Bygherrens lærlingeindsats - Case - Nyhed -

13/11/2020

Region Hovedstaden vil have flere struktørlærlinge

Fundamentet af Nyt Hospital Nordsjælland er i fuld gang med at blive bygget, og nu samarbejder entreprenør og Region Hovedstaden om at skaffe unge, der har lyst til at uddanne sig til struktø-rer på deres store byggeri. Her hjælper Bygherreforeningens Byg med Unge-alliance igen med en digital rekrutteringskampagne på Facebook, da erfaringer viser, at det er et godt værktøj til at nå ud til lokalbefolkningen.

Kort før sommerferien stod Region Sjælland og entreprenøren Itinera og CMB og manglede struktørlærlinge til byggeriet af universitetshospitalet i Køge, men de havde svært ved at finde kandidater på de Sjællandske erhvervsskoler, da mange unge ikke kender til faget. For at nå ud til unge i lokalområdet, trådte Bygherreforeningens Byg med Unge-alliance til med en digital rekrutteringskampagne af unge via Facebook, der viste sig at være en effektiv måde at nå ud til lokalbefolkningen på. De gode erfaringer tager Byg med Unge-alliancen nu videre til Region Hovedstadens Nyt Hospital Nordsjælland, der nu også ønsker at kunne uddanne en håndfuld struktørlærlinge på deres byggeri i Hillerød.

Vigtigt at få uddannet unge

Ole Kongsbak, der er byggechef på Nyt Hospital Nordsjælland, er glad for at kunne bidrage til at uddanne unge på sit byggeri:

”Det er vigtigt at bidrage til at uddanne unge, for på den måde er vi med til at sikre, at vi får uddannet nok faglært arbejdskraft til at indgå i store byggerier som det her hospitalsbyggeri i fremtiden. I øjeblikket er der mangel på dygtige håndværkere, og særligt dem, der laver jord- og betonarbejde – altså struktørerne. Så jeg er glad for at bidrage til en god udvikling for hele byggebranchen”, siger han.

Det gode samarbejde skaber lærlingepladser

Bygherreforeningens projekt Byg med Unge-alliancen har kørt i snart 1,5 år, med et hovedformål om at få bygherrers ambitioner om uddanne unge på deres byggerier til at udmønte sig i reelle praktikpladser. Og projektleder Lone Thrane erfarer, at et godt samarbejde mellem entreprenør og bygherre er alfa og omega i forhold til at realisere bygherrens ønsker om at uddanne lærlinge:

”Samarbejdet mellem bygherre og entreprenører er enormt vigtigt i forhold til at skabe reelle praktikpladser. Ofte har bygherren en masse ambitioner, men de er svære at realisere, hvis ikke entreprenørerne også er om bord. Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland og vores netværksbaserede kampagne er et godt eksempel på, hvordan de gode resultater opstår når hoved- og underentreprenør og bygherre samarbejder om indsatsen, men også når erhvervsskoler, boligsociale indsatser og fagbevægelser og jobcentre bliver inddraget” fortæller hun.

Det er underentreprenøren GAP Enterprise, der ønsker at ansætte fem struktørlærlinge, og NCC, der er hovedentreprenør på byggeriet, søger også lærlinge inden for anlægs- eller struktør, elektriker, tømrer, og brolægger.

Lokalbefolkningen kan nås på Facebook

En af de andre positive erfaringer som Byg med Unge-alliancen har haft med den tidligere rekrutteringskampagne for Region Sjælland er, at Facebook er en optimal måde at nå ud til lokalbefolkningen på – både i forhold til at skabe lokal og politisk goodwill omkring byggeriet, men også for at tiltrække de unge på en ny måde.

”I vores tidligere kampagne viste vi byggeriet af hospitalet i Køge på fra en ny vinkel, som engagerede de unge og deres forældre, og også tiltrak positiv opmærksomhed hos lokalpolitikere og medier. Vi endte med at få en masse ansøgere, og nå ud til mange flere end vi havde regnet med”, afslutter Lone Thrane.

Kampagnen fra Nyt Hospital Nordsjælland strækker sig over hele november til start december, og er støttet med midler fra Region Hovedstaden, Grundejernes Investeringsfond og Region Sjælland.

Følg med i Byg med Unge-alliancens kampagne her

Læs mere om Byg med Unge-alliancens indsats her.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA