Smartere renovering og drift

Blogindlæg skrevet af: Line Maj Aagreen, projektleder i Bygherreforeningen

Jeg har meget stor respekt for den dygtige rådgiver inden for bygningsrenovering. Bygherrens forventninger varierer, men spænder bredt; lige fra et nærmest komplet katalog over historiske detaljer, byggeteknisk viden til hvordan man kan energioptimere samt skabe æstetiske og funktionelle nye løsninger i eksisterende byggeri. Løsninger, der er lette at drifte og som skaber god totaløkonomi. Bæredygtighed skal tænkes med fra start, og der skal opstilles scenarier, så bygherre og brugere er sikre på, at de får den optimale løsning, der passer til netop deres behov. Brugerdialog, formidling og økonomi- og risikostyring gennemføres i samarbejde med bygherren, og med store leverancekrav til rådgiverne. Det er en kompleks udfordring, selv når den gennemføres af et team af kompetente folk.

Netop derfor har vi brug for at benytte de redskaber, der kan gøre os klogere og kan hjælpe med at håndtere kompleksiteten. BIM (Building Information Modelling) og VDC (Virtual Design and Construction) er redskaber, der bygger et nyt lag af databaseret intelligens oven på den uundværlige erfaring fra praksis, så vi kan få de relevante informationer i spil på mange flere måder – og skabe større kvalitet i komplekse processer.

BIM og VDC har efterhånden bevist sit værd i nybyggeri, og er også oplagt renovering. Det er imidlertid stadig ikke så udbredt at starte med en digital registrering (fx en 3D laserscanning), når der renoveres. Men incitamenterne, til at have det bedst mulige fundament at projektere ud fra, er stigende.

.

BIM kan gøre os klogere
De digitale modeller er et værdifuldt redskab, når man skal arbejde med udvikling af processer og skabe mere intelligente løsninger. Fx når BIM-modellen bruges til virtuelt at gennemteste løsninger i samarbejde med brugerne og bygherren. Det kan desværre være svært at dokumentere værdiskabelsen, men de, der har prøvet det, vil vælge at gøre det igen – og helst tidligere og grundigere. Der er alt andet lige penge at spare, når man kan undgå at skulle lave noget om, så snart man står i det færdige byggeri og fx oplever, at et laboratorie ikke fungerer optimalt.

På store og komplekse projekter er det oplagt (og normen), virtuelt at efterprøve og tilpasse udførelsesprocessen, inden den sættes i gang. Det bør også gælde ved renovering, da processen nærmest per definition er kompleks. De mange uforudseelige forhold kan selvfølgelig ikke afhjælpes med BIM, men hvis der laves grundige forundersøgelser og udføres tilstrækkeligt med destruktive undersøgelser – suppleret med en kvalificeret risikoanalyse, er der langt bedre forudsætninger for en god proces.

Det handler om at få de mange data i spil og gøre dem dynamiske og tilgængelige, så vi kan optimere processer og undgå spild. Skalaen er næsten ligegyldig, om det er smarte byer eller smart varme, det er princippet om at innovere og dele, vi hele tiden skal have med os for at skubbe til udviklingen. De intelligente løsninger skal tænkes ind i byggeriet fra start, så driften optimeres – og kan styres intelligent via dynamiske data.

Projektering og drift skal kobles – viden skal i spil
Projektering i et renoveringsprojekt kan tolkes som planlægning af en udvidet drifts- eller vedligeholdsopgave, hvor en række opgaver skal løses i sammenhæng. Det handler om at vælge de rette løsninger, skabe de bedste forhold for brugerne samt en effektiv proces og drift. Her kan BIM hjælpe os til at tænke både totaløkonomisk og bæredygtigt i processen, når vi fx indbygger de relevante parametre samt produktions- og driftshensyn i BIM-modellens tilknyttede egenskaber.

Det er nærmest paradoksalt, når bygherrens skal stille krav til driften up front, da det kan være svært at stille kravene, før man kender til de mulige løsninger. Rådgivere og leverandører efterlyser kravene tidligt, og der er en række projekter i gang, hvor byg- og driftsherrer arbejder med at definere præcise krav til driften (bl.a. hos Molio og AlmenNet), ligesom Bygherreforeningen har arbejdet med det i en række projekter, senest i projektet FM-databasen. Men måske skal vi slet ikke tænke i krav til driften, men i stedet få driftsløsninger integreret i projekteringen, så alle ’krav’ skaber værdi?

For at det skal lykkes bliver vi nødt til at koble forskellige kompetencer og inddrage driftsfolk i byggeprocessen. Mange byg- og driftsherrer er i gang, men det kræver, at der afsættes ressourcer i fx et renoveringsprojekt. Det gælder også, når BIM skal integreres som et naturligt værktøj i byggeprocessen, hvor projekteringslederen og IKT-koordinatoren skal have et tæt samarbejde. Her er det oplagt at koble nye (fx BIM, dataanalyse etc.) og gamle kompetencer (arkitektur, bygbarhed, erfaring og hensigtsmæssige løsninger) som en slags gensidig sidemandsoplæring.

Samarbejde skal baseres på videndeling og åbne standarder
For at skabe de bedste vilkår for samarbejde, videndeling og udveksling af data, bør vi så vidt muligt benytte åbne standarder. Åbenhed og nytænkning er nødvendige for at udvikle samarbejdet, så de nye intelligente redskaber kan blive hverdag.

Hermed en opfordring til, at parterne i branchen støtter hinanden på tværs af fagskel, erfaring og kompetencer, og inviterer driften ind i bygge- og renoveringsprocessen. Sammen kan vi skabe de nye nødvendige kompetencer i en mere intelligent og digital virkelighed.

Bygherreforeningen er på vej med en simpel trin for trin guide til strategisk digitalisering i den almene sektor, der kan inspirere til at komme godt i gang med at skabe et dynamisk datagrundlag og en smartere drift. Guiden vil blive tilgængelig på bygherreforeningen.dk og almennet.dk

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.