionære politikere som Viggo Kampmann og Jens Otto Krag skabte grundlaget for i 1950’erne, har hidtil levnet plads til, at man kan blive klogere mere tiden. Det er så ikke længere vigtigt, og det er rigtig trist. Den nye lov mod dobbeltuddannelse er ikke blot hul i hovedet, men også temmelig uigennemtænkt, og jeg føler virkelig med Søren Pind, der har arvet dette vanvittige tiltag fra sin forgænger i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
.
Foto: Bo Bjerre Hansen
Indenfor byggeriet får det konsekvenser for håndværkerne. Murerfaget har for et eksempel gennem generationer set det som en god mulighed for at tage en videreuddannelse ved at lægge bygningskonstruktøruddannelsen til svendebrevet, og så afslutte forløbet med at uddanne sig til arkitekt. Det er nu som hovedregel ikke længere muligt, med mindre man undlader at gennemføre den afsluttende eksamen som bygningskonstruktør (professionsbachelor).
Det har vel aldrig været ideen med at tage en uddannelse og undlade at få det endelige eksamensbevis, blot for at sikre at kunne komme videre med at uddanne sig og blive klogere? Hvem i al verden har dog fundet på det?
Bygningskonstruktøruddannelsen har bygningskonstruktion, administration og byggeledelse som det primære fokusområde, mens arkitektuddannelsen drejer sig om at skabe arkitektonisk kvalitet i det byggede miljø, indtænke sociale og funktionelle dimensioner samt holde fokus på bevarelse af fortidens huse. Alt sammen discipliner håndværkere gennem årene har følt sig tiltrukket af og samfundet nydt godt af. Det er så slut nu.
Mange af de bygningsværker, der beriger vores tilværelse, er skabt af arkitekter med stor sans for arkitektonisk kvalitet og konstruktiv forståelse, og i en tid med stigende interesse for at værne om vores bygningskulturelle arv og vedligeholdelse af vores historiske huse, er det da et paradoks at fremtidens arkitekter ikke også må have en baggrund som bygningskonstruktør.
Tilbage er så blot at håbe på, at de forhandlinger med professionshøjskoler, universiteter og kunstneriske institutioner, som aftaleteksten lægger op til, kan smidiggøre overgangene så bygningskonstruktører i fremtiden også får mulighed for at komme ind på arkitektstudiet.
Og skulle der opstå problemer med finansieringen, ja, så kunne der vel spædes til fra de penge, som skyldes i skatter og afgifter.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
