Vi er de sidste, der kan nå at bremse klimaforandringerne – renovering på Folkemødedagsordenen.

Blogindlæg skrevet af: Peter Westermann, Politisk konsulent Arkitektforeningen

Vigtigheden nåede mig (igen), da jeg under en debat, ”Kan energirenovering redde klimaet?”, som Velux afviklede, hørte dette citat: ”Vi er den første generation, der mærker klimaforandringerne – og den sidste, der kan gøre noget ved dem.” Citatet stammer fra præsident Obama, der angiveligt skulle have udtalt de manende ord under Cop21. Det var Kim Lind Larsen fra 3F, som også er formand for BAT-kartellets 100.000 bygningsarbejdere, der havde taget det med til Folkemødet. På sådan et bagtæppe burde klimaforandringerne gøre det indiskutabelt, at handling er nødvendig. Og handling omfatter mange områder, hvoraf jeg blev opmærksom på endnu flere, end jeg hidtil selv har haft oppe. Det er ikke så lidt.

En af de ting, vi hurtigt bør gøre noget ved, er de 100.000 oliefyr, der endnu er i brug rundt om i landet. De skal så vidt muligt skiftes ud med fjernvarme og varmepumper, som Kim Lind Larsen også talte for.

En anden ting handler om at se bygninger som en aktiv del af energisystemet. Elektrificeringen skal for alvor nå bygningerne, hvilket Martin Manthorpe, strategidirektør i NCC, påpegede i en anden debat, inden han fortsatte med at fastslå, at byggeriet står for 30 % af samfundets affald. Det burde være et krav til producenter af byggematerialer at de kan svare på, hvad der skal kunne ske med materialet, når det skal genanvendes.

Et tredje område blev særligt påpeget af Natalie Mossin, der er formand i Arkitektforeningen. Det skal være muligt for private boligejere, der ønsker at energirenovere, at få finansieret lån dertil, uanset hvor i landet man bor. Natalie Mossin foreslog statslån som en mulighed. En anden finansieringsordning vil også skulle tilgodese almene boliger, der har ramt låneloftet.

Fra min side af bordet vil jeg også understrege den mulighed, som Natalie Mossin i øvrigt også nævnte: nemlig muligheden for at invitere en arkitekt med som renoveringsrådgiver før håndværkeren hyres. På den måde får man en helhedsorienteret, uvildig rådgivning, der ikke alene kan give mere æstetiske løsninger, men måske også et endnu mere energibesparende resultat. Grøn arkitektrådgivning kan også trækkes fra i Boligjob-ordningen.

Der var en række sjællandske kommunalpolitikere, der hver især kunne bryste sig af gode indsatser. For eksempel Lyngby-Taarbæks termografering af bygninger i kommunen, Greves nulenergihuse, der ikke koster mere og København der gik i gang med BR 2020 i 2015 og som i øvrigt har udskiftet hele gadebelysningen.

Det er da også med afsæt i indsatsen i København, at Rambøll har vundet milliardprojektet med klimatilpasning af New York.

Alle muligheder for at mindske klimagasudledningen bør hives op af værktøjskassen – af både private, offentlige og hybrider mellem dem. Og løsningerne kan være alt fra byggetekniske til finanspolitiske.

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.