Mere end hver fjerde bygherre har ikke en bæredygtighedsstrategi

28 pct. af landets bygherrer har fortsat ikke en strategisk tilgang til bæredygtighed. Dermed risikerer de at gå glip af det forretningsmæssige eller værdimæssige potentiale i at bygge til fremtidens behov, lyder det fra Bygherreforeningens bæredygtighedschef. Han opfordrer flere til at tænke langsigtet og sætte det enkelte byggeprojekt i sammenhæng med drift, funktioner og brugere.

I årets bygherrebarometer har Bygherreforeningen taget temperaturen på bæredygtighed blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen peger bl.a. på, at 68 pct af landets bygherrer har en bæredygtighedsstrategi. Omvendt peger undersøgelsen på, at 28 pct ikke har en strategi. Tallene er stort set de samme som ved målingen sidste år.

”Undersøgelsen bekræfter, at vi fortsat har en stor gruppe, der ikke arbejder strategisk med bæredygtighed og at denne gruppe fortsat mangler at blive løftet til gavn for både egen organisation, brugere og samfundet,” siger Graves Simonsen, der er bæredygtighedschef i Bygherreforeningen og fortsætter.

Ad hoc-baseret tilgang

Han siger, at undersøgelsen bekræfter det billede, han selv ser i branchen, nemlig at en del bygherrer stadig arbejder ad hoc-baseret med bæredygtighed og dermed tager stilling til emnet fra projekt til projekt.

”Der kan være masser af værdimæssigt potentiale i at investere mere i bæredygtighed. Men det kræver ofte man tænker langsigtet og i sammenhænge. Uden en strategisk tilgang risikerer man ofte at blive væltet omkuld af andres ønsker og behov til byggeriet. Og der er en vis sandsynlig for at prisen stiger uden værdiskabelsen følger med,” siger han, men erkender også, at det kan skyldes usikkerheder hos bygherrerne i forhold til, hvor det med bæredygtighed fører hen.

Han mener der særligt er tre opmærksomhedspunkter, som kræver at bygherrerne har en strategisk tilgang. For det første bevæger markedet sig og kunderne eller brugerne vil i stigende grad efterspørge faciliteter, hvor der er taget aktivt stilling til bæredygtighed. For det andet strammes kravene til byggeriet fra både national og EU-regulering, og begge dele bliver det svært at leve op til, hvis man har en en ad hoc tilgang til bæredygtighed. Og endelig giver en strategisk tilgang typisk et større mulighedsrum for beslutninger, når der ikke startes forfra hver gang, forklarer Graves Simonsen.

Citat fra undersøgelsen:

”Vi øver os i bæredygtighed på mange måder, men mangler at gøre det til noget, vi gør hver gang.” Kommunal bygherre

Branding vejer tungest

Bygherrebarometeret viser, at bygherrerne i Danmark ser branding som den væsentligste årsag til at arbejde med bæredygtighed. Dette overgår begrundelser som fx ”efterspørgsel fra direktion eller politikere” eller at ”bæredygtighed er en del af virksomhedens strategi”.

”Jeg tror det samlet set handler om, at bæredygtighed er blevet et væsentligt vilkår for mange af vores medlemmer. Det er license to operate og en forudsætning for at skabe et stærkt byggeprojekt, ligesom det er et vilkår for mange i forhold til at kunne operere i markedet og være legitim og beslutningsdygtig i hverdagen,” lyder det fra Graves Simonsen.

I bunden af skalaen for, hvad der driver bæredygtighedsindsatsen, finder man de mere formelle krav som ESG-rapportering og afrapportering på EU-taksonomien.

”Mange af vores medlemmer er ikke omfattet af disse krav endnu, fordi de er målrettet de store spillere i første omgang. Men det kommer og så tror jeg også det vil få en stor indvirkning på medlemskredsens arbejde med bæredygtighed.”

Indeklima og sundhed er den vigtigste indsats

Bygherrerne i Danmark vægter byggeriets indeklima og sundhed højest, når de skal bedømme de forskellige bæredygtighedstiltag overfor hinanden. På de næste pladser kommer energioptimering og arbejdsmiljø.

”Bygherrerne vægter de forretningskritiske indsatser højest. Det handler om at lave godt byggeri til brugerne og desuden at levere energirigtige løsninger, som holder driftsøkonomien nede. Der sidste er ikke overraskende, med den energikrise vil gennemgik sidste år, siger bæredygtighedschef i Bygherreforeningen Graves Simonsen.

”Men personligt er jeg lidt overrasket over, hvor højt arbejdsmiljø er på listen. For det er ikke decideret noget vi kan aflæse i ulykkesstatistikkerne fra bl.a. Arbejdstilsynet. Her er der klart et potentiale for videreudvikling.”

På de næste pladser kommer klassiske bæredygtighedsindsatser som fx at optimere bygningsarealer og renovere og transformere byggeri frem for at rive ned. En dagsorden som bliver stadig vigtigere for mange bygherrer.

”Klimasikring i vores undersøgelse kommer kun ind på en sjetteplads. Men havde vi lavet undersøgelsen 3 uger senere efter stormen og de mange oversvømmelser i Danmark, havde sagen nok været en anden. Mange af os ved godt at havet vil stige. Men bliver alligevel overrasket når det sker.”

Data

Nedenstående er data fra årets Bygherrebarometer blandt Bygherreforeningens medlemmer:

Figur 1: Har I en bæredygtighedsstrategi (eller lignende, fx bæredygtighedspolitik) for ejendomme/anlæg/byggeri i organisationen?

Figur 2: Hvordan prioriterer I følgende bæredygtighedstiltag i jeres kommende projekter? (Prioriter tiltagene fra 1-5, hvor 1 = lav prioritet og 5 = høj prioritet)