Nyhed -

05/01/2024

Kig i krystalkuglen: Det skal vi holde øje med i 2024

Nedenfor finder du vores bud på 13 tendenser, som du skal holde øje med i 2024. De er rangeret således:

Først er der en række tendenser, som relaterer sig til markedet. Derefter kommer der en række strategiske og ledelsesmæssige tendenser efterfulgt af en række tendenser i relation til bæredygtighed. Til sidst er der en række emner, vi skal have øje for i forhold til samarbejdet i branchen plus en politisk forudsigelse for 2024:

MARKEDET

  • Færre bygge- og anlægsprojekter udskydes eller aflyses

Byggeriet får igen forårsfornemmelser med et mere forudsigeligt renteniveau og et marked, som i mindre grad er forstyrret af høje priser på materialer og energi, inflation og samt usikkerhed i forsyningslinjerne. Der er i 2024 fortsat høje byggeambitioner med en pipeline på knap 140 mia. kr., og dermed nogenlunde det samme niveau som sidste år. Men hvor der i 2023 kun blev realiseret 60 pct. af den planlagte projektsum, forventer vi lidt bedre tider, også for boligbyggeriet i særligt Aarhus og København, som har været hårdest ramt.

I vores Bygherrebarometer svarede blot 26 pct. at de regner med at aflyse byggeri i 2024. Sidste år var det 38 pct. Desuden svarede langt flere, at de var usikre på situationen.

  1. Stadig udfordringer med konkurser

De senere år har det været vanskeligt for mange leverandører at aflæse markedet. Der har været meget ”stop and go” i byggeprojekterne, og det udfordrer naturligvis forudsigeligheden og likviditeten. Mange entreprenører har været forsigtige med at tage nye projekter ind på grund af prisudviklingen og usikkerheden, og de kan nu stå i en situation, hvor deres pipeline er indskrænket. Desuden udfordres mange af, at der nu skal laves slutafregning på mange af de udfordrende sager fra 2022 og 2023. Der kan det også vise sig at blive vanskeligt at få enderne til at mødes. Desuden vurderer vi, at mange arkitekter får det svært i 2024, hvor der fortsat er effekter af opbremsningen i boligbyggeriet.

  1. Energisektoren buldrer derudaf og kobles med sikkerhed

Et af de områder, som for alvor holder gang i byggeriet i 2024, er energiområdet. Danmarks rejse mod en mere CO2-venlig energiforsyning er i fuld gang. Næste år vil blive endnu et rekordår for energibyggeriet. Bl.a. skyder der mange solcelleanlæg op rundt om i Danmark, ligesom der også igangsættes forskellige forsyningsanlæg. Byggefakta spår, at der igangsættes energibyggeri for 20 mia. kr. De to største byggeprojekter bliver et CO2-fangstanlæg, som etableres af Vestforbrænding i Glostrup, samt et biogasanlæg i Vordingborg, som opføres af Nature Energy.

En særlig ny disciplin for bygherrerne af energianlæg vil være sikkerhed. Ofte vil de blive karakteriseret som kritisk infrastruktur, og der skal indarbejdes forskellige former for sikkerhedsforanstaltninger.

  1. Novo Nordisk indtager pladsen som byggekonge

Novo Nordisks betydning for dansk økonomi har nået nye højder. Medicinalvirksomheden fra Bagsværd var i 2023 Europas mest værdifulde virksomhed og dens markedsværdi oversteg hele Danmarks BNP. Novo Nordisks betydning for byggesektoren kan heller ikke overvurderes. Alene i Kalundborg skal bygges en ny fabrik på 170.000 m2 til 42 mia. kr. Aldrig har Danmark set en så stor privat byggeaktør i markedet. Investeringen i Kalundborg svarer til opførelse af en ny Storebæltsbro. Der er ingen tvivl om at medicinalgigantens måder at gøre tingene på og de kompetencer og den viden, som deres rådgivere og entreprenører får fra byggeprojekterne, vil sætte et aftryk i branchen de kommende år.

LEDELSE

  1. ESG bliver gamechanger for arbejdsmiljø og diversitet

Nye EU-krav til virksomheder om at rapportere på både Environmental, Social og Governance (ESG) vil drive virksomhedernes bæredygtighedsfokus det kommende år. Og det betyder at mange aktører i byggeriet vil udvide fokus fra primært at fokusere på det grønne til også at se på de sociale samt styringsmæssige aspekter af bæredygtighed. Bl.a. vil dette fokus skærpe indsatser inden for arbejdsmiljø og sikkerhed samt virksomhedernes diversitet.

Mange virksomheder vil igangsætte nye aktiviteter og processer for at kunne leve op til rapporteringen og sikre compliance. Og vi må regne med, at der skabes mange jobs inden for området, ligesom det vil vokse som et stort selvstændigt rådgiverområde i branchen. Der vil desuden opstå et øget behov for at understøtte arbejdet med data.

  1. Klimaprotester kalder på stærkere demokratiske processer

Byggeriet kommer i stigende grad i frontlinjen i forhold til klimadebatten. Vi fik bl.a. en forsmag på udviklingen på Infrastrukturdagen 2023 i september, hvor to demonstranter indtog scenen og først forlod den, da politiet dukkede op. Vi forventer, at byggeriet skal forberede sig på flere eksplicitte ytringer om branchens klimapåvirkning. Særligt på de projekter, som indeholder stor CO2-udledning. Vi vurderer derfor, at det er vigtigere end nogensinde, at byggeprojekterne forankres demokratisk og den brede værdiskabelse bliver italesat og bredt anerkendt. Store byggebeslutninger skal være robuste og dybt forankrede i lokalsamfundet for at kunne klare presset.

  1. Data bliver forretningskritisk

Med øgede krav til rapportering øges kravet til kvalitativ dokumentation og dermed kravet til solide data, som er forudsætningen herfor. De aktører, som kan legitimere og argumentere for deres løsninger ud fra et oplyst og databaseret grundlag, vil få en markant forretningsfordel. Det betyder, at data i endnu højere grad og bredere forstand vil blive et strategisk og taktisk ledelsesværktøj på linje med, hvad økonomien er i dag. Fra og med 2024 vil branchen i stigende grad opleve, at data bliver forretningskritiske, og man vil se værdi i at kunne pulje og kvalificere data fra mange leverandører og gøre sig selv og hinanden meget klogere på konkrete projekt-, drifts- og porteføljeoptimeringer, da gode data minimerer risikoen for dårlige beslutninger og fejlinvesteringer.

GRØN OMSTILLING

  1. Begrebet bæredygtighed erstattes af andre begreber

Byggebranchens arbejde med bæredygtighed bliver stadig mere professionelt og detaljeret. Derfor vil begrebet knopskyde i forskellige retninger og blive erstattet af andre mere præcise begreber som fx biodiversitet, ressourceoptimering, cirkularitet eller CO2-reduktion. Udviklingen understøttes af, at Forbrugerombudsmanden har indledt sager mod aktører i byggeriet for greenwashing og truer med millionbøder mod aktører, som misbruger bæredygtighedsbegrebet til markedsføring.

Desuden vil 2024 have fokus på eksekvering frem for målsætninger. Der bliver taletid til og opmærksomhed på de aktører, som kan skabe de nødvendige forandringer og omsætte tanker til handlinger med en dokumenteret effekt. Omvendt vil målsætninger uden reel handling blive betragtet som irrelevante.

  1. Timing af CO2 bliver fokusområde

I takt med den grønne omstilling af energiforsyningen, og i takt med at vi finder nye teknologier til at sænke CO2-udledningen også inden for byggeriet, bliver diskussionen om, hvornår vi udleder CO2 på et byggeprojekt, yderst relevant. Hvornår skal vi betale regningen? Er det ved opførelsen eller i løbet af byggeriets levetid? Fx udleder beton CO2 i det øjeblik, det produceres, mens træ først udleder, når det bortskaffes. Vi forudser, at der kommer et øget fokus på, hvornår man tager CO2-udledningen med i livscyklusvurderingen, og at der italesættes forskellige diskonteringsmodeller for, hvordan vi kan forholde hos til problemstillingen.

  1. Bygherrer udvikler biodiversitet

Sidste år forudsagde vi, at biodiversitet vil blive et ”must have”. Og vi fik ret! Ikke mange bygherrer eller developere udvikler bygninger eller byområder uden at have øje for, hvordan det påvirker biodiversiteten. Og vi tror på, at den tendens bliver forstærket i 2024. Indkøbere af byggeri vil ikke alene fokusere på, hvordan man undgår at skade flora og fauna i lokalområdet. Man vil også langt højere grad investere i at styrke naturen og sætte den i samspil med den eksisterende natur. Desuden vil man få øjnene op for byggeriets påvirkning off-site, altså den påvirkning, byggeriet har på de steder, hvor bl.a. byggematerialer bliver udvundet eller produceret.

  • Klimasikring bliver vigtigere end nogensinde

Egentlig er klimaforandringer og konsekvenserne for byggeriet ikke en ny tendens. Men i 2023 havde vi nogle af de vådeste måneder i nyere historie, ligesom et par stormfloder mindede os om klimaforandringerne også i vores del af verden. I 2024 vil mange aktører i byggeriet i stigende grad skulle forholde sig til havvandsstigningerne og regnvejrssikring. Der er sågar byggeprojekter rundt om i landet, som skrinlægges, fordi det ikke længere er holdbart at udvikle byggeri tæt på havet eller i særligt udsatte områder.

SAMARBEJDE

  • Samarbejde med tidlig inddragelse af entreprenør fortsætter

Ændrede udbuds- og kontraheringsmuligheder i kombination med usikkerhed og krisestemning har i de senere år øget bygherrernes lyst og interesse for at samarbejde på nye måder og involvere entreprenørerne tidligere i processerne. Det har været et værn mod overraskende prisstigninger, sprængte budgetter, højt konfliktniveau og potentielle ærgerlige byggeskandaler. Vi forventer, at det er et sundt og stærkt spor, som branchen vil udvikle endnu mere, fordi det skaber mere sikkerhed omkring projekterne og de mange ubekendte, som altid opstår i store projekter, og særligt når byggeriet skal i en mere bæredygtig retning. Vi forudser, at byggeriet fortsat vil finde og vælge nye samarbejdsmodeller, som vil skabe endnu mere integreret og værdiskabende samarbejde.

POLITIK

  • Folketinget vedtager ny strategi for bæredygtigt byggeri

Regeringens nationale strategi for bæredygtigt byggeri har været en succes. Siden den blev vedtaget af Folketinget i 2021, har den sat retning for den grønne omstilling i branchen og bidraget til at sænke byggeriets CO2-udledning. Og måske hurtigere end vi havde turdet håbe, er vi kommet igennem kataloget af indsatser. Det er måske mere et håb end en forudsigelse, at politikerne i Folketinget i 2024 har modet til at vedtage en National strategi for bæredygtigt byggeri 2.0, som også at omhandler andre vigtige emner som fx ressourceforbrug, kemi, klimasikring og biodiversitet, men vi ser dog en tendens til at byggeriet får politisk opmærksomhed som en faktor i den grønne omstilling af samfundet.

Desuden forudser vi, at opmærksomheden skærpes af et stigende pres fra branchens side for, at politikerne sætter mere ambitiøse grænseværdier på CO2-udledningen på nybyggeri, samt øger klimakravene på både renovering af bygninger og infrastrukturprojekter i lighed med dem, som findes for bygninger.

Nyheden er skrevet af Jesper Malm

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

  • 28
    februar
    Byggeri, drift og anlæg - København

    Brug Drift Byg 2024

    I 2024 samler Bygherreforeningen og Dansk Facilities Management igen branchen til en spændende dag med fokus på den vigtige brobygning mellem drift og byggeri. Vær med, når vi sammen ser…

  • 29
    februar
    Byggeriets aftaler - København & Online

    Uddannelsesforløb: Byggeriets aftaler

    Vi har samlet et uddannelsesforløb til dig, der vil have grundigt kendskab til byggeriets aftaler. Forløbet består af en række kurser, som Bygherreforeningen anbefaler bygherrer, der arbejder med aftaler i…

  • 29
    februar
    Byggeriets aftaler - København

    AB18 for bygherrer

    På dette efterhånden klassiske AB-kursus får du en grundig indføring i AB18 og en gennemgang af aftalesystemet – herunder de væsentligste ændringer og nyskabelser, der er kommet siden AB92. Kurset…

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev