DTU vinder Bygherreprisen 2020 - Bygherreforeningen

Nyhed -

12/11/2020

DTU vinder Bygherreprisen 2020

DTU - Danmarks Tekniske Universitet vinder den prestigefyldte Bygherrepris, og kan dermed kalde sig Årets Bygherre 2020. De vinder bl.a. for at implementere en meget ambitiøs og central campusplan, der understøtter et stærkt undervisningsmiljø og tiltrækker forskere, undervisere og studerende fra hele verden.

Bygherreprisen hædrer en bygherre som i et eller flere byggeprojekter har udvist en særdeles god og professionel bygherreindsats, værdig til efterfølgelse. Prisen uddeles af Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen, og i år har knap 20 kandidater dystet om at modtage den fornemme pris. De tre udvalgte finalister, der gik hele vejen til finalen var Byggeri København (Københavns Kommune), den aarhusianske byudvikler Rune Kilden og så årets vinder, Danmarks Tekniske Universitet. DTU modtager prisen for at bruge byggeri som en strategisk driver til at skabe forskning, undervisning og læring i verdensklas­se samt at understøtte innovation og udvikling i byggeriet.

 

DTU excellerer i bygherrens mange ansvarsområder

DTU vinder Bygherreprisen 2020 for en samlet campusudvikling under titlen ”Transforming DTU”. Det er en bygherreindsats som løbende er blevet udviklet og kvalificeret, og som i dag er et afgørende element i forhold til at skabe et konkurrencedygtigt universitetsmiljø, som bl.a. tiltrækker de bedste studerende, forskere og ansatte fra hele verden. Siden 2010 er der investeret mere end 6 mia. kr. i nybyggeri, infrastrukturudvikling og renoveringsprojekter. Den omfattende strategiske campusplan, som rækker frem mod 2050, integrerer samtidig bæredygtighed, både på bygningsniveau og som bydel og har fokus på at skabe et inviterende campusmiljø både for brugere og lokalområdet. Desuden har DTU imponeret juryen med sit digitale fokus.

Det flotte arbejde kan bl.a. ses i opførelsen af Bygning 310, der er opført som et 100 pct. digitalt byggeri samt flere nye bygninger, der kobler undervisnings-, studie- og forskningsmiljøer. Desuden er det værd at fremhæve den nye bygning til DTU Skylab, der skaber rammerne for et spændende iværksættermiljø på DTU.

DTU viser med sin stærke og kompetente bygherreorganisation, hvordan man kan præge sit byggeri og derigennem levere gode fysiske rammer, som kan styrke hele organisationens værdiskabelse. Universitetet skal i den forbindelse særligt roses for et flot og inspirerende digitalt fokus, som bidrager til nyskabende samarbejde i byggeprojekterne samt et udpræget bæredygtigt aftryk i det færdige byggeri,” siger bedømmelseskomitéens formand, og adm. direktør i Lejerbo, Palle Adamsen.

DTU vokser løbende i antallet af studerende og forskere. I dag er der omkring 12.000 studerende og 6.000 ansatte, og den udvikling forventes at fortsætte. Det betyder, at DTU i 2050 skal rumme næsten dobbelt så mange mennesker på universitetets campusser. Det harmonerer godt med at samfundet i stigende grad efterspørger ingeniører til at finde løsninger på de udfordringer, verden står overfor.

Disse mange elementer gjorde til sammen, at juryen pegede på DTU som årets vinder. Det har været et stærkt felt med mange imponerende projekter og spændende tilgange til bygherrerollen, men valget faldt på DTU, og det glæder et andet jurymedlem, Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, som havde fornøjelsen af at overrække prisen til årets vindere. Om vinderen siger han: ”Der er tale om en bygherre, der fungerer som et vigtigt forbillede for andre aktører i branchen. Derfor er juryen enige om, at DTU har fortjent den store anerkendelse, og det faglige skulderklap, der følger med prisen”.

DTUs campusdirektør Jacob Steen Møller og bygherrechef Claus Møller Rasmussen. Fotokreditering: John Ehbrecht

Se flere pressefotos i bunden af artiklen.

 

Stor glæde og stolthed hos årets vinder

Der var stor glæde på kontoret i DTU’s bygning 409 da campusdirektøren Jacob Steen Møller og bygherrechef Claus Møller Rasmussen fik overrakt Bygherreprisen 2020. De to vindere fik samlet kollegaer fra kontoret omkring sig, og pointerede at prisen går til hele kontoret, og at der står mange dygtige mennesker bag DTU’s spændende udvikling og ambitiøse campusplan.

