Blogindlæg skrevet af: Jesper Malm, Kommunikationschef, Bygherreforeningen
Hele 90% af landets skoleelever oplever i løbet af en skoledag, at CO2-niveauet overstiger myndighedernes anbefalinger. Og det er på trods af, at kommunerne de senere år har brugt ca. 18 mia. på renovering og opførelse af nye skoler.
Her følger ni veje til, hvordan der kan åbnes for flere investeringer i indeklima på landets skoler.
De gode råd bygger bl.a. på en nylig offentliggjort aktøranalyse omkring indeklima på landets skoler, som Bygherreforeningen har lavet for Realdania. De gode råd er formuleret for at inspirere til tiltag, der kan øge børns indlæring og sikre et godt og sundt klima i den danske folkeskole
.
- Sæt lokalpolitikerne i centrum – de bestemmer
Helt overordnet er det kommunernes folkevalgte politikere, som suverænt har størst indflydelse på renovering af skolebyggeriet. Der foretages ikke mange lokale investeringer uden kommunalbestyrelsens velsignelse – også når det gælder initiativer, som kan forbedre indeklimaet. Bygherreforeningens undersøgelse viser således, på en skala fra et til fem, at det er kommunalbestyrelsen med en score på 4,5 efterfulgt af økonomiudvalget (4,2) og dernæst børne- og ungeudvalget (4,1), som vægtes til at have den største indflydelse i forhold til at prioritere indeklimaet på skolerne. Kommunalpolitikerne er nøglen til en øget indsats, og det er helt væsentligt, at en indeklimaindsats starter med dem i centrum. .
- Synliggør værdien af et bedre indeklima
Den lokale indsats på indeklima er tæt forbundet med den måde, hvorpå de kommunale ejendomme italesættes i kommunen og derned opfattes blandt politikerne. Hvis man ikke formår at fremhæve værdien af godt indeklima, sættes emnet ind i en snæver økonomisk sammenhæng, hvor forbedringer ses som udgifter, der løbende plager det kommunale budget. Det afspejler sig ofte i reaktive og kortsigtede renoveringer på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet, vedvarende klager fra forældre, dårlig medieomtale eller uheldige APV’er.
Synliggøres byggeriet derimod som en værdi, hvor ren og god luft, masser af lys og begrænset støj kan øge indlæring og forbedre sundheden, er der langt større vilje til at investere langsigtet i forhold indeklima. .
- Udarbejd en langsigtet strategi
Kun hver fjerde kommune siger, at de har en strategi og dermed en plan for deres indeklimaindsats. Det er ærgerligt både for indeklimaet, børn og lærere. Med tanke på problemets store omfang vil et øget strategisk fokus give langt større mulighed for finde nye typer af løsninger, hvor bygningernes funktionalitet måske tænkes på en ny måde, eller hvor der tænkes nyt i forhold til finansiering.
En indeklimastrategi vil kunne klargøre, hvordan kommunen opnår besparelser eller får flere forbedringer for de samme penge. .
- Vis økonomisk holdbare løsninger frem
Lokalpolitikerne skal have anvist konkrete løsninger, som går hånd i hånd med kommunernes generelle udfordringer med at få budgetterne til at gå op. Løsningerne skal derfor ikke kun være tekniske, de skal også være gennemarbejdet i forhold til økonomi og finansiering.
Forslag til indsatser skal indeholde gennemarbejdede business cases og langsigtede økonomiske perspektiver. Det handler eksempelvis om at synliggøre gevinsten ved færre sygedage blandt lærerne, positiv brandingeffekt fra højere karaktergennemsnit eller de finansielle fordele ved at tænke langsigtet og strategisk i forhold til nybyggeri og renoveringer .
- Hav en mere helhedsorienteret tilgang til skolebyggeri
I takt med en stigende grad af space-management-tankegang i mange kommuner ser flere værdien i at samtænke skolebyggeri med andre lokale aktiviteter som fx SFO, aftenskole og sportsaktiviteter. Målet er naturligvis at udnytte de mange kvadratmeter bedre over hele døgnet.
Sådanne omlægninger gør bygningens indeklima mere relevant, fordi den skal leve op til flere formål og har mange brugergrupper. Desuden kan de mulige besparelser finansiere eventuelle forbedringer af indeklimaet. .
- Understøt god adfærd på skolerne
Der ligger et vist potentiale i at skabe en øget bevidsthed om indeklimaudfordringer blandt ledelse og medarbejdere på skolerne således, at undervisningen indrettes i forhold til klassernes luftkvalitet, støj, varme mv. Det ville samtidig have en stor effekt at flytte undervisningen til fælleslokaler, gå ud i det fri på særlige tidspunkter af skoledagen eller formulere faste procedurer for at åbne vinduerne i frikvarterne mv. .
- Få de lokale embedsfolk til at vise vejen
Selvom vi har mange dygtige politikere rundt om i landet, så er det nok sjældent deres spidskompetence at lave business cases og tænke merværdi ind i skolebyggeriet. De skal fodres med gode ideer og have fremlagt konkrete løsningsforslag, hvor både økonomi, tekniske løsninger og læringsmæssige behov er tænkt igennem.
Og her har de lokale embedsfolk en vigtig opgave. Det kunne eksempelvis være det lokale ejendomscenter og deres teknikere i et tæt tværfagligt samarbejde med fx økonomi- og skoleforvaltningen samt inddragelse af brugerne. I de mest succesfulde kommuner i forhold til indeklima har tværfaglige grupper formået at tænde de lokalpolitiske visioner og fået et politisk mandat til at arbejde professionelt og langsigtet med indeklima og skolebyggeri i form af fx flerårige rammebevillinger. .
- Øg videndeling blandt de ejendomsansvarlige
Ofte sidder embedsfolkene, særligt i de mindre kommuner, ret alene med ejendomsområdet. Selvom de har en god viden om indeklimaforhold og de grundlæggende tekniske aspekter, så savner de viden og overskud til at inddrage de andre fagområder og udvikle helhedsorienterede løsninger, som de kan videreformidle til de ledende politikere.
Der kunne med fordel afholdes topmøder med fokus på indeklima, hvor alle relevante aktører lige fra politikere, embedsfolk, rådgivere og leverandører giver indspil. Man kunne også forestille sig et landsdækkende rejsehold, som tager rundt til kommunerne for at anvise gode løsninger. Politikerne er lydhør over for erfaringer og gode cases fra andre kommuner, som de kan se er realistiske i egen kommune. .
- Få emnet ind i den kommunale valgkamp
Arbejdsmiljølovgivningen gælder ikke for skolebørn. Der er derfor ingen regler eller normer at diskutere indeklima ud fra og ingen automatisk regulering af området. Derfor er det vigtigt, at emnet bliver sat på den politiske dagsorden. Den kommunale valgkamp er lige om hjørnet. Og med tanke på skolernes vigtige rolle i mange kommuner kunne det være et oplagt valgtema fx ud fra lokale målinger eller oplevelser fra udvalgte skoler. Det gælder om at få forpligtet kommunalpolitikerne til at gøre noget ved problemet i den næste valgperiode.
FAKTA OM INDEKLIMA
Danske kommuner har de senere år brugt ca. 18 mia. på renovering og opførelse af nye skoler. Alligevel viser undersøgelser, at hele 90 pct. af landets skoleklasser i løbet af dagen har et højere CO2-niveau end det, myndighederne anbefaler. Ligeledes er luftkvaliteten i klasseværelserne ikke blevet nævneværdigt bedre siden 2014.
En nylig undersøgelse fra DTU og Aarhus Universitet fastslår, at børn i klasselokaler med øget lufttilførsel klarer sig 5-10 pct. bedre end i almindelige klasselokaler.
Bygherreforeningen har sammen med Realdania i en nylig undersøgelse set nærmere på det paradoks, at der trods masser af viden om indeklimaets betydning for indlæring og masser af store investeringer i skolebyggeri, stadig er problemer med indeklimaet i landets skolelokaler. I undersøgelsen blev der bl.a. spurgt ind til, hvem der tager de nødvendige beslutninger, ligesom der blev kigget på, hvordan området kan få en højere prioritering. Ovenstående konklusioner bygger på denne undersøgelse.
Du kan læse mere om undersøgelsen her
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
