Blogindlæg skrevet af: Helle Juul, Founding Partner, Arkitekt MAA/MNAL, Ph.D.
Over hele norden afventer en betydelig mængde undervisningsmiljøer at blive opgraderet til nye energikrav i ønsket om en ansvarlig bæredygtig udvikling. Renoveringsbehovet af disse innovationsrettede bygninger indeholder potentialer, som strækker sig ud over den klassiske energioptimerede bæredygtighed. Den historiske bygningsmasse udgør en kvalitet i sig selv som kollektiv kulturel erindringsbærer – men hvordan tænker man den ind i en ny moderne kontekst, hvor vi i mellemtiden er blevet lidt klogere på menneskets adfærd og behov.
INNOVATION ER EN KONTAKTSPORT
I september 2014 slog Danmarks Tekniske Universitet (DTU) dørene op for 1.600 m² tværfagligt innovationsmiljø. DTU Skylab er en levende organisme, der kan ændre sig afhængigt af brugen og råt fremfor poleret, så man tør tage fat. Indretning og design er resultatet af en proces, hvor brugerne har været involveret i at skabe en bygning, der understøtter tre klare krav: Transparens, fleksibilitet og plads til at fejle. Men DTU Skylab ville aldrig have opnået sin særlige karakter uden sin arv.
Selv en nedslidt værkstedshal fra 70’erne kan med andre ord bibringe et projekt en afgørende struktur som højt til loftet og identitetsskabende elementer som en traverskran. Spor fra tidligere tider flettes sammen med nyt. Ved at fokusere på positive effekter af øget dagslysindtag, sammenhæng til grønne omgivelser samt transparens mellem mennesker kan omdannelse af vidensmiljøer i allerede eksisterende bygningsmasse være platform for den innovation, som er så vigtigt for vores samfund. Effekterne omsættes direkte i øget kreativ performance.
RENOVERING SOM UNDERSTØTTER VIDENDELING
Det handler altså om både/og, når man skal gentænke en bygning. At samme rumligheder skal kunne flere ting på forskellige tidspunkter af døgnet, skal kunne indtages frit, understøtte forskellige typer af lærings -, samværs-, og arbejdsprocesser og dermed understøtte åbenhed og sociale møder. En bygnings transparens inviterer ind til et socialt og fagligt fællesskab, hvor alle får øjeblikkeligt tilhørsforhold. Netop ved at understøtte multifunktionelle processer opstår nye situationer og muligheder for anvendelsen af rum, en højere udnyttelse og belægning: new ways of learning – new ways of working.
Den adfærd, der i dag beskriver et campusområde, er dermed ændret fra introverte fagrelaterede samarbejder til en invitationskultur. Det betyder også, at campusområder i langt højere grad end tidligere bidrager til det omgivende samfunds selvforståelse som videnssamfund. Der ses en klar forandring af campus som begreb. Det handler især om et stigende behov for gennemsigtighed og eksponering af vidensmiljøer, og at atmosfære får særligt fokus – kvaliteter, som bliver styrende, når der arbejdes med den fysiske udformning og strukturering af fremtidens campus, og som bør understøttes i den måde, man tænker renovering på.
I 2015 blev der etableret 54 nye virksomheder med hjælp fra DTU. 31 af dem stod der studerende bag. Ansatte stod for 23. En af grundene til, at de studerende nu har taget førertrøjen på, er indførelsen af DTU Skylab.
Kilde: DTU
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