Jacob Steen Møller er stolt over at modtage prisen, og fortæller: ”Det er en stor ære at modtage Bygherreprisen. Siden 2010 har vi arbejdet målrettet for at integrere projektudvikling og drift med henblik på at opnå bedst mulig totaløkonomi, bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet i projekterne. De seneste år har vi fokuseret særligt på nye digitalt understøttede samarbejdsformer i byggerierne, som senest med bygning 310 har vist sin store styrke. Vi vil bruge Bygherreprisen som inspiration til endnu mere værdiskabende samarbejde med byggebranchens aktører”.

 

En fornem pris til dem bag kulissen

Bygherreprisen hylder de aktører, som sætter byggeriet i gang og som navigerer mellem de udførende, brugerne og beslutningstagerne. Det er en rolle der kræver faglig indsigt i byggeriet, men frem for alt en stor diplomatisk sans fordi byggeprojekter ofte kræver en meget stor grad af interessentpleje og en klar strategisk retning.

Jurymedlem, Peter Fangel Poulsen fra rådgivningsvirksomheden BAUHERR, forklarer:

”Ofte er bygherren ikke så synlig. Men der findes ikke et byggeprojekt uden en bygherre. Bygherreprisen er en af de meget få anerkendelser for bygherrerne. Prisen er med til at stille skarpt på en god historie, og er med til at synliggøre det efterstræbelsesværdige – det har branchen brug for, og det har de nominerede fortjent”.

Peter Fangel Poulsen modtog i 2018 selv Bygherreprisen for opførelsen af BLOX, da han arbejdede hos Realdania.

 

Særligt fokus på samarbejde

Temaet for Bygherreprisen 2020 er bygherrer, som har demonstreret et særligt godt og ansvarligt samarbejde med bæredygtige gevinster. Desuden skal bygherren have sat et stærkt bygherreaftryk og skabe værdi for det omkringliggende samfund.

Om de tre finalister, der kom gennem nåleøjet og ramte plet på kriterierne, siger Palle Adamsen:

”Til trods for finalisternes forskelligheder, så er visse ting ens for dem alle: de stærke strategier og det høje ambitionsniveau, modet og evnen til at innovere, og lysten til at skabe værdi for både branchen og samfundet gennem bl.a. bæredygtige tiltag og eksperimenterende samarbejdsformer. Det har været et særdeles spændende år og jeg er meget imponeret over feltet”.

 

Fakta

Bedømmelseskomitéen for Bygherreprisen 2020 er følgende:

  • Palle Adamsen, adm. direktør for Lejerbo (formand for bedømmelseskomitéen)
  • Henrik Mielke, bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben og CEO for Enemærke & Petersen A/S
  • Peter Fangel Poulsen, stifter af BAUHERR
  • Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen
  • Jesper Malm, områdechef for kommunikation og udvikling i Bygherreforeningen

Bygherreprisen har været uddelt de sidste 15 år. Sidste års vinder var Himmerland Boligforening fra Aalborg for deres såkaldte Aalborgmodel til udvikling af et socialt udfordret boligområde. Af andre tidligere vindere kan nævnes Realdania By & Byg, Region Sjælland, Zoologisk Have i København og Sjælsøgruppen. I 2020 var 17 bygherrer indstillet til Bygherreprisen.

 

Om DTU – Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et internationalt teknisk eliteuniversitet, der blev grundlagt i 1829 af H.C. Ørsted med det formål at ”udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet”. DTU’s uddannelser, forskningsbaserede rådgivning og innovation hviler på et solidt fundament af forskning i verdensklasse, og universitet er Danmarks største ingeniøruddannelsessted, som hver dag arbejder med uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, der bidrager til at skabe bæredygtig værdi og velfærd i samfundet.

 

Kontaktoplysninger

Emily Krygell Schrøder, kommunikationsmedarbejder, Bygherreforeningen

Mail: eks@bygherreforeningen.dk, telefon: 2012 3828

Line Juul Greisen, kommunikationskonsulent, DTU

Mail: linej@dtu.dk, telefon: 9351 1209

 

Pressefotos

 

 

DTUs campusdirektør Jacob Steen Møller og bygherrechef Claus Møller Rasmussen, Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang og Enemærke & Petersens direktør Henrik Mielke. Fotokreditering: John Ehbrecht

 

 

 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev