Nyhed -

07/09/2023

Sådan optimerer fire forskellige bygherrer deres kvadratmeter

Optimering af kvadratmeter bliver et stadig vigtigere element i forhold til at agere som professionelle bygherrer i den grønne omstilling. De arealer vi som samfund ikke behøver at bygge, fordi flere funktioner deler samme lokation, kan spares væk, som både er godt for klimaet og økonomien. Vi har spurgt fire forskellige bygherrer om, hvordan de arbejder med arealudnyttelse eller ‘kloge kvadratmeter’, som de også kaldes.

Arealer tænkes til flere formål hos OK-fonden 

OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation som driver forskellige former for plejehjem og centre ligesom de har forskellige bo- og behandlingstilbud inden for socialpsykiatrien. Desuden opfører de en lang række seniorbofællesskaber og ældreboliger rundt omkring i landet, og driver et hospice i Ballerup. Herfra fortæller Mikkel Jeppesen, projektleder, arkitekt og byggeøkonom MDB fra OK-Fonden: 

“Vi vil gerne bygge huse, som vi gerne selv vil bo i, og vi har stor fokus på æstetik, hjemlighed, sanseoplevelser og indretning samt farvesætning. Når vi bygger plejehjem, er det vigtigt at huslejen er til at betale for beboerne, og det betyder at økonomien bliver styret stramt og at vi prioriterer benhårdt hvad pengene skal bruges til. Derfor arbejder vi meget bevidst med at udnytte vores arealer bedst muligt, hvilket helt konkret betyder, at flere af rummene i byggerier kan udnyttes til flere forskellige formål.”  

Det kan fx være et wellnessrum, som både kan bruges til massage, spabad, sanseoplevelser, fodterapeut, frisør og tandlæge. I vores seneste byggerier, laver vi også unisex omklædningsrum, hvor hver medarbejder har et skab, men der er separate, aflåselige baderum.  

Det kan også være en fælles café i huset, som kan opdeles med mobilvægge, så arealerne kan anvendes fleksibelt til café, møderum, aktivitetsrum, træning mv.  

Vi bygger ofte ”Boliger for Livet”, som er ældrevenlige boliger i tilknytning til vores friplejehjem. Det giver mulighed for, at beboerne i disse boliger, kan bruge plejehjemmets faciliteter og forskellige tilbud, såsom spisning og deltagelse i arrangementer. Dette betyder at arealerne udnyttes bedre – ældreboligerne behøver ikke eget fælleshus og der skabes mere liv i plejehjemmet.    

 
Samlokalisering skal give ekstra værdi for alle i Hillerød Kommune

I Hillerød Kommune arbejder ejendomsafdelingen ud fra et politisk mål om, at det kommunale bygningsareal per borger skal være faldende. Karen Dilling, der er ejendomschef i Hillerød Kommune forklarer: 

“I praksis arbejder vi på alle niveauer med at undersøge muligheder for mere aktivitet i eksisterende rammer, når nye behov opstår. Det kræver et opdateret datagrundlag med et samlet overblik, hvor der er stillet skarpt på prognoser, kapacitet og på viden om, hvem der bruger arealerne.”, forklarer Karen Dilling. 

Hun fortæller, at opgaven kræver at man inddrager brugerne og finder løsninger og muligheder i fællesskab. Det er ikke altid en nem proces, når brugere skal flytte sig fra noget de har et ejerskab over, og måske ind i et nyt fællesskab med andre.  

“Vores erfaring er, at der skal være fokus på, at en flytning eller samlokalisering giver værdi for både den flyttede part, men også for den part, som skal give plads til andre. Ofte kan behovet løses ved hjælp af mindre ombygninger eller inventarløsninger. Det fraflyttede areal efterlader plads til andre, og vi undgår en udvidelse af porteføljen – det er bæredygtigt.” 

For at det lykkes i hverdagen, udarbejder ejendomsafdelingen driftsaftaler og holder husmøder med brugerne, så alle ved, hvad det vil sige at være fælles om eksempelvis et køkken og en kaffemaskine. 

Lokalerne blev brugt forkert hos KEA

Københavns Erhvervsakademi har 5471 fuldtidsstuderende og næsten ligeså mange deltagere på forskellige former for kurser. Her er der fokus på at skabe et inspirerende studiemiljø, der understøtter viden og læring, fortæller fortæller FM-chef Jakob Møldrup:   

“En undersøgelse af skemaer og det faktiske lokalebrug viste en væsentlig tomgang. Desuden blev vores undervisningslokaler brugt til formål, de ikke var designet til, fx gruppearbejde og selvstudier”, fortæller FM-chefen.

Ud fra undersøgelser og en fremskrivning af behov, har KEA kunne lave en plan for at reducere arealanvendelsen. Desuden er det lykkes at øge belægningen af de enkelte kvadratmeter via nye skemaprincipper. I sidste ende er der frigjort arealer til bl.a. værksteds- og gruppearbejdspladser.

Fokus har hidtil været de studerende. Næste skridt er funktionsbaserede arbejdspladser til ansatte, fortæller Jakob Møldrup.

Aktivitetsbaserede kontorbygninger i Grundfos 

Grundfos er en international virksomhed, som de seneste år har tilpasset deres kontorbyggeri til en hybrid arbejdspolitik, hvor medarbejderne fx har mulighed for at arbejde fra kontoret, hjemmefra eller fra eksterne hubs.

Niels Erik Smidt, der er Senior Facility Manager i Real Estate, Space & Sustainability hos Grundfos forklarer:

“I Grundfos har vi en Real Estate og Workspace ambition om at levere sikre, bæredygtige og innovative faciliteter, hvor vores kollegaer kan arbejde, lære og udvikle sig, og samtidigt fokusere på kerneforretningen. Vi indretter vores kontorbygninger aktivitetsbaseret, og tilpasser bygningsporteføljen til vores fremtidige behov.”  

Aktivitetsbaseret betyder bl.a. at medarbejderne bevæger sig rundt på kontoret, og bruger faciliteterne efter aktiviteter. Der kan være rum til fordybelse eller møder. 

Hent Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik

Optimering af arealer er en del af Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik frem mod 2040. En politik, der i første omgang omfatter klima, energi, ressourcer, kemi og biodiversitet. Politikken er tænkt som inspiration til vores medlemmers arbejde med strategier, planer og projekter med miljømæssigt fokus. Bæredygtighedspolitikken fokuserer på de problemområder, hvor byg- og anlægsherrer har mulighed for at gøre en markant forskel gennem beslutninger om byggerier/transformationer, portefølje- og naturforvaltning, CO2-reduktioner, klimatilpasning, materialevalg og processer.

Hent Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

okt
22
Bæredygtighed

Strategisk ledelse og implementering af bæredygtighed

Mange bygherrer oplever et stort pres fra både politikere og omverdenen – borgere, brugere og erhvervsliv på at komme op i gear og i mål med at fremtidssikre bygge- og anlægsprojekter i forhold til miljømæssig,...

okt
23
Udbud og samarbejde

Udbud med forhandling

Udbud med forhandling er en fleksibel udbudsform, som Bygherreforeningen anbefaler sine medlemmer. På dette kursus får du et godt indblik i muligheder og faldgruber i processen, og du får gode råd og tips til tilrettelæggelsen...

okt
24
Velfærdsbyggeri

Fremtidens idrætsfaciliteter er mere end en hal

At bygge idrætsfaciliteter kan ofte være udfordrende at kaste sig ud i. For hvordan sørger man for, at projektet lever op til forventningerne hos beslutningstagere og brugerne og sikrer en god anvendelse og drift efterfølgende?...

okt
29
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

Få værktøjer til at planlægge dit projekts værdiskabelse. På dette kursus lærer du, hvordan du etablerer et robust fundament for dit byggeri ved at italesætte det som del af en større økonomisk sammenhæng – gennem...

okt
30
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

okt
31
Byggeri, drift og anlæg

Interessenthåndtering og brugerdialog

For at give dit projekt de bedste forudsætninger for at klare sig godt, er det vigtigt at have opbakning fra forskellige interessenter allerede tidligt i processen. Her skal man dog være opmærksom på, hvordan man...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev