Hjælp fra grøn energi
Nuvel, en stor del af de forventede reduktioner kommer fra, at Danmarks energiproduktion i fremtiden bliver grønnere. Den sidste del af rejsen mod reel klimaneutralitet skal vi selv tage. Bl.a. ved at arbejde med nye typer af materialer, bygge mindre og smartere, dimensionere konstruktioner anderledes, udnytte de eksisterende kvadratmeter bedre og en masse andet.
Men frem for alt skal vi tænke bæredygtighed mere bredt og tænke på, hvordan vi som mennesker og som branche fylder og forbruger mindre på vores fælles klode. Handletankens anbefalinger kan guide os på vej med nogle af skridtene mod målet.
Biodiversitet er den nye udfordring
Jeg er bl.a. glad for at vi vores anbefalinger adresserer naturen og den biodiversitetskrise, vi som mennesker har skabt. Når 1.932 truede dyr, planter og svampe (https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/truede-arter/) står overfor at uddø bare i Danmark, og når eksperter udtaler, at vi ikke har set så stor massedød siden dengang dinosaurerne gik bort, må vi reagere. For byggeriet påvirker naturen og biodiversiteten alle de steder, hvor vi udvinder råstoffer og udnytter naturressourcerne, også i mere sårbare områder af kloden.
Kan vi reducere byggeriets negative aftryk bl.a. ved større mængder af genbrug og genanvendelse af ressourcer og bygninger, gør vi en afgørende forskel. Og det må vi have en klar målsætning om.
CO2 som inspiration
Her synes jeg, at vores rejse på CO2-området tjener til inspiration. Vi har som branche taget nogle skridt som næsten virkede urealistiske for år tilbage. Det kan vi også gøre i forhold til de andre udfordringer, vi står overfor. Men det kræver mod til at tænke tingene anderledes og det kræver handling. Og det er nødvendigt, at vi som branche bevæger os i samme retning og arbejder sammen. Handletankens intention er netop at skabe tværgående samarbejde og ikke mindst fælles handling.
Er vi ambitiøse nok?
Man kan naturligvis spørge sig selv om vi er ambitiøse nok. Er vores indsats tilstrækkelig i forhold til at nå Paris-aftalens målsætninger. Her oplever jeg en yderst nuanceret debat, og hvor jeg er glad for at Handletanken ikke kun beskæftiger sig med byggeriets CO2-udledning.
Som bygherrer skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at vi fremadrettet i stigende grad bliver spurgt, om vi gør tilstrækkeligt i forhold til den grønne omstilling.
Derfor fremlagde vi sidste år en bæredygtighedspolitik som skulle guide både forening og medlemmer. Men det går rigtig hurtigt i branchen og der kan allerede være behov for, at politikken bliver revideret bl.a. med inspiration fra nye tal og analyser på især CO2-området, samt med input fra bl.a. vores panel af unge mennesker, som er tilknyttet som advisory board til Bygherreforeningens bestyrelse.
Slip kræfterne løs
Målsætninger er dog en ting. Et andet helt afgørende element i den bæredygtige omstilling er handling og eksekvering på de mange tanker og ideer.
Og her tror jeg, at det er afgørende at slippe engagementet og kræfterne løs i branchen og bl.a. tage afsæt i nogle af de mange initiativer og kompetencer, som allerede er i gang. Handletankens anbefalinger må for alt i verden ikke blive en sovepude, hvor alle venter på, at et centralt organ sætter tingene i gang eller skal godkende særlige initiativer.
I Bygherreforeningen er vi som en del af Strateginetværket allerede langt med at undersøge, hvordan branchen i højere grad kan håndtere den risiko, der er forbundet med, at byggeriet i højere grad skal afprøve nye metoder og løsninger for at mindske belastningen af både natur og klima.
Desuden er vi i lighed med resten af branchen optaget af, hvordan vi når i mål med klimakrav for hele bygningsmassen og ikke kun i forhold til nye grænseværdier for nybyggeri. Vi bakker op om at styrke hele data- og digitaliseringssiden og at sikre de gode værktøjer og metoder, så vi som bygherrer får mulighed for at tage de visionære beslutninger på et oplyst grundlag, og samtidigt kunne følge op på, at visionerne bliver indfriet.
Udnyt bygninger og arealer mere effektivt
Vi kommer som nævnt heller ikke udenom at skulle sikre en større udnyttelsesgrad og effektiv udnyttelse af de bygninger og arealer, der allerede er bygget, og vi skal virkelig tænke os grundigt om, før vi river bygninger ned, medmindre de er udtjente, værdiløse og materialerne kan indgå i nye kredsløb. Jeg ved, at det vil betyde et paradigmeskifte, men det er en vigtig diskussion at tage, da gevinsterne vil samlet set ofte være større end ulemperne.
Endelig vil vi arbejde aktivt for at rammebetingelserne for at kunne agere bæredygtigt som bygherrer optimeres. Store dele af vores fælles regelsæt fra planlov og miljølov til lokalplaner og bygningsreglement giver benspænd i den grønne omstilling, og der er mange knaster her, som vi må kunne høvle af. Nøgleordet er regelforenkling og bedre koordinering på tværs af lovområderne, uden at det behøver at medføre et fald i kvalitet, sikkerhed og sundhed.
I Bygherreforeningen står vi klar til i samarbejde med resten af branchen at tage livtag med udfordringerne allerede fra i dag.
